Aftale: Øget politisk kontrol med forskningsmidler

Helt som ventet er der lagt stor vægt på grøn forskning i aftalerne om fordeling af 3,1 mia. kr., som regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget er blevet enige om.

I alt 2,1 milliarder udmøntes til en række grønne tiltag. Blandt andet: 

• 340 mio. kr. til energiforskning
• 50 mio. kr. til økologisk forskning
• 50 mio. kr. til et nyt forskningsskib, der skal løse opgaver i Arktis
• 39 mio. kr til grøn landbrugsforskning

Blandt andre delelementer i aftalen kan nævnes:

• 10 mio. kr. til at videreføre Grundtvig Centerets arbejde
• 50 mio. kr. til at styrke den pædagogiske forskning rettet mod de mindste børn
• 19,9 mio. kr. til RUC til udvikling af vidensamarbejde i Region Sjælland

På forhånd var der lagt op til et slagsmål om den frie forskning. Regeringen havde i sit forhandlingsudspil lagt op til et stort indhug i Danmarks Frie Forskningsfond (DFF), og det vakte opsigt, da forskningsminister Ane Halsbo-Jørgensen (S) i september bedyrede, at der fremover skal være mere politisk styring i tildelingen af forskningsmidler.

Støtten til DFF stod i udspillet til at falde fra 1,5 mia. kr. til 950 mio. kr., men med aftalen slipper DFF med at blive beskåret med 60 mio. kr.

Og da det samlede offentlige forskningsbudget i 2021 ser ud til at lande på samme niveau som i år, er aftalen ifølge Danske Universiteter overvejende positiv med plads til forbedringer.

”Vi er glade for, at aftalen fastholder et højt niveau af støtte til forskning, og vi forstår også godt, at der er klare politiske prioriteringer ikke mindst på det grønne område. Man skal bare også huske på, at den frie forskning er rigtig vigtig. For bare et år siden var der ikke mange, der tænkte pandemier, men til gengæld var forskere fuldt optaget af problemstillingen, takket være fire midler”, siger Jesper Langergaard direktør i Danske Universiteter.

Ifølge Eva Flyvholm, Enhedslistens forskningsordfører, ønskede især Socialdemokratiet og Venstre under forhandlingerne at øge Innovationsfondens andel af midler på bekostning af DFF.  Det blev afværget af de øvrige partier, men altså også kun næsten.

”Jeg synes, det er for slapt, at vi ikke giver DFF det samme som sidste år. Det skulle det selvfølgelig have været, men der var vi langt fra hinanden ”, siger Eva Flyvholm.

Akademikerne: Nu må det stoppe

For Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne, ser aftalen bedre ud, end han havde frygtet. Men han er fortsat bekymret for den frie forskning og peger på, at kun 22,9 mio. kr. af de 3,1 mia. kr. er rene frie forskningsmidler, som ikke på en eller anden måde er er bundet til en politisk prioritering.

”De frie forskningsmidler må ikke komme under yderligere pres. Vi må holde fast i, at der også skal være forskningsmidler, som er helt uden bindinger og fordeles efter kvaliteten i forskernes egne ideer”, siger Lars Qvistgaard.

Sidste år blev der til sammenligning afsat 109 mio. som frie midler. Medregnes finansieringen via den ordinære finanslov står støtten til den frie forskning samlet til at falde fra 1.062 mio. kr. i 2020 til 977,5 mio. kr. i 2021, oplyser DFF.

Formand for bestyrelsen i DFF, KU-professor David Dreyer Lassen, siger til Magisterbladet, at han er glad for, ”at der i den nuværende situation stadig er penge til den frie forskning”, men at han gerne havde set flere.

Han peger samtidig på, at det især er via den tematiske forskning, at der er øget politiske fokus på, hvad pengene skal bruges på.

”Det er ikke sådan, at der ikke laves god forskning for de midler, der gives til den grønne omstilling, til kunstig intelligens eller til eliteforskning. Men vi er bare et af de få steder, man kan søge midler, uden at det behøver at være kæmpestort og en del af en satsning. Og næste år vil vi se lavere succesrater for forskningsansøgninger. Det ved vi, for vi har allerede fået ansøgningerne, og samtidig har vi så altså færre midler at gøre godt med”, siger han. 

For første gang består fordelingen af forskningsreserven af to delaftaler.

Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige er ikke en del af det forlig, hvor der afsættes 110 millioner kroner til at fremme kvinder i forskning i det såkaldte Inge Lehmann-program. Både mænd og kvinder kan søge programmet, men "kvindelige ansøgere kan prioriteres over mandlige ansøgere i tilfælde af lige kvalifikationer mellem to ansøgere". Det ønskede de tre partier ikke at støtte.