Dansk Magisterforening

Kun 184 danskere har bestået EU's jobprøve siden 2010

Arbejdet som frivillig i Venstre førte til, at Jonas Ruhoff søgte job i Bruxelles: "EU var ikke en jobmulighed, der nogensinde blev nævnt på historiestudiet", siger han. © foto: privat

Af Pernille Siegumfeldt
Del artikel:

Der er alt for få danskere ansat i EU. Det kan skade Danmarks interesser og give dårligere lovgivning, mener professor.

I maj måned blev Jonas Ruhoff ansat som administrativ rådgiver for EU-parlamentariker Morten Løkkegaard (V).

Som nyuddannet dimittend fra Aarhus Universitet kæmpede den 25-årige historiker med både jobcenter og ledighedsstress. Derfor kastede han sig over det frivillige politiske arbejde i Venstres Ungdom med tjansen som lokal kampagneleder for Jakob Ellemann under valgkampen i Østjylland. Efterfølgende opfordrede en medarbejder i Venstre ham til at søge job i Europa-Parlamentet.

I dag har han en ansvarsfuld rolle som rådgiver i Venstres delegation i Bruxelles.

"Jeg styrer Morten Løkkegaards kalender og assisterer ham igennem dagen," fortæller Jonas Ruhoff.

På historiestudiet blev der talt meget om de klassiske karriereveje: Gymnasielærer, forsker eller museumsansat. EU var ikke en jobmulighed, der nogensinde blev nævnt, mindes han.

"Det undrer mig, for så mange job er der ikke til nyuddannede historikere. Vi er ellers mange, der interesserer os for international politik og der bliver jo slået hundredvis af relevante stillinger op hvert år."

Danmark skraber bunden

I EU-regi er han noget lidt særligt. Han er dansker. Og så er han humanist.

"Jeg er ikke stødt på én eneste akademiker med samme uddannelsesbaggrund som mig i kontorlandskaberne i Bruxelles," fortæller Jonas Ruhoff.

Det er ikke så sært. For danske akademikere fravælger i stigende grad Europa-Parlamentet som karrierevej.

Jeg hører mange myter, og jeg kan punktere de fleste

Rikke Uldall, pressechef på Europakommissionens kontor i Danmark

En opgørelse fra Europa-Kommissionen (EPSO) viser, at kun 184 danskere siden 2010 har bestået den såkaldte Concours. Det er den ansættelsesprøve, akademikere skal igennem for at komme i betragtning til en embedsmandsstilling i kommissionen.

Der arbejder 47.000 mennesker i EU’s institutioner og agenturer i dag. Færre end 700 er danskere.

Danmark skraber dermed bunden – sammen med Luxembourg – som det land, der har forholdsvist færrest sagsbehandlere og embedsmænd i EU, viser tal fra Finansministeriet. Og det bliver kun værre. For flere danskere går nu på pension fra EU-institutionerne, end der kommer nye til.

Betrygger os andre

Selvom danske embedsmænd ikke varetager danske interesser i EU, er det et kæmpe problem, at akademikerne fravælger Bruxelles. Det forklarer Jens Blom-Hansen, der professor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

"Gennem deres tilstedeværelse sikrer de vores legitimitet og betrygger os andre i, at Danmark er ordentligt repræsenteret i EU-samarbejdet. Lige nu taber Danmark terræn," forklarer Jens Blom Hansen.

Manglen på embedsmænd med forståelse for danske forhold kan også give problemer med den konkrete sagsbehandling i EU.

"For eksempel tog EU i en nylig finansiel regulering forbehold for, at vi har et realkreditsystem, som er helt unikt. Hvis ikke vi har folk siddende i institutionerne med et faktuelt dybdekendskab, så vil EU komme til at vedtage flere og flere direktiver og forordninger, der ikke harmonerer med danske forhold," siger Jens Blom Hansen.

På Institut for Statskundskab har han savnet flere potentielle kandidater fra andre end djøf-uddannelserne, når han i samarbejde med Danmarks EU-repræsentation har afholdt informationsmøder om mulige karriereveje i EU. I indkaldelsen til næste møde den 11. november opfordres især samfundsvidenskabelige og humanistiske kandidater til at tage imod invitationen.

"Selv efter så mange års medlemskab er EU en ret diffus størrelse for mange. Det fylder meget lidt i medierne, og det kan afholde folk med forskellige uddannelsesbaggrunde fra at tro, at et EU-job er noget for dem. Det ærgrer mig, for der er behov for både generalister, lingvister og andre fageksperter," siger Jens Blom-Hansen.

Når han skal forklare den vigende interesse for EU fra unge danskere, er det især ”familie-regnestykket”, der kommer på tværs. Samtidig er ledigheden lav og lønvilkårene bedre i Danmark end i de Syd- og Østeuropæiske medlemslande, der derfor stiller med langt flere kandidater, forklarer Aarhus-professoren.

Rikke Uldall arbejdede 10 år i Bruxelles. Det ærgrer hende, at fordomme spænder ben for, at flere akademikere søger job i EU. © foto: EU-Kommissionens pressetjeneste

Fordomme spænder ben

Men der er også noget andet der afholder danskerne fra at søge job i EU-systemet. Det mener Rikke Uldall, der er pressechef på Europakommissionens kontor i Danmark.

"Jeg hører mange myter, og jeg kan punktere de fleste," siger hun.

I 2008 stod hun selv i Bruxelles med en korttidskontrakt på et job og 41 kilo bagage i to kufferter. Hun havde netop afleveret sit speciale om Orhan Pamuks forfatterskab. Det blev til 10 år i Bruxelles, før hun i 2018 vendte tilbage til et job på EU-kommissionens danske kontor.

Det er for eksempel en fordom, at man bliver mindre attraktiv for det danske arbejdsmarked af at have arbejdet i EU. Rikke Ulldalls erfaring er, at erhvervsliv, institutioner og ministerier står i kø for at hyre folk med EU-kendskab.

"Det er også en fordom, at du laver det samme hele tiden. Min oplevelse er, at du har stor indflydelse på opgaverne og mulighed for at prøve meget forskelligt. Der er stor mobilitet, når du først er inde," siger Rikke Uldall.  

Mange har også den forestilling, at det er svært at få worklife-balance til at gå op som EU-ansat, mener hun.

"Men samtidig er der to dage til barns sygdom, mulighed for pleje- og familieorlov og ret til at gå på nedsat tid, når man har små børn. EU-institutionerne er moderne arbejdspladser, der tager højde for de forskellige livsfaser," siger Rikke Ulldall.

Brug uni-praktikken i EU

Historiker Jonas Ruhoff ville ønske, at flere studerende med en anderledes uddannelsesbaggrund så EU som mulig karrierevej – allerede på studiet.

"Jeg kan varmt anbefale, at alle med en interesse for international politik kigger mod Bruxelles, for eksempel når de søger praktik på universitetet – også selvom de ikke læser statskundskab," siger han.

Jonas Ruhoff blev ansat direkte i Venstre og har derfor endnu ikke ansættelsesprøven concours i hus. Den satser han på at tage i december, så han eventuelt kan søge stillinger i EU-kommissionen og andre centrale institutioner.

"Arbejdsmæssigt kan jeg sagtens se en fremtid for mig i EU-systemet. Men jeg har en kæreste, der først lige er kommet herned og som også lige skal til at finde arbejde. Så indtil videre holder vi alle døre åbne," siger han.

}