Dansk Magisterforening

Mænd er målrettede på jobbet, det er kvinder ikke. Eller det tror de i hvert fald selv

Forskelle i selvfremstillinger hos mænd og kvinder i arbejdslivet

Se tabellen i artiklen og find ud af, om du fremstiller dig selv feminint eller maskulint, når du fortæller om din karriere. © Foto: Jason Goodman/Canva

Del artikel:

Der er stor forskel på, hvordan mænd og kvinder taler om sig selv i overgangen fra studie til job. Det kan skabe yderligere ulighed mellem kønnene i arbejdslivet, mener forsker.

Har du været målrettet i din jobindsats? Eller har du søgt job i øst og vest uden en klar rød tråd?

En ny undersøgelse viser, at svarene på de spørgsmål nok afhænger af, om du er en mand eller en kvinde.

Der er nemlig kønnede forskelle på, hvordan du som nyuddannet humanist fortæller om din overgang fra studie til arbejdsliv.

”Resultaterne er ikke overraskende, men de er nedslående. Det er vigtigt at dokumentere, at der stadig er forskel på, hvordan mænd og kvinder behandles på arbejdspladsen. Mange i Danmark antager, at ligestilling er sket. Derfor vil vi med denne undersøgelse gerne fortælle, at det ikke helt passer i praksis”, siger lektor i pædagogik ved Aalborg Universitet Jin Hui Li, der er en af forskerne bag undersøgelsen.

I undersøgelsen har forskerne analyseret, hvordan seks nyuddannede kvinder og fem nyuddannede mænd har italesat deres forløb fra endt uddannelse, til de fandt deres plads på arbejdsmarkedet. Her fandt forskerne nogle modsætninger i kønnenes selvfremstillinger.

I disse konstruerede typiske eksempler har manden og kvinden været igennem det samme forløb. Alligevel er svarene meget forskellige.

Måske du kan genkende dig selv?

 

Mandlige selvfremstillinger

Kvindelige selvfremstillinger

Strategier

”Jeg arbejdede i sabbatåret med noget fagrelevant for min uddannelse, det gjorde at jeg nemmere kunne komme ind på mit studie. Da jeg var færdig på uddannelsen, kontaktede jeg en ven, som arbejdede i branchen. Det gjorde, at jeg kunne komme hen i det job, som jeg har nu”.

Tilfældigheder

”Jeg tror, at jeg fik jobbet, fordi der ikke var så mange ansøgere. Jeg havde jo søgt lidt i øst og vest”.

 

Succeser

”Det er fedt, at alt mit hårde arbejde har betalt sig. Jeg har landet mit drømmejob, og det er jeg ret stolt af”.  

 

Fiaskoer

”Det var hårdt at komme hertil. Men man skal jo igennem mange forhindringer før, man kan få drømmejobbet.  Det job her, det er heller ikke mit drømmejob, men det går.  Det er nok fordi, at jeg ikke har været ihærdig og målrettet nok i min jobsøgning”.

Sikkerhed i kompetencer

”Jeg var den perfekte kandidat til jobbet, fordi jeg opfyldte mange af de krav, der stod på jobopslaget. Jeg har kompetencerne fra min uddannelse, og jeg har arbejdet målrettet for at nå det her drømmejob”.

Usikkerhed i kompetencer
”Jeg har valgt mange jobopslag fra, fordi jeg har jo ikke den erfaring og de kompetencer de søger i jobansøgningen. Jeg kan slet ikke de ting, som virksomheden vil kræve af mig”.

 

Kilde: Interview med Jin Hui Li og forskningsartikel.

Når man snakker om kønnede karakteristiske måder at fremstille sig selv på, så er det ikke statisk og kan altså ændre sig over tid, pointerer Jin Hui Li.

Når man fokuserer på tilfældigheder i sin selvfremstilling, så behøver man ikke nødvendigvis identificere sig som kvinde. Det er bare typisk kvinder, der fremstiller sit forløb med vægt på tilfældigheder.

