Dansk Magisterforening

Skal du være fuld til firmajulefrokosten? Eller er du sober curious?

Af Pernille Siegumfeldt
Del artikel:

Sæsonen for julefrokoster er over os, men på flere arbejdspladser er omgangen med juleøl og kryddersnaps knap så løssluppen som for 10 år siden.

Rasmus Kruse Andreasen, landskabsforvalter i Odsherred Kommune, husker tydeligt, hvordan der blev skænket Gammel Dansk til morgenmaden i hvert fald et par gange om ugen, dengang han blev ansat i Teknisk Forvaltning for cirka 17 år siden.

Ofte fik han og kollegerne både en lille skarp til det ene og til det andet ben.

’Men da kommunesammenlægningen kom i 2007, så var det slut med morgenbitter. Lidt senere kom der også forbud mod fredags-øl på kommunens matrikel, og gløggen blev udskiftet med den udrikkelige alkoholfrie version, der smager af varm Ribena. I dag bliver der højst serveret et enkelt glas, når nogen har jubilæum eller holder en afskedsreception”, forklarer Rasmus Kruse Andreasen.

Odsherred Kommune er langt fra den eneste arbejdsplads, der oplever, at alkoholkulturen er under forandring.

Især blandt de yngre medarbejdere ser man en større tilbøjelighed til at skille det professionelle fra det private og holde sig til at drikke med vennerne efter arbejdstid. Det forklarer historiker ved KU Sidsel Eriksen, der blandt andet forsker i danskernes alkoholkultur.

”De unge føler sig ikke på samme måde pressede til at drikke, for eksempel til en julefrokost. Og det er  slet ikke som i 70'erne, hvor det langt fra var usædvanligt og nærmest vedtaget ved lov, at man måtte opføre sig helt tosset til julefrokoster. Dengang havde julefrokosterne den samme grænseoverskridende funktion, som karnevallet havde i middelalderen”, siger Sidsel Eriksen.

I 70'erne havde julefrokoster samme grænseoverskridende funktion som karnevallet havde i middelalderen, fortæller historiker Sidsel Eriksen.

'Sober curious-dillen' - som er en nysgerrighed efter at prøve at hygge sig uden alkohol - kan ses som de unges oprør mod en mere løssluppen forældregeneration, mener KU-lektoren.

”De nye generationer på arbejdsmarkedet er ikke bornerte, men blandt andet på grund af de sociale medier er det både blevet mere risikabelt og mindre cool at tabe ansigt over for kolleger, hvis man ikke kan styre en brandert,” forklarer Sidsel Eriksen.

Samtidig er den almindelige sundhedsbevidsthed vokset:

”Mange går med pulsur og tæller kalorier. For dem er det mere trendsættende at ’nyde’ et glas frem for at gå på dødsdruk og nedbryde kroppen”, siger historikeren.  

Corona og Metoo skubber på udvikling

Også interesseorganisationen Alkohol & Samfund ser en tendens over 20 år til, at alkohol fylder mindre på arbejdspladserne.

Det fortæller Isabella Øllgaard, som er sundhedsfaglig konsulent i foreningen, der arbejder for en mere bæredygtig alkohol-kultur i samfundet.

Hun var projektleder bag en pilotundersøgelse i sommeren 2023 om alkohol på arbejdspladsen med deltagelse af 124 arbejdspladser, hvoraf en overvægt er små og mellemstore.  

”Tendensen har fået et yderligere skub bagi af en corona-nedlukning. Samtidig har en række af metoo-sagerne også involveret alkohol, og det har fået især mange unge til at ændre syn på, hvor meget alkohol skal fylde på arbejdspladser”, forklarer den sundhedsfaglige konsulent.

Endelig har ’sober curious’-bevægelsen været med til at gøre opmærksom på at man ikke altid behøver alkohol for at have det sjovt. 80 procent af arbejdspladserne i pilotundersøgelsen gør i dag en aktiv indsats for at lave alkoholfrie alternativer ved arrangementer, tilføjer Isabella Øllgaard.

Men der er dog et stykke vej at gå for et land, der i årevis har haft Europarekorden i druk blandt unge. Og hvor 47 procent af danskerne ifølge en nordisk holdningsundersøgelse fra 2022 svarede, at det en gang imellem er i orden at blive beruset til en firmafest:

”I vores pilotundersøgelse svarede hver femte medvirkende, at der ikke er et fornuftigt forhold til alkohol på deres arbejdsplads. Samtidig siger 40 procent, at alkohol er en vigtig del af fejring og fester. Nogle vil sige, at de tal ser meget fornuftige ud. I Alkohol & Samfund ser vi svarene som udtryk for en kultur, hvor alkohol længe har været en alt for stor selvfølge i sociale sammenhænge, også på arbejdspladsen”, siger Isabella Øllgaard.

Kan virke ekskluderende

I Odsherred har kommunen en restriktiv alkoholpolitik, som sidst blev endevendt i 2018. Det fortæller Majken Kondrup, der er leder af HR løn og Personalejura i kommunen.

”Vores politik slår fast, at du ikke må møde påvirket på arbejde. Du må heller ikke lige smutte i Netto og købe fem dåseøl fredag eftermiddag, medmindre din leder har godkendt det”, siger Majken Kondrup.

Alkohol og professionalisme hører ikke sammen, siger HR-chefen.

