Dansk Magisterforening

Forskere: Åbenhed skaber ligeløn

Del artikel:

Åbne lønlister er nødvendige, hvis der skal mere ligeløn i Danmark. Dette var budskabet, da de britiske forskere Joe Dromey og Lesley Rankin fredag fremlagde deres forskning i ligeløn på konferencen #DelDinLøn på Christiansborg.

I anledningen af Kvindernes Internationale Kampdag var Folketingets Fællessal fredag eftermiddag fyldt med mennesker. Fremmødet skyldtes den såkaldte #DelDinLøn konference, hvor det med skuespil, forskning og debat skulle diskuteres, hvordan vi kommer den manglende ligeløn til livs. 

29 fagforeninger stod bag arrangementet med den fælles holdning, at der skal tales mere om løn i Danmark. 

Under slogannet ’Ligeløn – sig det højt’ var både mænd og kvinder i alle aldre mødt op i den smukt dekorerede sal for at lytte til meningsdannere og forskeres bud på, hvordan vi fremmer ligelønnen. 

Journalist Trine Sick åbnede arrangementet med en personlig anekdote fra hendes tid som tv-vært. 

”På TV-Avisen sad jeg ved siden af en mandlig vært som var 25 procent bedre end mig”, siger Trine Sick med et grin, hvorefter hun tørt konstaterer, at det nu ikke skal handle om Danmarks Radio, selvom det sagtens kunne det.   

Salen griner og således bliver konferencen skudt i gang først med en introduktion af politikeren Rasmus Horn Langhoff (S), og derefter en præsentation af forskerne Joe Dromey og Lesley Rankin. 

Vi skal tale om løn
De to forskere var kommet fra London for at fremlægge deres forskning i effekten af lønåbenhed i England. 

I rapporten ’The Fair Pay Report’ beskriver Lesley Rankin og Joe Dromey, hvordan synlighed for lønforskellen faktisk kan mindske løngabet. 

”For at indsnævre lønforskellen mellem mænd og kvinder, indførte den britiske regering i 2016 et krav om, at store arbejdsgivere skal offentliggøre data om kønnenes lønforskel hos deres organisation,” forklarer Lesley Rankin. 

I april 2018 blev de første data offentliggjort, og forskerne har sidenhen undersøgt, hvilken indflydelse de åbne lønlister har haft for det britiske lønbillede. 

”De tidlige beviser indikerer, at tiltaget er en succes. Store dele af arbejdsgiverne har overholdt reglerne, og lønlisterne har fået lønforskellen mellem mænd og kvinder på dagsordenen”, fortæller Joe Dromey til salen. 

Den danske analyse
Herhjemme har fordelene ved åbne lønlister også været genstand for studier. En gruppe forskere fra Økonomisk Institut ved Københavns Universitet har undersøgt, hvilken effekt Beskæftigelsesministeriets lov om kønsopdelt lønstatistik fra 2006 har haft for mænd og kvinders lønniveau.

Analysen viser, at løngabet mindskes, når forskellen på mænd og kvinders løn bliver tydelig. Dette kommer primært af at mændenes lønstigninger dæmpes.

Alle danske virksomheder med mindst 35 ansatte og med mindst 10 kvinder og 10 mænd med samme arbejdsfunktion skal ifølge loven fra 2006 opgøre en kønsopdelt lønstatistik, der formidles i virksomheden.

Loven omfatter dog kun 2.000 virksomheder og er derfor relativt svag, men forskerne har sammenlignet tallene med løndata fra samtlige danske virksomheder i perioden 2003 -2008, og har således kunne dokumentere, at løngabet er blevet mindre i virksomhederne med åbne lønlister.

Åbenhed er ikke nok
Men Lesley Rankin og Joe Dromey mener ikke, at gennemsigtighed om løn alene kan skabe ligeløn. 

Til konferencen forklarer de, at det kræver flere strukturelle ændringer, hvis mænd og kvinder i fremtiden skal blive betalt det samme for det samme arbejde. 

”Først og fremmest skal vi have øremærket barsel til mænd. Derudover skal vi have bedre børneinstitutioner, så også kvinderne kan prioritere deres arbejde, hvis de vil det”, siger Lesley Rankin.