Nu skal det være lettere at blive professor
© Foto: Claus Baggersgaard
Universiteterne må nu tilbyde forfremmelsesprogrammer for lektorer, så de har krav på at blive professorer efter maksimalt otte år. Det giver måske lettere karrierevej, men vækker også bekymring.
Vejen til et professorat kan ofte være lang og snørklet og uden klare kriterier for, hvad der skal til for at blive forfremmet, men det håber Dansk Magisterforening (DM) nu skal være slut.
Det skriver Forskerforum.
En ny ansættelsesbekendtgørelse for videnskabeligt personale, der trådte i kraft ved årsskiftet, åbner nemlig for, at universiteterne kan indføre særlige forfremmelsesprogrammer for lektorer, der garanterer, at de bliver udnævnt til professorer efter makismalt otte år, hvis de bedømmes fagligt kvalificerede. Samtidig nedlægges den tidsbegrænsede stilling som professor MSO, der i realiteten blot har forlænget karrierevejen for forskerne på vejen mod et fast professorat.
DM håber, at det vil betyde, at vejen til et professorat bliver kortere, eller at skiltningen i det mindste bliver bedre, så færre end i dag løber ind i omkørsler eller sågar vejspærringer på deres karrierevej.
“Jeg vil ikke slynge tal ud, men det er klart, at forventningen er, at flere ender med at blive professorer end i dag. Vi må følge udviklingen nøje i mindst et par år, før vi kan se, om det har en effekt”, siger Thomas Vils Pedersen, næstformand i DM og fællestillidsrepræsentant for det videnskabelige personale på Københavns Universitet.
Han tilføjer, at et muligt scenarie er, at universiteterne i et vist omfang først vil ansætte folk i et ordinært lektorat i et par år for at se dem an, inden de beslutter, om de skal inkluderes i forfremmelsesprogrammet eller ej. I så fald vil det tage længere tid end to år, inden man kan vurdere, om ansættelsesbekendtgørelsen har gjort en positiv forskel.
En faglig bedømmelse
DM har været i fuld gang med at informere medlemmerne om, hvad ændringerne kan komme til at betyde for dem, men bestemmelserne i bekendtgørelsen er meget generelle. Der står for eksempel, at “indholdet i forfremmelsesprogrammet skal udfoldes nærmere på det enkelte universitet”.
På KU er der et dokument på vej i høring, der beskriver rammerne for forfremmelsesprogrammet. Et andet dokument, der beskriver kriterierne for de forskellige ansættelseskategorier, foreligger allerede.
Ifølge Thomas Vils Pedersen er den største ændring, at universiteterne nu får hjemmel til at forfremme lektorer i forfremmelsesprogrammet til professorer, uden at stillingen skal slås op, hvis de altså bedømmes fagligt kvalificerede. Før skulle alle professorater opslås åbent, så alle kunne søge. Ved en negativ bedømmelse fortsætter man i sit lektorat modsat på nogle universiteter i USA, hvor det er “up or out”, hvilket vil sige, at en negativ bedømmelse er lig med en afskedigelse.
“Den største sejr for DM er, at det bliver en ren faglig bedømmelse til sidst i forfremmelsesprogrammet. Hvis de eksterne eksperter siger, at du er fagligt kvalificeret, så bliver du også professor”, sagde Thomas Vils Pedersen på informationsmødet den 5. marts i Lundbeck Auditoriet på KU.
Han tilføjede, at han har snakket med universitetsledere, der gerne havde set, at de stadig skulle træffe beslutningen om forfremmelse, men så havde forfremmelsesprogrammet mistet enhver form for international genkendelighed.
“En leder spurgte mig, om vi virkelig forestillede os, at en “vanskelig” lektor skulle have ret til at blive professor, og det måtte jeg svare ja til, da det ikke har noget at gøre med den faglige bedømmelse, om vedkommende er vanskelig eller ej”, sagde DM-næstformanden til informationsmødet.
To muligheder for at komme med
Thomas Vils Pedersen understregede, at ansættelsesbekendtgørelsen er udarbejdet af ministeriet og godkendt af ministeren. Det er altså ikke en aftale, som DM har forhandlet hjem, men man har haft høringsret og er kommet med input som en række andre organisationer.
Den største hurdle bliver ifølge Thomas Vils Pedersen i virkeligheden ikke at blive forfremmet, men overhovedet at komme med i forfremmelsesprogrammet. Muligheden for at komme med er enten ved, at et lektorat med ret til forfremmelse bliver slået op, og du selv søger, eller at du bliver indstillet af ledelsen.
Han gætter på, at det kommer til at fremgå af jobopslag fremover, om det er et lektorat med eller uden forfremmelsesprogram. Og heri ligger også et af opmærksomhedspunkterne i forbindelse med den nye ansættelsesbekendtgørelse:
“Der bliver forskel på at være lektor på forfremmelsesprogram og “normal” lektor. Der indføres ikke en ny stillingskategori, men i realiteten gør der alligevel, og det får formentlig højere status at være lektor med ret til forfremmelse end uden”, siger Thomas Vils Pedersen.
Skepsis blandt tilhørerne
Den nye bekendtgørelse forbedrer heller ikke nødvendigvis mulighederne for at blive professor for de mange nuværende lektorer, der har papir på at være bedømt fagligt kvalificerede, men stadig venter på en ledig stilling.
“Der er en ophobning af lektorer, som burde være blevet professorer for længst, men de får ikke fortrinsret til at komme ind i forfremmelsesprogrammet. De må søge ind på programmet som alle andre og risikerer at blive overhalet af yngre kolleger. Det kan virke hårdt, men det ville give økonomiske problemer, hvis de alle havde ret til at blive optaget i forfremmelsesprogrammet på én gang”, sagde DM-næstformanden til informationsmødet.
En tilhører spurgte, om den nye bekendtgørelse ikke blot vil give en leder en undskyldning for at trække en professorudnævnelse ud i otte år, selvom lektoren er kvalificeret til at blive professor allerede efter eksempelvis fire år.
“Det er i hvert fald ikke en god måde at motivere medarbejderne på, og jeg kan ikke se, at forfremmelsesprogrammet kan gøre det værre end i dag, hvor ledere kan trække en forfremmelse ud i det uendelige. Den nye bekendtgørelse giver gode ledere nogle redskaber, som de faktisk selv har efterspurgt, men jeg kan ikke komme med garantier for, hvad dårlige ledere kan finde på”, svarede Thomas Vils Pedersen.
En anden tilhører ville vide, om formålet i virkeligheden ikke er at trække internationale forskere til Danmark.
“Folk med børn vil blive hægtet fuldstændig af vognen, fordi de ikke vil slæbe familien rundt i verden som en anden globetrotter for at samle international erfaring”, lød det fra salen.
Thomas Vils Pedersen bekræftede, at et af formålene er at rekruttere bredt og internationalt, men det er ikke sådan, at forfremmelsesprogrammet bliver forbeholdt internationale forskertalenter.