Dansk Magisterforening

Vi tror ikke på fremtid med kunstig intelligens: ”Stor fejl”

Folk fatter ikke, hvor store forandringer kunstig intelligens vil bringe med sig, mener professor. Her er det introduktionen af en datamat på et kontor i 1969. © Pedersen Peer/Ritzau Scanpix

AI Af Thomas Bøttcher
Del artikel:

Kunstig intelligens vil ikke medføre store forandringer i arbejdet, mener danske akademikere. Men omvæltningerne bliver enorme, hævder AI-professor.

ChatGPT og lignende maskiner skriver dårligt, svarer forkert og "hallucinerer".

Sådan lyder en udbredt kritik i en ny meningsmåling blandt akademikere i en række brancher. 

Ifølge 62 procent af de 1.200 akademikere i undersøgelsen vil AI enten slet ikke eller kun i mindre grad være i stand til at erstatte opgaver i deres arbejde. 29 procent mener det i nogen grad kan blive tilfældet, mens 5,5 procent svarer i høj grad. 

Kunstig intelligens kan nok erstatte en række rutineprægede opgaver eller endda hjælpe til at gøre komplekse opgaver lettere, lyder den gennemgående vurdering. Men der er i sidste ende behov for at faktatjekke og validere de output, som AI kommer med.    

Typisk undervurdering

Men deltagerne i undersøgelsen, der er foretaget af Magistrenes A-kasse og Akademikerbladet, undervurderer betydningen af kunstig intelligens. Det mener Thomas Moeslund, professor ved det Tekniske Fakultet for IT of Design ved Aalborg Universitet.

Han peger på, at betænkelighederne typisk er udbredte, når ny teknologi introduceres.

”Tag selvkørende eller autonome biler. De findes faktisk og kan køre selv. Men så bliver folk optagede af, at de kan køre galt, og derfor vil de næppe blive indført. Men de benzinbiler, vi har haft i over 100 år, slår mange mennesker ihjel, og alligevel har vi ikke forbudt dem," siger han.

På et tidspunkt kommer vi også til at acceptere, at software-robotten oppe hos lægen laver fejl

Thomas Moeslund, professor, Aalborg Universitet

Med andre ord: Selvom mange sætter spørgsmålstegn ved kunstig intelligens’ pålidelighed, vil det ikke forhindre produkter som ChatGPT i at få en betydelig indvirkning på vores arbejdsliv, mener Thomas Moeslund.

Samfundsholdningen vil med tiden ændre sig. Og hvad angår selvkørende biler, der også opererer med kunstig intelligens, så har 500 chaufførløse taxaer kørt rundt i San Franciscos gader siden august.

”På et tidspunkt kommer vi også til at acceptere, at software-robotten oppe hos lægen laver fejl. Ja, det er et problem, men vil sikkert føre til færre fejl, end vi ser i dag," tilføjer Thomas Moeslund.  

Som en klon

Ifølge Aalborg-professoren er det ikke afgørende, hvad ChatGPT kan her og nu. For konsekvenserne vil først vise sig på den lange bane, ligesom det har været tilfældet med mobiltelefonen eller internettet.

”For 30 år siden var der heller ikke nogen, der forudså, at analog post og fysiske butikker ville forsvinde, eller at Google ville sørge for at give dig nem og relevant adgang til al information i hele verden," siger Thomas Moeslund.   

Thomas Moeslund sammenligner kunstig intelligens med en kopi af dig selv som assistent, men bare uden bevidsthed.

”Det er jo ikke, fordi den kommer til at erstatte dit arbejde, men den kommer til at gøre dig smartere og erstatte nogle af dine trivielle opgaver, og du kommer til at bruge den hele tiden, ligesom Googles webbrowser."

Mens akademikerne i undersøgelsen generelt er forbeholdne, er der undtagelser. For eksempel mener 60 procent i kommunikationsbranchen, at AI kommer til at overtage eller hjælpe med opgaver som research eller tekstskrivning.

”Det bruger jeg den også selv til. At skrive bedre, rette tekster, komme med input. Nogle gange bruger vi den også til at generere titler. Og hvis jeg skal jeg holde et foredrag, bruger jeg nogle gange ChatGPT til at få et overblik over et emne eller en problemstilling," forklarer Thomas Moeslund.

Paradoks med lærere

Blandt underviserne på gymnasier afslører undersøgelsen et paradoks. På den ene side vurderer 80 procent, at kunstig intelligens kun i mindre grad kan erstatte kerneopgaver. Men mange giver samtidig udtryk for, at det traditionelle syn på læring og kompetencer er udfordret af AI.

”Mine elever benytter allerede AI til at skrive deres opgaver for dem. Det gør mit arbejde meningsløst, for min kerneopgave er at hjælpe eleverne til at blive bedre, og det kan jeg ikke,” lyder det for eksempel fra en engelsklærer.

Den bekymring forstår Thomas Moeslund godt.

”Selv børn bruger nu ChatGPT, og det er forståeligt, at de har svært ved at finde motivation til at lære at oversætte, når de har noget, som kan gøre det meget bedre. Men i stedet for at forbyde ChatGPT skal vi tilpasse os virkeligheden og finde ud af, hvad det så er for nogle samfundsborgere, vi gerne vil have," siger Thomas Moeslund.   

}