Dansk Magisterforening

Nyt forsøg: Lodtrækning om millioner af kroner i forskningsmidler

Held bliver et nyt parameter, når Novo Nordisk Fonden de næste tre år i en forsøgsordning uddeler nogle af siden 270 mio. kr. forskningsmidler via lodtrækning. © © News Øresund - Johan Wessman - www.flickr.com/photos/newsoresund/29190030262 - CC BY 3.0

Universiteter Lasse Højsgaard
Del artikel:

De næste tre år vil Novo Nordisk Fonden som et forsøg uddele nogle af de i alt 270 millioner kroner i forskningsmidler til forskningsprojekter ved lodtrækning.

De næste tre år Novo Nordisk Fonden i en forsøgsordning uddele i alt 270 millioner kroner til forskningsprojekter, hvoraf nogle vil blive udvalgt ved lodtrækning. Det er en proces, der også kaldes partial randomization.

Formålet med det opsigtsvækkende tiltag er faktisk at optimere det videnskabelige udbytte af midlerne. Det skriver ForskerForum

“Det her er konsekvensen af, at vi hele tiden kritisk vurderer udvalgsprocesser og prøver at blive bedre til at støtte forskning”, siger Lene Oddershede.

Hun er chef for Novo Nordisk Fondens afdeling for naturvidenskabelig og teknisk forskning, men kommer fra en stilling som professor ved Niels Bohr Institutet. Og det er blandt andet på baggrund af egne erfaringer, at hun mener, det er på tide at tage nye metoder i brug.

“Jeg kender det her game fra både den ene og den anden side af bordet. Og jeg oplever en vis tendens til konservatisme, når man uddeler midler. Man har typisk en komite af internationale eksperter, der udvælger de projekter, der skal støttes. De er utroligt kompetente og dygtige, men samtidig kan man ikke undgå, at de har noget bias – bevidst eller ubevidst. Det kan for eksempel være i forhold til fagområdet, og det er helt normalt, at man synes, ens eget fagområde er mest interessant, når man har arbejdet med det i mange år”, siger hun.

Komiteen udvælger nogle af dem (ansøgninger, red.), som den plejer. Ved siden af det vælger vi ydermere det samme antal ved lodtrækning”

Lene Oddershede, chef, Novo Nordisk Fonden

Tungen på vægtskålen

Lene Oddershede nævner også, at forhold som titler og publikationsmeritter kan være tungen på vægtskålen, og det gør det svært for unge forskere at få støtte.

Endelig nævner hun muligheden for forudindtagethed over for ansøgerens køn, og hvilket universitet vedkommende er ansat ved.

Udvælgelsessystemet, som Novo Nordisk Fonden vil forsøge sig med, er stadig baseret på ekspertkomiteer, der kvalitetsvurderer ansøgningerne. Størstedelen vil blive frasorteret, og de ansøgninger, som komiteen er helt enige om skal bevilges støtte – måske ti procent – vil få bevillinger som normalt.

“Det er ved bunken af de ansøgninger, som har tilstrækkelig kvalitet, men hvor komiteen ikke er enige om prioriteringen, og hvor der ikke er midler til alle, at slagsmålet normalt opstår for at udvælge dem, der skal have en bevilling. Men i denne bunke vil vi nu køre to parallelprocesser. Komiteen udvælger nogle af dem, som den plejer. Ved siden af det vælger vi ydermere det samme antal ved lodtrækning”, forklarer Lene Oddershede.

Videnskabernes Selskab støtter lodtrækning

Ideen om at trække lod om forskningsmidler har været fremført fra forskellige sider inden for de senere år.

For et år siden var det Forskningspolitisk Udvalg i Videnskabernes Selskab, der slog til lyd for ideen. I et interview med Forskerforum pegede udvalgets tidligere formand professor Jeppe Dyre også på risikoen for bias blandt bedømmerne og på det enorme tidsforbrug, der ligger i processen.

“Vi skønner, at der med lodtrækning kan spares rigtig meget tid, som i dag går fra forskningen, fordi ansøgningerne så kan være mindre end teknisk perfekte”, sagde Jeppe Dyre og nævnte også, at tidsforbruget til bedømmelsen af ansøgningerne vil kunne reduceres betydeligt.

Og netop den udmelding gjorde indtryk på Lene Oddershede.

“Jeg er selv medlem af Videnskabernes Selskab, og hele projektet er faktisk udsprunget af et ønske fra forskersamfundet. For mig er det meget vigtigt, at det er forskerne, der ønsker det her”, siger hun.

Hun vurderer, at der på sigt kan ligge en tidsbesparelse i vurderingsprocessen, fordi komiteens store tidsforbrug ofte ligger i at udvælge bevillingsmodtagere blandt de projekter, der er kvalificerede, men ikke indlysende bedre end andre. Den udvælgelsesproces vil man kunne udskifte med lodtrækning.

Forsøget med partial randomization skal bruges ved fem typer af bevillinger, som alle typisk ligger i størrelsesordenen 3 til 5 millioner kroner. Som led i forsøget vil Novo Nordisk Fonden indsamle data om projekterne og vurdere, om de, der er udvalgt ved lodtrækning, præsterer lige så godt eller sågar bedre.

}