Dansk Magisterforening

7 løsninger: Sådan fikser vi problemerne med fleksjob

© Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix.

Fleksjob Af Martin Ejlertsen
Del artikel:

Hvis flere skal i fleksjob fremover, er der særlig grad syv udfordringer, som skal løses, mener arbejdsmarkedsforsker, som står bag nyt studie om fleksjobordningen.

Sidste år var over 30.000 personer visiteret til et fleksjob, men kunne ikke finde et. 

At mange tusinde mennesker er parate til at arbejde, men ikke kan finde et job, er et stort problem for både den enkelte, for virksomhederne og for samfundet.

Det mener professor Thomas Bredgaard fra Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet. Han står i spidsen for en forskningsgruppe, der undersøger, hvordan vi skaber et mere rummeligt fleksjobmarked.

”Der mangler politisk handling. Der blev lagt op til et politisk eftersyn af fleksjobordningen i 2019, men der skete ikke rigtig noget. Derfor bør man politisk nu virkelig gribe chancen og gennemgå de problemer, der er på området, nu hvor man med diskussionen om jobcentrenes fremtid alligevel skal kigge på hele beskæftigelsesområdet,” siger Thomas Bredgaard.

Der mangler politisk handling

Professor Thomas Bredgaard

I forskningsstudiet vil man undersøge, hvordan fleksjobmarkedet fungerer, og hvordan det kan forbedres.

Resultaterne ligger først klar sidst på året, men Thomas Bredgaard kan over for Akademikerbladet allerede nu løfte sløret for en del af konklusionen.

Forskerne har nemlig identificeret syv udfordringer med fleksjobordningen, som skal løses, hvis flere ledige fleksjobbere skal i arbejde:

1. Flere arbejdsgivere skal slå ledige stillinger og opgaver op som fleksjob

Det er kun 10 procent af alle arbejdsgivere, der har prøvet at opslå job som fleksjob. Og der er en høj fleksjobledighed, så der skal skabes et bedre match mellem fleksjobbere og arbejdsmarked.

Flere arbejdsgivere skal opslå job som fleksjob, så der bliver flere stillinger at søge, og flere fleksjobbere kan skifte job løbende i stedet for at føle sig fastlåst i det nuværende fleksjob.

2. Fleksjob skal udbredes til alle dele af arbejdsmarkedet - også ledelsesgangen

Der er en koncentration af fleksjob i ufaglærte jobs og inden for service og salgsarbejde. Der er derimod en underrepræsentation af fleksjobbere indenfor arbejde, der kræver akademiske kompetencer og ledelsesopgaver.

Et lederjob kan være andet end at stå til rådighed 24/7. Det kan for eksempel også være en tidligere leder, som kan varetage et fleksjob med ændrede arbejdsopgaver.

Har du en historie om fleksjob?

Rekordmange danskere er i fleksjob de seneste år. Men samtidig er tusindvis stadig uden for arbejdsmarkedet. Det sætter vi fokus på i en serie om fleksjob.

Har du en historie, som du vil dele med os?

Måske er du i fleksjob og har erfaringer, du vil dele? Eller er visiteret til et fleksjob, men kan ikke finde et sådant job?

Skriv meget gerne til journalist Martin Ejlertsen på me@dm.dk.

3. Forhandlinger om løn og arbejdsvilkår skal normaliseres

Hvis fleksjobarbejdsmarkedet bliver mere som det ordinære arbejdsmarked, ville forholdene forbedres. I dag er det typisk jobcenteret, som vurderer fleksjobberens arbejdstid og arbejdsevne, og på den baggrund sker der så en forhandling med arbejdspladsen om arbejdsintensitet, og man udregner lønnen på den baggrund.

Det betyder derfor meget for borgeren, hvor mange effektive løntimer man bliver sat til, og arbejdsgiveren kan have en interesse i et presse lønnen ned i den forhandling. Det skaber problemer om løn og arbejdsvilkår, som øger risikoen for, at fleksjobberne kommer i klemme.

4. Visitation til fleksjob skal ske hurtigere

Nye data fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der typisk går tre år, fra man er sygemeldt, til man visiteres ind i et fleksjob, fordi alle andre muligheder som ordinært arbejde, deltidsarbejde og virksomhedspraktik mv. skal afklares først. Det er selvom, det er fra starten er åbenlyst, at fleksjob er den rette løsning.

Det gør mange arbejdsafklaringer meningsløst lange for den enkelte person. Den afklaring skal ske hurtigere i kommunernes jobcentre og rehabiliteringsteam, som har ansvaret for forløbet.

5. Der skal screenes for funktionsnedsættelser i beskæftigelsesindsatsen

I øjeblikket ved man i princippet ikke, om det er en jobsøgende med eller uden handicap, man sidder overfor i jobcenteret, fordi der ikke screenes for funktionsnedsættelser.

Personer med handicap risikerer derfor at komme i klemme, fordi man kan have fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, der hæmmer både i at søge job og varetage et job. Får man ikke øje på dette, tages der heller ikke hensyn til det i indsatsen. Det giver også dårlig viden om, hvad der virker på området.

6. Der skal være større ensartethed i kommunal praksis på fleksjobområdet

Kommunerne vil nok forsvare sig med, at forskellene skyldes, at der skal være frihedsgrader og autonomi i sagsbehandlingen, som skal tilpasses borgeren. Det skal der også være plads til, men forskellen er enorm stor.

Nogle kommuner har fem procents fleksjobledighed, mens andre har over 20 procent. Og sagsbehandlingstiderne er meget forskellige - også uforklarligt.

Der skal være fælles standarder og retningslinjer, som sikrer, at borgerens rettigheder ikke ryger under bussen.

Der skal være fælles standarder og retningslinjer, som sikrer, at borgerens rettigheder ikke ryger under bussen

Professor Thomas Bredgaard

7. Der skal være bedre muligheder for at skifte fleksjob og opleve progression i fleksjob

Vi kan se, at fleksjobbere grundlæggende er glade og tilfredse med fleksjobbet, og at de føler, de bliver behandlet godt. Udfordringerne er, at man også føler sig fastlåst i sit aktuelle fleksjob, fordi det er svært at skifte job, da der ikke er mange jobs at søge.

Karriereudvikling er også mindre, fordi fleksjobbere får mindre efter- og videreuddannelse. Målet med fleksjobreformen i 2013 var, at fleksjobbere kunne øge deres timetal, men det sker ikke meget i praksis, og det skyldes nok også økonomi.

I mange tilfælde vil lønnen ikke stige, hvis arbejdstiden øges fra 5 til 10 eller 15 timer om ugen - for eksempel i ufaglærte jobs med en timeløn på 140 kroner. Lønnen til fleksjobberen kan dog stige, hvis timelønnen er højere, for eksempel 200 eller 280 kroner - det gælder typisk for akademikere eller socialrådgivere.

I februar måned var 96.678 personer ansat i fleksjob. Det er det højeste antal, siden man startede med at måle på området i 2004. Men samtidig var 15.815 personer på ledighedsydelse. De var altså ledige, selvom de stod klar til at tage et fleksjob.

”Flere virksomheder, jobcentre og borgere får gode erfaringer med ordningen, for ellers ville væksten jo stoppe. Men der er en række problemer, der står i vejen for fortsat vækst. Vi er for eksempel blevet kontaktet af en del ledige akademikere, som ville fortælle deres historie om, hvor svært det er at finde et akademisk fleksjob,” siger Thomas Bredgaard.

}