For 100 år siden fik vi et nyt middel mod økonomiske kriser - og det holder stadig

Måske var du en af de heldige, der kvit og frit fik stukket 1000 kroner i hånden af staten under coronapandemien?

Regeringen gav dengang 2,2 millioner danskere et kontant beløb, som de kunne bruge, som de ville. Og ræsonnementet bag den manøvre bunder i regnemodellen IS-LM, der trods sit lidt tørre navn er blevet kendt som et økonomiske vidundermiddel, der har reddet verdens økonomier ud af mange store kriser.

På overfladen ligner modellen et simpelt koordinatsystem med to kurver, der krydser hinanden, men graver man et lag dybere, gemmer modellen på kernen af moderne makroøkonomi.

“Det er den model, man har i baghovedet, når man fører økonomisk politik,” siger Birthe Larsen, lektor i økonomi hos CBS.

I podcasten 10 formler, der har forandret verden, der er produceret af MonoMono i samarbejde med Akademikerbladet og finansieret af Carlsbergfondet, folder hun historien om den revolutionerende IS-LM-model ud.

Skabt ud af det største krak

IS-LM-modellen er skabt til at navigere stater gennem store økonomiske kriser. Så for at finde dens oprindelsessted, skal vi omkring 100 år tilbage og en tur over Atlanten - nærmere bestemt USA.

I 1929 gik det godt i USA. Faktisk har det gået godt så længe, at mange økonomer begynder at tale om, at det kan være en historisk opgangstid, der altid vil fortsætte.

Men opturen får en brat slutning d. 24. oktober 1929 under det i dag famøse børskrak. Den dag falder den samlede værdi af aktier på det amerikanske marked med mere end 10 procent. En måned senere med 50 procent.

Tusindvis af banker går konkurs og tager deres kunders livsopsparinger med sig i graven. Virksomheder massefyrer deres ansatte, og utallige arbejdsløse er tvunget til at gå fra hus og hjem.

Men midt i Den Store Depression, som perioden er blevet døbt, finder en række økonomer på en løsning, der revolutionerer, hvordan stater kan navigere ud af økonomiske kriser. Nemlig ved at poste penge ud i samfundet.

“Forslaget repræsenterede en ændring i, hvordan man kommer ud af en økonomisk krise. Fra nu handler det ikke længere om at spare, men i stedet om at bruge ekstra penge og placere dem i hænderne på folk, for at komme ud af krisen,” siger Birthe Larsen.

Det er netop den logik, der ligger bag IS-LM-modellen, og det, der redder den amerikanske økonomi.

Multiplikator-hvaffornoget?

Tanken er, at man kan sætte gang i en slunken økonomi ved at give borgere og virksomheder større købekraft, fordi det har en såkaldt multiplikatoreffekt på den samlede økonomi.

Multiplikatoreffekten kan beskrives som de afledte effekter af et økonomisk initiativ. Hvis staten begynder at bygge broer, skal der ansættes folk, som så måske køber mad på kroen, der for at følge med den stigende efterspørgsel så ansætter mere personale, der så bruger deres løn andre steder og så videre.

Hvis du sender penge ud ét sted, vil den effekt altså ganges op andre steder, og det er den effekt på økonomien, man kan udregne med IS-LM-modellen.

Helt grundlæggende består IS-LM-modellen af to kurver i et koordinatsystem, hvor det vigtigste at vide er, at de to kurver viser de samlede økonomiske forhold i en samfundsøkonomi.

Skruer man på forskellige faktorer i økonomien, for eksempel giver penge til danskerne eller investerer i nyt byggeri, vil kurvernes placering ændre sig, og man kan udregne, hvilken multiplikatoreffekt et initiativ vil få. 

Går vi tilbage til den økonomiske førstehjælpsmanøvre fra coronapandemien, hvor danskere på overførselsindkomst fik 1000 kroner af starten, var det med et ønske om at skabe netop en multiplikatoreffekt. Fra statens side var ræsonnementet, at de fleste ville bruge de 1000 kroner hurtigt, og selv om det er svært at dokumentere den præcise effekt, er de fleste enige om, at det netop var det, der skete, og at det havde en gavnlig indvirkning på økonomien.  

Mangler en grøn opdatering

I dag er det stadig den tanke, der ligger bag de fleste finanspolitiske beslutninger i Danmark.

Selvom Finansministeriet i dag arbejder med en udvidet version af IS-LM-modellen, forbliver dens grundlæggende idé konstant, idet den løbende opdateres og tilpasses for at afspejle ændringer i vores økonomi.

Men når Birthe Larsen i dag kigger på modellen, er den ikke opdateret helt nok til at rumme verdens kompleksitet.

For hende er det en nødvendighed at udvide de økonomiske modeller til også at omfatte konsekvenserne af for eksempel biodiversitetstab, CO2-udledning og belastning af havmiljøet, da disse faktorer allerede har betydelige indvirkninger på vores produktionsgrundlag og klima.

“Modellen er ikke gearet til klimakrisen. For mig at se har vi en klimakrise lige nu, som man burde bygge ind i modellen”, siger hun.

Hør mere i det seneste afsnit af 10 formler, der forandrede verden.