Dansk Magisterforening

Tønders borgmester: ”Er vi dømt ude for evigt?”

I dag er Tønder en af de kommuner, som oplever størst affolkning. Det bekymrer byens borgmester, Henrik Frandsen fra Tønder Listen, der håber at byens tomme seminarbygning i fremtiden kan rumme nye studerende. © Oscar Scott Carl Ritzau Scanpix

Del artikel:

Hvert år bliver Tønder lidt mindre. De unge rejser væk for at studere, og de færreste kommer tilbage igen. Så hvorfor er det ikke her, regeringen vil lave nye uddannelser?

Foran den imponerende røde murstensbygning med buede, hvide vinduer ligger en stor sten.

”Tønder Statsseminarium 200 år”, står der på stenen, der blev lagt i 1988 som minde om Nordens første lærerseminarium. 

Men i 1992 besluttede man at lukke seminariet og flytte læreruddannelsen til Haderslev. Siden da har Tønder ikke været det samme.

”Det var en katastrofe for byen, da seminariet lukkede. Før var der masser af unge mennesker og masser af liv, men det gled langsomt væk”, fortæller borgmester Henrik Frandsen fra partiet Tønder Listen.

Henrik Frandsen Image

"Hvordan kan vi nogensinde få vendt den negative udvikling, hvis ingen vil satse på os?, siger Tønders borgmester Henrik Frandsen. Foto: Oscar Scott Carl.

I dag er Tønder en af de kommuner, som oplever størst affolkning. Sidste år faldt byens befolkningstal med 344 personer, viser tal fra Danmarks Statistik.

I april 2021 boede 37.022 mennesker i Tønder Kommune, der ellers er landets fjerdestørste kommune målt på areal.

”Der er brug for forandring, hvis Tønder stadig skal være her om 20 år”, siger borgmesteren.

Intet om Tønder i udspil

Da Henrik Frandsen først hørte om regeringens nye plan om at rykke uddannelser tilbage til lokalmiljøerne, syntes det som den perfekte mulighed for Tønder.

”Det ville jo være fantastisk, hvis den gamle seminariebygning igen skulle huse uddannelser. Jeg gik virkelig og håbede, at vi ville være med i udspillet”.

Men mens Esbjerg fik en jurauddannelse og Sønderborg en maskinmesteruddannelse, stod der intet om Tønder, da regeringen i slutningen af maj præsenterede den foreløbige uddannelsesplan.

”Både den nuværende og den tidligere regering har sagt, at de vil have balance i Danmark, men de giver til de kommuner, som allerede har så meget i forvejen”, mener Henrik Frandsen.

© Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Politikernes tomme ord

Regeringens udspil lyder, at der skal oprettes 25 nye uddannelsesudbud fordelt over hele landet og 7.500 nye studiepladser uden for de store byer. Imens skal både velfærds- og universitetsuddannelser i København, Aarhus, Odense og Aalborg beskæres betragteligt.

”Vækst, liv og kompetencer forsvinder fra lokalområderne, når de unge vælger en uddannelse i de store byer. Det skal vendes, og det kræver en ny uddannelsespolitik”, sagde Ane Halsboe-Jørgensen på pressemødet, hvor udspillet blev præsenteret.

Centralisering ikke er en naturlov, lød det fra statsminister Mette Frederiksen.

”Danmark er et lille land, men et land med store muligheder. Og vi har brug for alle dele af vores land. Næsten hver anden dansker bor jo uden for de store byer. Udviklingen er gået den forkerte vej nogle steder. Butiksliv, arbejdspladser og indbyggere er mange steder faldet, og velfærden svinder ind”, sagde statsministeren.

Men det er tomme ord, mener Henrik Frandsen.

”Hvis politikerne virkelig mener, at vi har brug for alle dele af vores land, så ville de tilgodese Tønder i udspillet. Det ville måske ikke være den billigste løsning, men det ville være en investering i, at Tønder og omegn kan overleve”.

I Tønder Kommune kan du i dag kun uddanne dig til skorstensfejer og lokofører. De fleste unge er nødt til at flytte, hvis de vil have sig en videregående uddannelse.

”Regeringen har sagt, at alle skal have mulighed for at tage en uddannelse tæt på, hvor man bor. Men det gælder åbenbart ikke for borgerne i Tønder. Det tager halvanden time i bil at komme til Esbjerg og cirka en time til Sønderborg eller Haderslev”.

God prioritering?

I 2017 undersøgte professor Hans Skifter Andersen udviklingen i unges fraflytning fra yderområder og den geografiske centralisering af uddannelserne.

Her fandt han ud af, at uddannelsesmuligheder er afgørende for, hvor mange der bliver i lokalområdet. Regeringens nye udspil er derfor en ”rigtig fin idé”, mener han.

”Den væsentligste årsag til, at yderområderne mister befolkning, skyldes manglen på uddannelsesmuligheder. De unge, som vokser op i områderne, rejser ud, når de har fået sig en ungdomsuddannelse, og de flytter meget sjældent hjem igen”, siger Hans Skifter Andersen fra Institut for By, Bolig og Miljø ved Aalborg Universitet

Centraliseringen om universitetsbyerne København, Aarhus, Aalborg og Odense er vokset markant de seneste 30 år, forklarer han.

”Jo længere, vi er kommet frem i tiden, jo flere unge er flyttet fra yderområderne”.

Det er et helt hjørne af Danmark, som man ikke har taget med i den her plan

Hans Skifter Andersen, professor ved Aalborg Universitet

Niels Egelund, der er professor emeritus ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet, har også bemærket den voksende centralisering, men han tror ikke, regeringens plan vil hjælpe.

