Dansk Magisterforening

Medierne bruger ofte klimaeksperter med særinteresser

Det kan ifølge flere forskere være problematisk, når toneangivende medierne i 4 ud af 10 artikler anvender klimaekspertkilder med særinteresser. Her ses det Sandersvig Strand ved Haderslev, Sønderjylland, der blev ramt af oversvømmelser og høj vandstand under stormen i 20.-21. oktober 2023. Foto: Thomas Borberg, Ritzau Scanpix

Af Martin Ejlertsen
Del artikel:

Klimaeksperter i medierne er ofte hverken uvildige eller forskere, men privatansatte aktører med særinteresser, viser ny forskning.

”Hvis vi både skal leve op til klimalovens mål og vort globale klimaansvar, er der ingen vej udenom også at reducere klimabelastningen fra husholdningernes forbrug.”

Sådan lød det fra Michael Minter, som er programchef i tænketanken Concito, til Information tilbage i februar 2023.

Et godt eksempel på, at når landets største medier løfter telefonen for at få fat i en klimaekspert, så ringer de ofte til en ikke-forsker med særinteresser.

Fire ud af ti ekspertkilder i toneangivende danske mediers klimadækning er ifølge en ny analyse fra Danmarks Journalisthøjskole, DMJX, således eksperter, som er ansat i tænketanke, rådgivningsfirmaer og interesseorganisationer, som har særlige dagsordener og målsætninger.

”Eksperter fra private aktører kan sagtens have en relevant faglighed, men der kan være bestemte synspunkter, som eksterne parter, der medfinansierer for eksempel en fond eller tænketank, vil bakke op om. Så kommer man som ekspert nemt til at have flere kasketter på én gang,” siger lektor på journalistuddannelsen Kresten Roland Johansen, som er en af forskerne bag analysen.

Det behøver ikke at være et problem, at de private aktører bruges så ofte, men det kan det være.

Kresten Roland Johansen, lektor, DMJX - Journalistuddannelsen

DMJX-forskerne har undersøgt 200 klimaartikler fra Klimamonitor, Børsen, Altinget og Information fra perioden januar til maj 2023.

Ifølge forskerne kan den massive brug af kilder med særinteresser være problematisk, da mere end halvdelen af mediernes klimaartikler lader kilderne give handlingsanvisninger – især rettet mod politikere.

Det samme gør sig kun gældende i gennemsnit 20 procent af alle andre typer af artikler, hvor ekspertkilder optræder, viser en tidligere DMJX-undersøgelse af danske dagblades kildebrug.

”Det behøver ikke at være et problem, at de private aktører bruges så ofte, men det kan det være, hvis journalisten ikke taler med flere kilder. Så misser man nemt, om der faktisk er videnskabelig konsensus på det område, som beskrives, eller om man måske havde fået en anden historie, hvis man havde snakket med flere og andre typer kilder,” siger Roland Kresten Johansen.  

Mange artikler er én-kildehistorier

Det er ofte sådan, at en ekspert fra en privat virksomhed er artiklernes eneste kilde.  

Når medierne skriver om klima, så bruger de desuden ofte en ekspert fra en privat virksomhed som eneste kilde.

Blandt de 200 undersøgte artikler er 132 eller mere end 2/3 af artiklerne én-kildehistorier. Og blandt de 132 artikler er det i 56 en såkaldt ’ikke-forsker’, der udtaler sig som den eneste ekspert.

Altså en ekspert, som i ansættelsen ikke forsker og publicerer i videnskabelige tidsskrifter med fagfællebedømmelse, som forskerne på universiteterne gør, men som i stedet typisk laver aktuelle undersøgelser, rapporter og læser andres forskning og på den baggrund kommer med analyser og anbefalinger.

”Når man spørger en tænketank, vil jeg forvente, at svaret er vidensbaseret og fagligt kvalificeret, men jeg vil også forvente, at det er tænkt politisk-strategisk. Altså, at svaret samtidig er et forsøg på bedst muligt at gøre sin indflydelse gældende. Måske er svaret derfor et bud på en løsning, som, man vurderer, er den mest realistiske politisk set. Eller som kan flytte noget politisk og lægge et pres på bestemte aktører. Det samme forventer jeg ikke fra en forsker ansat på et universitet,” siger Kresten Roland Johansen.

