Dansk Magisterforening

Økonomiprofessorer: 4-årig kandidat risikerer at skabe et a- og et b-hold

Hvis regeringen ønsker at forkorte de femårige kandidatuddannelserne, bør den starte på forsøgsbasis med enkelte uddannelser, mener Det Økonomiske Råd. © Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Del artikel:

Hvis regeringen forkorter halvdelen af alle kandidatuddannelser, udsætter den i praksis en stor del af en ungdomsårgang for et økonomisk eksperiment, påpeger nationaløkonomer. Vismænd råder til en afgrænset forsøgsordning.

Et stort økonomisk eksperiment med et ukendt udfald.

Nogenlunde sådan lyder dommen fra de økonomiske vismænd over et kommissionsforlag, som regeringen ifølge Politiken ventes at gøre til et reformudspil i næste uge.

Ifølge avisen ønsker regeringen at forkorte ca. halvdelen landets kandidatuddannelser. I så fald har regeringen adopteret en af de mere opsigtsvækkende anbefalinger fra den såkaldte Reformkommission med økonomiprofessor Nina Smith i spidsen, der lægger op til en fundamental forandring af de lange videregående universitetsuddannelser.

Ifølge vismændenes seneste rapport om dansk økonomi, er der da også tale om "nytænkende og ambitiøse" anbefalinger, "der kan få betydelige konsekvenser for produktivitet og velstand" i Danmark.

Men, konstaterer vismændene, det er samtidig et forslag, som ikke bare vil påvirke en stor andel af en ungdomsårgang, men som også rummer risiko for ikke at blive en succes. 

Eller i vismændenes sprogbrug: Anbefalingerne bygger ikke på konkrete erfaringer, og de anslåede gevinster er derfor usikre.

Jan Rose Skaksen, forskningschef i Rockwool Fonden og tidligere vismand i Det Økonomiske Råd, er enig og peger samtidig på forslagets ømme punkt. For ifølge forskningschefen kan forslaget i praksis at skabe et a- og et b-hold på markedet for akademikere.

”Jeg tror, at det vil blive utrolig svært for arbejdsmarkedet at acceptere, at det ikke er de længste femårige uddannelser, der er for de bedste og klogeste studerende”, siger Jan Rose Skaksen, der alene forholder sig til hovedelementet i kommissionens forslag.

DM's formand Camilla Gregersen henviser på Twitter om Venstre-udspillet desuden til, at Det Økonomiske Råd i et baggrundsnotat fra maj måned konkluderede, at 4-årige kandidatuddannelser kan lede til et tab i BNP i størrelsen 7-14 mia. kr. om året. 

 

Kortere, men mere relevant

Den konkrete udformning af regeringens udspil er endnu ikke kendt, men Nina Smith-kommission har anslået, at mange kandidatuddannelser i realiteten kan forkortes uden produktivitetstab, så længe erhvervsrelevansen og kvaliteten samtidig øges.

Nogle universitetsuddannelser skal i kommissionens udspil forslag fortsat følge den nuværende model, fx hvis der er tale om læger og tandlæger eller gymnasielærere, mens andre hovedsageligt samfundsvidenskabelige og humanistiske generalistuddannelser med fordel kan forkortes.

Men ligesom vismændene peger Jan Rose Skaksen på, at kommissionen her bevæger sig ud i ukendt farvand. For der findes ikke erfaringer med at forkorte længden af kandidatuddannelser. Det gør det svært at spå om effekterne.

”Det tættest sammenlignelige er reformen, der betød, at nogle universitetsstuderende skulle stå af med en bachelor. Det blev en afrundet uddannelse med papir. Det er bare svært at finde en succesfuld bachelor, for langt de fleste læste videre”, siger han.

Ifølge Jan Rose Skaksen skyldes en af udfordringerne for de akademiske bachelorer formentlig, at der ikke er den store forskel i startløn på kandidater og bachelorer.

Fx er startlønnen for en akademisk bachelor på en kommunal overenskomst knap 25.000 kr. For en kandidat er den imidlertid ikke meget højere, ca. 28.500 kr.

”Det gør det svært indsluse bachelorerne på arbejdsmarkedet. For til nogenlunde samme løn kan en arbejdsgiver altså vælge en kandidat med en femårig uddannelse. Og de kan trods alt noget mere, fordi de har en længere uddannelse og har fået mere læring”, siger Jan Rose Skaksen.

For en fireårig kandidatuddannelse, der altså placerer sig mellem den treårige bachelor og den femårige kandidatuddannelse, vil lønforskellen umiddelbart være endnu mindre.   

Man må sige at det er en stor del af en ungdomsårgang, som kommissionen i realiteten vil udføre et eksperiment på. Og der er også en tydelig risiko for, at det ikke giver det ønskede resultat i form af øget produktivitet

Nabanita Datta Gupta, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og medlem af Det Økonomiske Råd

Vismand: Spændene men usikkert

Her er det så, at Reformkommissionen ønsker, at de nye fireårige kandidater fx skal komme med en stærkere erhvervsrelevans.

Ifølge Nabanita Datta Gupta, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og medlem af Det Økonomiske Råd, er der da også gode takter i forslaget.

”Vi mener, at det faktisk er ret nytænkende. Du forkorter ikke kun uddannelserne, men giver også universiteterne et økonomisk incitament til at gøre uddannelserne mere arbejdsmarkedsrelevante ved at øge taxametrene. Samtidig sætter kommissionen uddannelserne ind i en livslang læringsproces, hvor man efteruddanner sig senere”, siger hun.

Omvendt deler hun samtidig Jan Rose Skaksen bekymring for, hvordan arbejdsmarkedet vil tage imod de nye kandidater.

”Man må sige at det er en stor del af en ungdomsårgang, som kommissionen i realiteten vil udføre et eksperiment på. Og der er også en tydelig risiko for, at det ikke giver det ønskede resultat i form af øget produktivitet. Derfor mener jeg også, at man bør starte på forsøgsbasis med nogle enkelte uddannelser og studieretninger, før man ruller det ud på en hel ungdomsårgang”, siger Nabanita Datta Gupta.

Findes der fortilfælde internationalt, hvor man har gjort noget lignende med universitetsuddannelser?

”Jeg kender ikke til eksperimenter internationalt, vi kan lære fra, eller reformer i den her størrelsesorden, hvor man ændre længden af uddannelserne”, siger hun.

Ifølge Nina Smith-kommissionen er der ”teknisk potentiale” til at omlægge 83 pct. af samtlige 27.700 kandidatuddannelser, men potentialet varierer på tværs af hovedområder.

Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen har torsdag i Berlingske hilst anbefalingen om etårige kandidatuddannelser velkommen.

”I dag uddanner man i princippet for mange på deres kandidatuddannelse med henblik på at blive forskere og læse en ph.d. Dem skal vi også bruge, men ikke så mange”, siger til avisen.