”Ambitionen er smuk, men spørgsmålet er, om det er realisabelt, og om det er det, de unge vil”, siger Niels Egelund.

”Jeg kan simpelthen ikke se de faglige argumenter for at flytte uddannelserne. Det kan politikerne tilsyneladende heller ikke. Det virker som om, at det her kun handler om nationalplaner og stemmer. De tænker slet ikke på fagligheden”, siger han.

Både Niels Egelund og Hans Skifter Andersen undrer sig over, hvorfor Tønder og det sydvestlige Jylland ikke er repræsenteret i planerne.

”Tønder Kommune er fuldstændig overladt til sig selv. Det er et helt hjørne af Danmark, som man ikke har taget med i den her plan”, siger Hans Skifter Andersen.

Tønder gågade hvor næsten hvert andet butiksvindue står tomt. © Foto: Lene Øvig

En døende by 

Ikke langt fra lærerseminariets store gård ligger Tønders gågade.

Der ligger lidt caféer, en boghandel, en H&M og et apotek, men næsten hvert andet butiksvindue er i dag tomt.

”Tønder Kommune oplever en alvorlig affolkning i disse år, og det er særligt de unge, som bidrager til den. De skal ud og have en god uddannelse, men hvis de ikke kan tage den i Tønder, så rejser de, og de er svære at trække tilbage igen”, siger borgmester Henrik Frandsen.

Han har selv tre voksne børn som er rykket til henholdsvis Nørrebro og Vesterbro i København for at læse.

”Selvfølgelig skal de unge rejse ud og jagte den uddannelse, de drømmer om. Men jeg tror fuldt og fast på, at hvis vi havde videregående uddannelser i området, så ville flere blive”.

Særligt en specialiseret socialpædagoguddannelse, en turismeuddannelse og en teknisk produktionsteknologuddannelse ville give mening i forhold til Tønders erhvervsliv, mener han.

”Det er vigtigt, at vi får nogle uddannelser, som passer ind i vores erhvervsliv. Det gør de tre uddannelser på hver deres måde. Her er der masser af muligheder for både job og praktik”.

For at tiltrække flere unge mennesker har kommunen besluttet at lave et campuskollegie, hvor studerende fra Tønder Gymnasium kan bo.

”Forhåbentligt kan det få flere unge til at få øje på, hvad byen kan. Men det løser ikke problemet med de videregående uddannelser”.

Politikernes valg

Som Henrik Frandsen oplever det, har regeringen valgt kun at oprette uddannelser i byer, hvor der i forvejen er et studiemiljø.

”Betyder det, at vi er dømt ude for evigt? Hvordan kan vi nogensinde få vendt den negative udvikling, hvis ingen vil satse på os? Tænker politikerne, at Tønder bare skal dø af sig selv? Det tror jeg ikke”

Placeringerne er valgt ud fra et forsigtighedsprincip, tror han.

”Det er jo nemt at oprette ekstra uddannelser, når der allerede er et studiemiljø. Det er også en fin idé at styrke de områder, men så skal de bare ikke stå på talerstolen og sige, at de vil hjælpe hele landet”.

Uddannelses- og Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen bekræfter over for DM Akademikerbladet, at regeringen bevidst har prioriteret byer, hvor der i forvejen er et studiemiljø til uddannelsesudspillet.

”Vi har over en bred kam forsøgt at bygge videre på de studiemiljøer, der allerede er der. Det er ud fra en tro på, at det er sådan, det bliver bæredygtigt. Det er for eksempel derfor, vi lægger en socialrådgiveruddannelsen i Hjørring, hvor der en god professionshøjskole i forvejen”, siger Ane Halsboe-Jørgensen til DM Akademikerbladet og fortsætter:

”Det er vigtigt at sige, at det her er vores udspil, og vi ser 25 potentialer for os. Men det hele er afhængigt af de strukturelle ændringer, der handler om at styrke økonomien for uddannelsespladser uden for de store byer og om at se på de søgemønstre, der vil vise sig i de kommende år”.

På trods af kritikken er koblingen mellem uddannelserne og placeringerne i udspillet gennemtænkt, siger ministeren.

”Det har i høj grad handlet om at se på, hvad der er brug for og engagement til i lokalsamfundet. Tandlæger er der stor mangel på i Region Nord, så det er oplagt at lægge uddannelsen der, mens Esbjerg har længe har haft et ønske om at få jura til byen. Det giver så mening, fordi det er svært at rekruttere jurister i det område af landet, og Syddansk Universitet samtidig har været interesseret i at gå i dialog om det”.

Tønder Seminarium i dag, hvor bygningen fortsat er tom. Seminariet er nordens ældste og blev oprettet i 1788. Foto: Lene Øvig. © Foto: Lene Øvig

Ifølge ministeren er det ikke levedygtigt at oprette uddannelse i byer som Tønder.

”Jeg kan godt forstå, at de byer og kommuner, som ikke fandt sig selv på det kort, er frustrerede over at se uddannelserne flytte til de steder, der allerede har andre uddannelser. Men det handler simpelthen om, at det skal være levedygtigt, ikke mindst i lyset af faldende ungdomsårgange”, siger Ane Halsboe-Jørgensen til DM Akademikerbladet.

Regeringens uddannelsesudspil skal nu forhandles i Folketinget. Henrik Frandsens dør står altid åben, hvis politikerne vil se Tønder og dens potentiale.

”Seminariet står jo klar, så vi kan bare rykke ind, når de træffer en beslutning”, siger han.

Ind til da må Henrik Frandsen og resten af Tønder Kommune vente og se, hvad politikerne bliver enige om.

}