”Jeg mener ikke, at tænketanke som Concito er et no-go, for der kan sidde meget relevante eksperter, som har relevante analyser. Det handler om at være klar over, hvorfor man bruger en bestemt ekspert, og hvad der lægges frem,” påpeger DMJX-forskeren.

Udfordring på uvildighed er OK

I de 200 undersøgte artikler bruges der 298 ekspertkilder. 121 af dem er privatansatte ikke-forskere. 30 af disse svarende til 25 procent kommer fra tænketanken Concito, som dermed er den mest brugte private aktør.

Concito finansieres af blandt andre VELUX Fondene med 156 million kroner over en femårig periode. Desuden finansieres tænketanken af blandt andre Realdania, Novo Nordisk Fonden, Tuborg Fondet og af medlemskroner.

I 2022 indhentede tænketanken 45,5 millioner kroner fra offentlige og private fonde og indsamling. Alligevel fremstiller Concito sig som en ”uafhængig videnspartner” som tilbyder en ”uvildig platform for dialog om grøn omstilling”.

”Det er helt fint at tage debatten om, hvorvidt private aktører som Concito har særinteresser. Men jeg vil understrege, at vi er helt uafhængige af både partipolitik og af finansielle særinteresser. Vi står på klimaets side, og vi går i dialog med alle, der taler ind i dette vigtige område,” siger Ghita Borring, som er kommunikationschef i Concito.

Ifølge hende har tænketanken ikke andre interesser i sit virke, end at den står på klimaets side.

Den forholder sig konstruktivt kritisk, til den politik, der føres. Det kan være klimaloven, men også andre lovkomplekser om for eksempel infrastruktur, bygninger eller arealanvendelse.

Tænketanken forsøger i sit formålsvirke at ”imødekomme den hastigt stigende efterspørgsel på viden om grøn omstilling, og hvordan det er muligt at afbøde følgerne af klimaforandringerne”.

”Vi arbejder pt. med syv konkrete programmer, som er besluttet i samarbejde med bestyrelsen, og de anbefalinger vi kommer med, står på skuldrene af den konkrete viden, vi indhenter og analyserer,” siger Ghita Borring.

Et af de områder som blev ramt hårdt af høj vandstand under stormen i Danmark den 20.-21. oktober var Kolding. Her bærer Carsten Christiansen Else på ryggen gennem vandmasserne midt i byen. Foto: Thomas Borberg, Ritzau Scanpix

Er det et problem, når medierne bruger private aktører som Concito som eneste kilde i en klimaartikel?

”Det er ikke op til os at vurdere, hvilke kilder og hvor mange medierne bruger i en historie. Der er et enormt behov for at forklare sammenhænge på dette komplekse område. Vi har en dyb viden i visse områder, og det kan vi udtale os om. Men vi får også  forespørgsler, hvor vi sender medierne videre til forskere som for eksempel professor Brian Vad Mathisen eller Klimarådet. For os er det vigtigt, at den viden, der kommer ud i medierne, er så faglig korrekt og vidensbaseret som muligt,” siger Ghita Borring.

Concito ønsker ifølge hende at komme med realistiske og strategisk udvalgte anbefalinger for grøn omstilling.

”Vi bliver jo kun taget seriøst, hvis det, vi spiller ind med, er gennemarbejdet og kan lade sig gøre i den virkelige verden. Beslutningstagerne skal gerne træffe beslutninger på et oplyst og realistisk grundlag, hvis det skal lede til mere ambitiøs klimahandling. Det skal vi hjælpe dem til ved at tale klimaets sag med udgangspunkt i nyeste viden på området,” siger Ghita Borring.

Kan få store konsekvenser

Det er svært at sige, om man får et dækkende eller et indskrænket måske ligefrem misvisende billede af klimaområdet, når private aktører fylder så meget i klimadækningen.

Det mener Jørgen E. Olesen, som er institutleder på Institutfor for Agroøkologi på Aarhus Universitet og forsker i landbrugets påvirkning på klimaet.