”Selvfølgelig er det vigtigt med sociale arrangementer, hvor man også kan nyde alkohol. Men hvis det kun handler om snaps og juleøl, bliver det også ekskluderende for en lang række af vores medarbejdere. Der er grupper med en anden religiøs overbevisning, som ikke bryder sig om det, og jeg oplever også, at et stigende antal yngre medarbejdere gerne vil være fri,” siger Majken Kondrup.

Majken Kondrup, leder af HR løn og personalejura i Odsherred Kommune. © Privatfoto.

Hun glæder sig til selv at skulle til julefrokost fredag den 1. december. Men det er personaleforeningen, der arrangerer festen, den ligger efter arbejdstid, og det er frivilligt at deltage.

”Det er altid en afvejning af mange hensyn, hvor meget vi som arbejdsgiver skal blande os, både når det gælder rygning, alkohol og den mad, vi serverer. Mit pejlemærke er, at vi skal være en arbejdsplads, hvor så mange som muligt befinder sig godt”, siger Majken Kondrup.

Mere værd end en psykolog

Landskabsforvalter og tillidsrepræsentant Rasmus Kruse Andreasen mener, det er vildt, at kommunen går så langt i forsøget på at styre betroede medarbejderes adfærd.

"Vi skal naturligvis ikke tilbage til en tid med morgenbitter, da det ikke er sundt for folk med hang til drikfældighed. Men det har jo aldrig været sådan, at vi drak os fra sans og samling, så det er simpelthen for formynderisk og puritansk for min smag”, siger Rasmus Kruse Andreasen

Selvom Rasmus Kruse Andreasen ikke har lyst til at sidde og bælle med kollegerne i en stor og larmende sportshal og derfor ikke har deltaget i kommunens julefrokost årevis, så mener han, at hans arbejdsplads overser den mulighed, alkohol også er.

”At hygge sig med alkohol kan være 100 gange mere værd end et klippekort til psykologen. Det hjælper selvfølgelig ikke mindretallet, som ikke vil nyde alkohol med kollegerne, men de får omvendt heller ikke noget ud af et forbud," siger han.

Rasmus Kruse Andreasen er landskabsforvalter og DM's tillidsrepræsentant i Odsherred Kommune. Privatfoto.

"Vores lovgivere har bestemt, at jeg godt kan køre bil, selvom jeg har drukket et par glas. Men min arbejdsgiver mener altså, at jeg ikke er i stand til at varetage mit arbejde, hvis jeg drikker et glas gløgg en torsdag eftermiddag. Det er at stramme den, men det er sådan, det er," siger Rasmus Kruse Andreasen.

Alkohol understøtter social sundhed

Landskabsforvalteren fra Odsherred bliver af Mette My Madsen bekræftet i, at en arbejdsplads også risikerer at sætte noget væsentligt over styr med en alt for restriktiv alkoholpolitik.

My Madsen er antropolog ved Nationalmuseet og har skrevet ph.d.-afhandling om unges brug af blandt andet alkohol i studiestarten.

”Et vist alkohol-forbrug kan være nyttigt i sociale sammenhænge. I Danmark slipper vi nogle sociale normer, når vi drikker. For eksempel tør vi pludselig snakke med nogle vi ikke kender, eller tale om private emner. Vi tror, det sker fordi vi drikker, men det er en kulturel ting. For andre steder kan folk godt holde på normerne, selv om de er lidt fulde”, forklarer Mette My Madsen.

Under corona-nedlukningen interviewede antropologen en række studerende fra Københavns Universitet, der gik glip af de fest-relaterede rus-aktiviteter.

”De savnede for eksempel at være på hyttetur og til fest med deres nye medstuderende, og alkohol var en stor del af savnet. De oplevede, at det var svært at være aktiv i timerne og lave gruppe-arbejde med nogen, de kun kendte fra undervisningen. Det, at de ikke også havde lært de andre at kende over en øl gik ud over deres måde at være sammen på," forklarer Mette My Madsen.

At hygge sig med kollegerne over lidt alkohol kan være 100 gange mere værd end et klippekort til psykologen

Rasmus Kruse Andreasen, landskabsforvalter i Odsherred Kommune

I Danmark betyder det et skifte i stemningen, når der kommer alkohol på bordet.

”Det er indlejret i sproget, det der med ’at tage en øl’. Når man drikker lidt, føler mange unge, at de kan have en anden form for samtale med dem, de deler hverdag med, og det er sygt vigtigt. Det er ikke, fordi de nødvendigvis har lyst til at drikke sig hamrende fulde," siger antropologen.

Hun stiller også spørgsmålstegn ved, om de mange metoo-sager alene skyldes indtag af alkohol.

"Metoo handler ikke om, hvad nogen har gjort i en brandert. Kig på, hvem der laver overgreb på hvem. Metoo er symptom på dybereliggende institutions- og samfundsproblemer," fremhæver Mette My Madsen.

Det kræver en vis opfindsomhed at finde en erstatning for det sociale rum, som alkoholen er med til at skabe. Et orienterings-kursus kan ikke det samme som en rustur eller en firmaudflugt, forklarer My Madsen.

”Selvfølgelig kan man understøtte den sociale sundhed på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner uden alkohol, men så skal man finde på nogle andre aktiviteter, der både er fjollede, sjove og lidt grænseoverskridende, så folk kommer hinanden ved på en rar måde. Ellers mister vi noget meget værdifuldt”, siger hun.

}