Dansk Magisterforening

Regeringen lægger op til besparelser på uddannelse i nyt politiudspil

Notatet fra Justitsministeriet indeholder en opgørelse af udgifter og finansiering i regeringens oplæg til en ny flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden i 2021-2024. Her fremgår det, at penge skal hentes ved hjælp af en reduktion af markedsføringsudgifterne på de gymnasiale uddannelser og de videregående uddannelser.

Del artikel:

Regeringen vil skære en halv milliard kroner fra de gymnasiale og videregående uddannelsers markedsføringsudgifter til ny politireform. ”Men vi kan jo ikke stoppe med at fortælle om vores uddannelser”, lyder det fra universiteterne.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) præsenterede i dag regeringens udspil til en ny flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden.

Den omfangsrige politireform, hvor der blandt andet skal oprettes 20 nye nærpolitienheder og findes 300 flere betjente, skal finansieres ved at fjerne midler fra uddannelsesinstitutionerne. Helt konkret skal der tages 550 millioner kroner gennem en ”reduktion af markedsføringsudgifterne på de gymnasiale uddannelser og de videregående uddannelser”, lyder det i et notat fra Justitsministeriet.

Det undrer direktøren for Danske Universiteter, Jesper Langergaard.

”Det virker som om, at nogen har en idé om, at markedsføring er smart, glitrende papir. Men det er jo for eksempel åbent hus-dage og information om nye uddannelser. Vi vil gerne informere de studerende så godt som muligt, så de kan tager et oplyst valg af uddannelse. Og så kan det jo bruges til at fremme politiske ønsker", siger Jesper Langergaard.

Blandt andet har IT-universitetet haft stor succes med for at få flere kvinder ind på deres uddannelser netop ved målrettede kampagner”, forklarer han.

”Det er helt forskelligt, hvordan de enkelte universiteter administrerer markedsføring. Der findes ikke nødvendigvis en markedsføringskonto, man bare kan tage pengene fra”.

Jesper Langergaard har svært ved at se, hvorfor uddannelsesinstitutionerne skal rammes på deres markedsføringsbudget i denne sag. Han frygter, at det vil ende med generelle besparelser.

”Det ligner jo en generel besparelse på uddannelsessektoren endnu en gang. Man kan jo kun gisne om, hvor besparelserne rammer, for vi kan jo ikke stoppe med at fortælle og vejlede om vores uddannelser”, siger Jesper Langergaard.

Den seneste opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at alle landets videregående uddannelser brugte 198 mio. kr. på ”markedsføring” i 2017. Det inkluderer ”aktiviteter, der har til formål at fremme kendskabet til uddannelsesinstitutionen, herunder åbent hus-arrangementer, information og vejledning i forbindelse med optag på institutionens uddannelser”, står det i opgørelsen.

En generel besparelse?

Sidste gang politikerne skulle blive enige om en aftale om politiets økonomi, sad den nuværende statsminister Mette Frederiksen for den anden ende af forhandlingsbordet. Og her afviste hun klart Venstre-regeringens ønske om at spare på uddannelser og bruge pengene på politiet.

”Selvfølgelig vil det være vigtigt for Socialdemokratiet at søge indflydelse på, hvordan det fremtidige politi skal se ud. Men vi er imod besparelserne på ungdomsuddannelserne. Dem må det blå flertal tage ansvaret for”, sagde hun dengang.

Den daværende regering lagde dengang op til besparelser på 500 millioner kroner på ungdomsuddannelserne for at frigive penge til politiet. Det er 50.000 kroner mindre end Socialdemokratiet nu vil fjerne fra uddannelsesinstitutionerne til den nye politireform.

I dag har piben en anden lyd. I hvert fald meldte Socialdemokratiets ordfører for uddannelse og forskning, Bjørn Brandenborg, klart ud på Twitter: ” Der findes ikke ét eneste godt argument for, at vores uddannelser bruger hundredevis af millioner kroner på at konkurrere med hinanden om de samme elever”.

}