”Eksperter har forskellige ståsteder, holdninger og synspunkter, uanset om de er ansat på et universitet eller i en tænketank,” siger Jørgen E. Olesen.

Mediernes valg af eksperter kan ifølge ham dog få store konsekvenser for både befolkningens indsigt og den politik, der laves.

”Har afsender et motiv, som ikke står klart, så får fortolkningen jo stor betydning. Hvis budskabet nu bliver set mere objektivt, end det i virkeligheden er, og det bagefter ender i et politisk rum, så kan der potentielt tages vigtige beslutninger, som ikke er funderet i de rette præmisser,” siger Jørgen E. Olesen.

Jørgen E. Olesens institut har selv tidligere fået kritik for at lade erhvervsorganisationer og virksomheder udøve indflydelse på forskning og forskningsformidling. Det var for eksempel tilfældet i oksekødssagen, hvor forskerne lod Landbrug & Fødevarer og Danish Crown få indflydelse på en rapport, som de selv havde bestilt om klimabelastningen fra oksekød.

For nyligt kom det frem, at Danish Crown fik lov til at skrive med på en anden rapport, de havde bestilt om svinekøds klimabelastning

Jørgen E. Olesen har også sammen med Arla for nyligt advaret om at indføre en CO2-afgift for landbruget og fået kritik for ikke at være uafhængig af landbrugets interesser.

Han oplever selv, at det i mediedækningen af klima, men også på andre områder, undertiden kan være svært at tyde, om der er en skjult dagsorden eller ej.

”Nogle gange er det tydeligt, når en bestemt privat organisation står bag et budskab som for eksempel Landbrug og Fødevarer eller Dansk Industri. Men når Concito eller Danmarks Naturfredningsforening bliver brugt som ekspert, kan man komme mere i tvivl om, hvad den bagvedliggende dagsorden kan være,” siger Jørgen E. Olesen.

Den bekymring deler Marina Bergen Jensen, som er professor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

”Det er helt fair, at tænketanke får en stemme, for de har også gjort sig nogle relevante tanker, men det er ærgerligt og kan blive problematisk, når de er eneste kilde. Problematikker og årsagssammenhænge indenfor klima og bæredygtighed er ret kompliceret, og det gør det svært for medierne at dække området bredt og dybt i en travl hverdag,” siger Marina Bergen Jensen og understreger:

”Det ville da være bedre, hvis der blev brugt flere og meget gerne uafhængige kilder fra universiteterne i klimadækningen.”

Man komme i undertiden komme tvivl om, hvad den bagvedliggende dagsorden kan være hos private aktører, der bruges som eksperter i medierne, forklarer Jørgen E. Olesen, som er klimaforsker og institutleder på Aarhus Universitet. Foto: Jens Hartmann Schmidt, Ritzau Scanpix
Det kræver en del overskud at cykle ud i TV Byen på en hverdag og sige noget korrekt og dækkende om noget komplekst på 20 sekunder.

Marina Bergen Jensen, professor, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet

”Det kan være ret stressende at stille op, især hvis det er direkte i radioen eller på TV. Det kræver en del overskud at cykle ud i TV Byen på en hverdag og sige noget korrekt og dækkende om noget komplekst på 20 sekunder. Jeg kan godt forstå, at mange forskere får kolde fødder i den situation.” 

Hun bliver kontaktet af medier, der vil have hurtige svar pludselige og voldsomme hændelser. Det kan være hydro-ekstremer som oversvømmelser eller tørke. I den situation er det svært at formidle kompliceret viden og komme igennem med nuancerne.

”Der er ofte panik før lukketid. De visionære, langsigtede og mere robuste klimaløsninger kommer ofte til kort i den lidt hurtige mediedækning. Måske afspejler det sig også i brugen af private rådgivere og eksperter, der kan have en egen fordel i at fremhæve særlige løsninger, men der skal man jo se nærmere på udtalelserne,” siger Marina Bergen Jensen.

Artiklen er blevet opdateret med en beskrivelse af, hvordan Jørgen E. Olesen selv bliver kritiseret for ikke at være uafhængig af erhvervsinteresser.

}