Vil du læse mere om kulturlivet?
Tilmeld dig vores nyhedsopdatering her. Så sender vi dig en mail, når vi skriver noget nyt om kulturlivet
Øget viden om kulturområdet vil også komme de medarbejdere til gavn, der arbejder inden for kulturfagene, mener kulturminister Ane Halsboe Jørgensen. © Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kulturministeren har ikke udpeget en eneste medarbejder fra kulturinstitutionerne til at sidde i den nye bestyrelse bag Kulturens Analyseinstitut. Det vækker ærgrelse.
Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) går glip af bredde, faglighed og praktisk perspektiv ved alene at have udpeget ledere og konsulenter til den nye bestyrelse bag Kulturens Analyseinstitut.
Sådan siger Anders Dalsager, formand for DM’s Kultur og Mediesektor, efter at navnene på de kommende bestyrelsesmedlemmer blev offentliggjort fredag.
”Det ærgrer mig meget, at mere menige medarbejdere med praktiske erfaringer er helt fraværende i udpegelsen. De akademiske medarbejdere uden for ledelseslaget på landets museer og kulturinstitutioner har nogle erfaringer og et praktisk perspektiv, som er ret vigtige at få med, hvis det nye analyseinstitut skal være med til at udvikle kulturområdet”, siger Anders Dalsager.
Foruden at være aktiv i DM er han museumsinspektør på Kroppedal Museum. Derfor har han bl.a. fulgt de mange sager om dårligt arbejdsmiljø fra sin egen verden tæt, senest på kunstmuseerne Arken og Aros.
Han vurderer, at dårlig ledelse og problematiske ansættelsesforhold plager mange kulturinstitutioner.
"At få kortlagt og rettet op på de forhold er afgørende, hvis man vil skabe udvikling og fornyelse. Og her havde bestyrelsen stået stærkere, hvis en medarbejder var med, der i det daglige ved hvilke arbejdsmiljømæssige og faglige udfordringer, man står over for som kulturansat. Det kunne fx være en med nyere erfaring som tillidsrepræsentant”, vurderer Anders Dalsager.
Medarbejderperspektivet er ifølge Anders Dalsager lige så vigtigt, når det gælder de udadrettede aktiviteter.
”Vi ved en masse om public service, om private og offentlige partnerskaber og vi ved en hel del om, hvor de potentielle vækstmuligheder ligger i oplevelsesøkonomien”, forklarer han.
En anden, der har studset over sammensætningen af analyseinstituttets bestyrelse, er Ronnie Hansen, der er it-direktør og kulturpolitisk kommentator på netmediet Kulturmonitor.
”Jeg havde troet at ministeriet i højere grad ville udpege personer med data- og forskningskompetencer fremfor kultur- og kulturlivspersonligheder, der alt for let kan komme til at hyppe deres egen dagsordener”, siger Ronnie Hansen.
Derfor savner han heller ikke en repræsentant for de akademiske medarbejdere i bestyrelsen. De kan været for forudindtagede, lyder vurderingen.
”En bestyrelse skal være hævet over de stærke følelser. Risikoen skal minimeres for, at medlemmerne plejer egeninteresser. Hverken de ansattes forhold eller andre enkeltsager skal ophøjes til en særlig dagsorden”, siger Ronnie Hansen.
Kulturens Analyseinstitut er inspireret af Idrættens Analyseinstitut, hvis arbejde Ronnie Hansen har fulgt tæt. I idrættens verden har det været en succes, at instituttet undgår at blive spændt for nogens vogn.
”De har bevaret en armslængde til branchens interessenter og haft blikket på langsigtede evalueringer af idrættens primære dagordener. Til gengæld tror jeg ikke, at idrætslivet altid finder forskningen direkte anvendelig”, siger Ronnie Hansen.
Det er ikke kun medarbejderne der har kæmpet for en plads i Kulturens Analyseinstitut, påpeger han.
”Både medarbejdere, ledere og diverse interesseorganisationer har drømt om, at instituttet skulle blive et organ for kulturlivet og en lobbyvirksomhed for medlemmerne. Jeg mener at branchen har brug for kritiske evalueringer, der er fri for prædefinerede holdninger”, siger Ronnie Hansen.
Anders Dalsager fra DM Kultur er ikke kritisk over for de personer, Kulturministeren har udpeget til bestyrelsen.
”Det er dygtige folk", fastslår han.
De mange ledelseskriser viser imidlertid, hvor kompliceret det er at styre både udvikling og daglig drift på landets kulturinstitutioner:
"Jeg abonnerer ikke på det synspunkt, at det i den sammenhæng skulle være et problem at have en dybere indsigt i kulturverdenen”, siger museumsinspektøren fra Kroppedal.
Det har ikke været muligt for Akademikerbladet at få et interview med Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen, men i en mail skriver hun, at det har været vigtigt for hende, at bestyrelsen i Kulturens Analyseinstitut repræsenterer et bredt udsnit at kulturlivet.
”Sammen med en bred aftalekreds har jeg derfor lagt vægt på, at bestyrelsen både repræsenterer kompetencer inden for ledelse, økonomi, dansk og international kulturpolitik, kultur- og kunstfaglighed, viden om psykologi, sociologi og lignende, forskning samt statistik”, skriver Ane Halsboe-Jørgensen.
Kulturministeren understreger, at en vigtig del af instituttets arbejde bliver at involvere og skabe dialog med en bred kreds af kulturlivets aktører - også de mange medarbejdere, der rundt om i hele landet arbejder med kulturen i det daglige.
”Jeg er virkelig tilfreds med, at vi får et Kulturens Analyseinstitut, som kan være med til at skabe et større overblik over og mere viden om kulturområdet både på scenen, foran scenen og bag scenen. Jeg tror på, at det vil komme hele kulturlivet til gavn, også de medarbejdere, der arbejder inden for kulturfagene”, udtaler Kulturministeren.
Følgende medlemmer er udpeget til bestyrelsen:
Der er afsat 4.4 millioner til analyseinstituttet på finansloven for 2022 og 8 millioner årligt i perioden 2023-2025. Bag aftalen står regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternative og Kristendemokraterne