Vigtig viden i ligestillingsdebatten

Forskerne bag undersøgelsen har været inspireret af teorien om performativitet, hvor køn og identitet skabes gennem sproglige handlinger.

”Hvis man bliver ved med at sige til sig selv og sit netværk, at man er en fiasko og at man skal gennem mange forhindringer, så er det den identitet, man får”, siger Jin Hui Li og pointerer, at det ligeledes er omvendt.

”Hvis du taler tilpas mange gange om din karriere som en succes, så bliver den også en succes. Det får pondus, jo flere gange du italesætter din karriere sådan”.

Fakta: Performativitet

Begrebet performativitet har ingenting at gøre med at performe på en scene, men det er forståelsen af, at det du som menneske gør, det performer dit køn gennem gentagne sproglige handlinger. Du kan sagtens være mand og så performe en kvindelig selvfremstilling. Det er et begreb skabt af filosoffen Judith Butler (f. 1956).

Men hvad betyder det, at mænd og kvinder generelt har et anderledes sprog? Er det ikke vigtigere at tale om de mere håndfaste uligheder mellem kønnene?

Fx at mænd i gennemsnit tjener ca. 13 pct. mere end kvinder om året. Eller at der i 2020 var flere topchefer, der hed Lars, end der var kvinder.

Jin Hui Li mener, at det hele hænger sammen.

”Selvfremstillingen er vigtig, fordi det er noget, der reproduceres i vores daglige tale og liv. Den kvindelige selvfremstilling er ikke noget, man bliver empowered af”, siger Jin Hui Li og giver et eksempel på, hvordan din selvfremstilling kan have konsekvenser for dit arbejdsliv og være en bærende faktor for at opretholde uligheden blandt kønnene på arbejdsmarkedet:

”Man går ikke ind til en lønforhandling og beder om højere løn, hvis man tvivler på sine kompetencer. Undersøgelsen her er med til at forklare, hvorfor kvinder bliver ved med at tjene mindre”.

Den kvindelige selvfremstilling er ikke noget man bliver empowered af. Man går ikke ind til en lønforhandling og beder om højere løn, hvis man tvivler på sine kompetencer

Jin Hui Li, lektor ved Aalborg Universitet

Skal kvinderne så ikke bare tage sig sammen og ændre deres fortælling om sig selv, hvis vi skal skabe ligestilling på arbejdsmarkedet?

"Det er et godt spørgsmål, men vores formål er ikke, at vi skal victimblaime kvinderne. Det, vi viser, er, at problemet er strukturelt. Det handler ikke bare om, at den enkelte kvinde skal tage sig sammen, det handler om, hvordan vores forståelse af køn er så dybt forankret i samfundet, også i måder hvorpå vi organiserer vores arbejdsliv”, siger Jin Hui Li.

Men selvom undersøgelsen viser et strukturelt problem, så kan både mænd og kvinder gøre små ting i deres hverdag, som kan modvirke forskellene, mener hun.

Kvinder kan kollektivt på arbejdspladsen fejre deres sejre sammen. Små som store. Og tale om de historiske og strukturelle uligheder frem for at kun fremhæve deres egne formåen i udfordringerne, de møder. Mænd kan med resultaterne prøve at få øje på deres privilegier på arbejdspladsen og italesætte deres privilegier overfor kvindelige kollegaer, siger Jin Hui Li.

”Det vil ikke ændre det store billede på kort sigt, men det vil hjælpe en smule på det individuelle plan. På langt sigt vil det langsomt være med til at ændre vores forestillinger om køn og præstationer på arbejdsmarkedet”, siger Jin Hui Li.

Hvordan har de lavet undersøgelsen?

Undersøgelsen er kvalitativ, ikke kvantitativ. Forskerne har snakket med 11 nyuddannede humanister. Fem mænd og seks kvinder. Samtalerne er fundet sted i 2019, og de er blevet analyseret af forskerne bag, for at finde ud af, om der er forskelle i deres selvfremstillinger.