Dansk Magisterforening

Hun startede karrieren med at forske i lavtlønnedes vilkår. Nu har hun ansvaret for en opsparing på 135 milliarder kroner

"Hvis du har et arbejdsliv, som er præget af mange midlertidige ansættelser og perioder uden job, så får du nogle ringere opsparingsbetingelser, end hvis du har haft de lange, stabile ansættelsesforhold, som mange andre har. På den måde er pension enormt vigtigt for vores liv," mener Janne Gleerup. © Foto: Privat.

Af Troels Kølln
Del artikel:

Arbejdslivsforsker Janne Gleerup fylder 50 år. Hun har altid været optaget af at skabe forbedre andres arbejdsliv. Nu har hun fået øjnene op for det, der kommer efter.

1995 var året, hvor AAB vandt Superligaen, Me & My sang Dub-i-Dub, og Dansk Folkeparti blev stiftet.

Det var også året, hvor en ung Janne Gleerup for første gang vandrede ind på campus på Roskilde Universitetscenter som ny studerende.

To årtier senere er hun der stadig – nu som forsker, underviser og tillidsrepræsentant. I dag kan hun tilføje forkvinde for Akademikerpension og medlem af DM’s hovedbestyrelse til sit cv.

Da Janne Gleerup startede sin akademiske karriere, var hendes fokus på de lavtlønnede grupper i samfundet. Hun skrev speciale om lønsystemet Ny Løn i det offentlige, og hvad det gør ved HK’ernes arbejdsliv, mens ph.d.-afhandlingen handlede om social- og sundhedsansattes oplevelse af mangel på anerkendelse.

Det var internationale studier i prekarisering, fleksibilisering og konsekvenserne af usikre ansættelser fra blandt andre Guy Standing, der fik hende sporet ind på akademikernes arbejdsliv som forsker. I starten blev hun mødt med skepsis.  

”Det blev set som flødeskumsproblemer, fordi der var værre problemer med for eksempel social dumping og udsatte migrantarbejdere. Så hvordan kunne man tillade sig at pive over, at prekære ansættelser også var et problem blandt højtuddannede?”, erindrer Janne Gleerup.  

Hvordan kunne man tillade sig at pive over, at prekære ansættelser også var et problem blandt højtuddannede?

Janne Gleerup

Til en vis grad er der vel noget om, at højtuddannede kan være mere privilegerede end så mange andre grupper. Hvorfor kæmpe lige præcis akademikernes sag? 

”Der er indlysende forskelle, men det er vigtigt at modvirke fortællingen om, at akademikere er så privilegerede, at man ikke behøver at tage sig af det, når de oplever udfordringer i arbejdslivet. For vi ved jo fra forskningen, at mange akademikere har et meget intenst arbejdsliv. Og der er talrige eksempler på, at de bliver presset af de vilkår, de bliver tilbudt,” siger Janne Gleerup.  

”Jeg vil gerne bidrage til, at man som højtuddannet får muligheden for at bruge sin faglighed og omsætte den til meningsfuldt arbejde, der har værdi for samfundet. Og man kan sige: Hvis akademikerne brænder ud, så får vi som samfund heller ikke nogen glæde af den investering, man lægger i deres uddannelse.” 

Janne Gleerup tager sin forskning i prekarisering og forholdene for løstansatte akademikere med sig som forkvinde for Akademikerpension. Det er en pointe for hende, at pensionskassens medlemmer er forskellige og kommer med helt forskellige forudsætninger for at spare op til pensionen og forskellige behov til forsikringer.

”Hvis du har et arbejdsliv, som er præget af mange midlertidige ansættelser og perioder uden job, så får du nogle ringere opsparingsbetingelser, end hvis du har haft de lange, stabile ansættelsesforhold, som mange andre har. På den måde er pension enormt vigtigt for vores liv, og vi risikerer en stor polarisering, hvis vi ikke får alle grupper med,” siger Janne Gleerup.

Ud med kul, ind med vind

Da Janne Gleerup først trådte ind på universitetet, var hun en kvinde med et klart mål om at gøre uddannelse og arbejdsliv bedre for mennesker. I dag har hun udvidet sit fokus med pensionen og den sidste del af livet. 

I januar 2022 blev Janne Gleerup valgt ind som forkvinde for Akademikerpension, der forvalter 135 milliarder kroner for 160.000 medlemmer.  

Akademikerpension har brandet sig selv som en pensionskasse, der laver etiske, ansvarlige investeringer. Der bliver solgt ud af aktier i olie, gas og kul og købt ind af dem i vind og sol, og statsobligationerne i Rusland røg hurtigt efter invasionen af Ukraine. Især grøn omstilling har været en mærkesag.  

Det må være et dilemma som pensionsselskab at træffe de beslutninger. I bund og grund er jeres opgave at tjene penge til medlemmerne. Hvordan balancerer I det med et ønske om at lave investeringer, der på en måde også er politiske? 

”Der er ikke nogen principiel modsætning mellem ansvarlige investeringer og godt afkast. Vores medlemmer bliver mere og mere interesseret i, hvad deres penge bliver investeret i. De skal kunne stå inde for det. Når det er sagt, så går vi ikke ind i noget af rent idealistiske grunde. Det skal give afkast, og beslutningerne hviler altid på en konkret vurdering” siger Janne Gleerup. 

