Dansk Magisterforening

EU-politikere når enighed om platformsarbejde

Nemlig.com gør brug af underleverandører, og derfor er Nemlig.com ikke ansvarlig for chauførerne, mener virksomheden. Men det kan et EU-direktiv lave om på. © Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

Af Thomas Bøttcher
Del artikel:

Et EU-direktiv skal forbedre vilkårene for ansatte på digitale platforme som Wolt og Nemlig.com. Nu har Europa-Parlamentet landet et kompromis, men svære forhandlinger venter fortsat forude.

Efter måneders forhandlinger om et nyt direktiv om beskyttelse af platformsarbejde er Europa-Parlamentet nået til enighed om et kompromis.

Det centrale element i kommissionens udspil var indførelsen af en såkaldt formodningsregel, der er beholdt i Parlamentets aftale.

Med formodningsreglen antages det, at platformsarbejderne er lønmodtagere, og at virksomhederne herefter pålægges at bevise, at den benyttede arbejdskraft i form af fx cykelbude eller chauffører, er selvstændige og ikke lønmodtager.

Denne omvendt bevisbyrde ville i Kommissions udspil træde i kræft, hvis to ud af fem kriterier er opfyldte, men i Parlamentets kompromis, er kriterierne pillet helt ud. I stedet for optræder nu en række vejledende kriterier.

"Godt udgangspunkt"

Istedet for vil formodningsreglen nu træde i kraft, hvis blot fx en ansat eller en fagforening ønsker det. Til gengæld overlader direktivet en række kompetencer til medlemslandene.    

”Det er et godt udgangspunkt for de videre forhandlinger”, siger Marianne Vind, medlem af Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg for Socialdemokratiet, som er tilfreds med kompromisteksten.

”Jeg har fået henvendelser fra folk, der set med danske øjne frygter, at det er en tand for vidtgående, fordi man har fjernet kriterierne. Det betyder jo, at virksomheden skal anerkende som lønmodtager fra starten af. Men det kommer ikke til at ende med denne tekst, og der venter svære forhandlinger forude”, siger hun.

Marianne Vind henviser til de sideløbende forhandlinger i Ministerrådet, hvor en række lande har presset på for, at Kommissionens oprindelige fem kriterier udvides til flere, samtidig med at flere kriterier end to ifølge disse lande skal være opfyldt, for at formodningsreglen træder i kraft.

En anden bekymring har været, at direktivet helt ville umuliggøre brugen af selvstændigt arbejde i regi af de digitale platforme.

Men i parlamentets tekst understreges det, at formodningsreglen ikke skal gælde dem, der er 'reelt selvstændige'.

Det her kommer til at rydde op i platformsbranchen

Marianne Vind, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet

Gælder også brug af underleverandører 

Uenighed om den tilknyttede arbejdskrafts beskæftigelsesstatus har i Danmark blandet andet ført til konflikter mellem fagforeningen 3F og virksomhederne Wolt og Nemlig.com.

Nemlig.com mener ikke, at virksomheden vil blive omfattet af det kommende direktiv og henviser blandt andet til, at Nemlig.com har udliciteret udbringningen af varer til transportvirksomheder, der dermed har ansvaret for de ansatte.

Men i modsætning til i kommissionens udspil fremgår det eksplicit i bemærkningerne til den nye direktiv-tekst, som Akademikerbladet har set, at virksomheder ikke skal kunne omgå ansvaret i direktivet ved indføre brug af underleverandører.

”Det her kommer til at rydde op i platformsbranchen. Det gælder virksomheder som Uber og Wolt, men det kommer også til at gælde Nemlig.com, der benytter sig af underleverandører. Det står klart og tydeligt i den nye tekst", siger Marianne Vind.

Men ifølge Nemlig.com er virksomheden slet ikke en platformsvirksomhed, men derimod en detailvirksomhed, der ejer de varer, som kunderne køber, helt på linje med mange andre online-virksomheder. 

"Jeg har svært ved at tro, at EU ender med at lave et direktiv, der pålægger alle disse forretninger, som sælger varer på nettet, arbejdsgiveransvar over for chauffører ansat hos GLS, PostNord eller hvilken som helst anden distributør, de anvender,” skriver logistikdirektør Jonas Rolandsen i en mail til Akademikerbladet.

Kompromisteksten skal endeligt vedtages i Parlamentets beskæftigelsesudvalg den 12. december. Herefter skal Rådet og Parlamentet forhandle om direktivet.

 

}