Øjenvidneberetning: Forskere på GEUS blev sendt til Letland for at forsvare råstoffer og vand
Der var kampe i gaderne omkring radiotårnet i Riga, da Uffe Ellemann Jensen i 1991 bad GEUS om at sende forskere til Letland for at sikre, at råstof- og vandforsyning ikke kom på russiske hænder. Statsgeolog og adjungeret professor Jens Morten Hansen var en af fire, der straks tog afsted.