Vil du læse mere om universiteter og forskning?
Tilmeld dig vores nyhedsopdatering her. Så sender vi dig en mail, når vi skriver noget nyt om universiteter og forskning
Litteraturforskere fra KU hjælper hertuginde Camilla Parker Bowles med en online bogklub. Læselysten er steget under corona, viser forskernes seneste undersøgelse. "Fællesskaberne omkring litteraturen har ændret sig, og vi har taget de digitale formater til os", siger postdoc Johanne Gormsen Schmidt. © Foto: Anthony Devlin/PA Images/Ritzau Scanpix.
Aktive læsere har læst betydeligt mere under pandemien, og de har læst andre bøger, end de plejer, viser ny forskning. ”Vi bruger litteraturen til refleksion og til at se os selv i en større sammenhæng,” siger litteraturforsker.
Danskerne søger i stor stil trøst, viden, adspredelse og fordybelse i litteraturen, mens verden er sendt til tælling af en verdensomspændende sundhedskrise.
Det fremgår af det KU-baserede forskningsprojekt Lock-down Reading, som fire litteraturforskere står bag.
Forskerne undersøger, hvordan corona-pandemien har påvirket danske og engelske læseres læsemønstre og brug af litteraturen. Baseret på et spørgeskema med samlet set over 800 besvarelser i Danmark og England samt omkring 60 interviews med læsere konkluderer forskerne, at:
Den øgede interesse for litteraturen skyldes ikke kun, at mange har fået bedre tid til at læse og færre andre adspredelser at ty til, siger postdoc Johanne Gormsen Schmidt fra Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Københavns Universitet.
”Selv i børnefamilier, der måske endda har haft mindre tid til sig selv, er læsestunder blevet prioriteret højt. Man kan måske snige sig til at læse lidt på telefonen, mens ungerne leger ved siden af. Nedlukningen har øget behovet for tænkepauser, for refleksion og for at se os selv i en historisk sammenhæng. Alt det kan litteraturen bidrage til”, forklarer Johanne Gormsen Schmidt.
Det er ikke kun læsetrangen, der er vokset under coronaen. Nye måder at tilgå læsningen på er også boomet.
”Rigtig mange begyndte for alvor at bruge e-bøger og lydbøger i 2020, og mange opdagede værdien af online læsefællesskaber på for eksempel Facebook samt nye former for litterære events, som man pludselig kunne følge hjemme fra sofaen, selv om de foregik i et andet land. Fællesskaberne omkring litteraturen har ændret sig, og vi har taget de digitale formater til os”, siger Johanne Gormsen Schmidt.
Mange af forskernes interviewpersoner har genbesøgt deres egen bogreol under nedlukningen og er vendt tilbage til bøger, der har betydet noget i deres liv. Eller de er endelig gået om bord i de klassikere, der har stået og samlet støv i årevis.
”En fortælling, der går igen blandt de læsere, vi har talt med, er, at de i 2020 har taget meget aktivt stilling til, hvad de vil bruge deres tid på, og at de virkelig har fundet læselysten frem. Mange har også opsøgt viden, blandt andet i pandemi-litteraturen. Det kan føles betryggende at læse om, hvordan folk håndterede lignende situationer på andre tidspunkter i historien, for eksempel under den spanske syge”, siger KU-forskeren.
Forskningen i online læsefællesskaber fik en sjov udløber, da forskningsgruppen i efteråret blev kontaktet af det britiske kongehus.
Gruppen er indgået i et samarbejde med kongehuset om at skrive en række forfatterintroduktioner og lave ”læse-kits” til de bøger, som siden januar er blevet lanceret i en ny læseklub på Instagram, The Reading Room. Bag læseklubben står hertuginde Camilla Parker Bowles, og klubben har fået 90.000 følgere på bare seks uger.
”Det er selvfølgelig ikke så ofte, at universitetsforskere bliver inviteret til at arbejde med et kongehus, men den store interesse, læseklubben oplever, bekræfter os i, hvor vigtige online læsefællesskaberne er blevet”, siger Johanne Gormsen Schmidt.
Lockdown Reading er finansieret af Carlsbergfondet og løber frem til august 2022. Man kan holde sig opdateret om projektets aktiviteter og forskningsresultater på forskningsbloggen Stay Home.