”Hvis vi tager grøn omstilling som eksempel, så er det en diskussion, der er rykket ind i alle dele af samfundet, også den finansielle sektor. Det tog kan man køre med på, men man kan også komme for sent. Vi var med fra starten, og det tror jeg er en god investering.” 

Vores medlemmer bliver mere og mere interesseret i, hvad deres penge bliver investeret i. De skal kunne stå inde for det

Janne Gleerup

Akademikerpension er kendt for generelt at give høje afkast til medlemmerne, men endte som så mange andre med et negativt resultat i 2022 efter et år, hvor invasionen af Ukraine satte de finansielle markeder på den anden ende. For de medlemmer, der havde lagt deres opsparing efter markedsrenten, betød det et fald på 11,6 procent af deres formue det ene år. 

Du er i front for en milliardforretning, der har kæmpe betydning for de muligheder, jeres medlemmer har, når de trækker sig tilbage. Og I kan jo risikere, at investeringerne slår fejl, så medlemmerne mister penge. Hvordan er det egentlig at stå med ansvaret for det? 

”Jeg står heldigvis ikke alene med det. Vi er en bestyrelse, som arbejder godt sammen, og vi har en stærk direktion. Men jeg kan alligevel tydeligt huske den sms, jeg fik fra direktøren i Akademikerpension kort efter at være blevet valgt som forkvinde. Klokken var 6.15. ’Har du set nyheder? Kan vi tage et møde?’ stod der. Det var dagen for Ruslands invasion,” fortæller Janne Gleerup. 

”Jeg har hele tiden oplevet det som et meget stort ansvar at sidde i bestyrelsen. Men der må jeg indrømme, at jeg lige sank to gange og tænkte: Hold da op, det er alligevel nogle vilde udfordringer, jeg skal forholde mig til.” 

Kort om Janne Gleerup

Født 29. oktober 1973.

Uddannet cand.mag. og ph.d.

Forkvinde for Akademikerpension.

Hovedbestyrelsesmedlem i DM.

Lektor og arbejdslivsforsker ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet.

Gleerup forsker i bl.a. prekarisering, atypiske ansættelser og fleksible arbejdsformer, for eksempel den firedages arbejdsuge.

Socialisme og kapitalisme

Som ung var Janne Gleerup engageret i studenterpolitik og aktiv i Enhedslisten. Hun sad i partiets hovedbestyrelse frem til 2014.

”Jeg har altid været optaget af, hvordan vi som samfund kan tilbyde stærke uddannelser og gode arbejdsliv. Men opsparing til pension bliver mere og mere vigtigt, så vi også kan få en god tilværelse, når vi bliver pensioneret. Det er den røde tråd for mig,” siger Janne Gleerup. 

”Som ung var jeg ikke særlig interesseret i alt det med pension – der var ingen, der rigtig talte om det – og jeg kan se nu, at vores yngre medlemmer heller ikke altid får tænkt over deres pensionsforhold tidligt nok. Det handler også om forsikringer, hvor de valg, du træffer som ung, kan have enorm betydning for dine vilkår på den lange bane.” 

Som ung var jeg ikke særlig interesseret i alt det med pension – der var ingen, der rigtig talte om det

Janne Gleerup

Janne Gleerup er ansat på Roskilde Universitet, hvor hun udover at forske og undervise også er tillidsrepræsentant og fællestillidsrepræsentant. Vekselvirkningen mellem det nære og det overordnede – eller det teoretiske og det praktiske – giver hende energi. 

”Jeg har både i min forskning og i mit eget arbejdsliv oplevet, at udviklingen på arbejdsmarkedet øger presset, og det kan give svære betingelser for at kunne have et arbejdsliv, man kan holde til og trives i,” siger Janne Gleerup. 

”Det gav mig mod på selv at engagere mig i min egen arbejdsplads og sige: Hvordan kan jeg bidrage til, at vi får sat nogle bedre rammer lokalt? Det motiverer mig, at jeg på den ene side kan få indblik i arbejdslivets udfordringer gennem min forskning og på den anden side kan hjælpe kolleger i dagligdagen, når de kommer i klemme og har forskellige lavpraktiske problemer.”

Du siger, at du selv har oplevet, at der er svære betingelser for at få et godt arbejdsliv. Kan du give et eksempel på, hvordan du selv har mærket det? 

”Jeg oplever, at vi altid er under et stort tidspres i forhold til at nå vores opgaver med den kvalitet, vi gerne vil lægge i arbejdet. Politikerne kommer med nedskæringer og reformer i en lind strøm, der øger presset helt enormt, også på de studerende. Forskerne tyer til individuelle nødløsninger og lægger ekstra tid ind i arbejdet ved at bruge deres fritid på det,” siger Janne Gleerup. 

”Arbejdet kommer simpelthen til at æde sig ind på fritiden. Og så ender man med en helt uholdbar balance mellem den tid, man bruger på arbejdet, og den tid man bruger på andre ting i livet, som også er vigtige.” 

}