”Det er jo en skandale, for helvede!”: Socialdemokratiet vil stoppe uddannelsesbesparelser
Socialdemokratiet mener, at det er uanstændigt, at regeringen endnu ikke har sikret humaniora og samfundsvidenskab mod nye besparelser. Det fortæller uddannelses- og forskningsordfører, Mette Reissmann, i Magisterbladets valgføljeton. Socialdemokratiet vil dog ikke love, at partiet ikke kan finde på at omprioritere midlerne inden for uddannelsesområdet, selv om selve omprioriteringsbidraget efter planen skal afskaffes fra 2020.