Dansk Magisterforening

Økonomiprofessor sår tvivl om nye lokale uddannelser

Del artikel:

Det koster 160 millioner at placere 500-1.000 nye uddannelsespladser uden for de store byer, hvor der ifølge uddannelsesministeren er efterspørgsel efter en bestemt arbejdskraft. For under halvdelen kunne man fx have reddet de små sprogfag på universiteterne, vurderer en økonomiprofessor.

Udsigten til, at der skal ansættes op til 50 nye undervisere på erhvervsakademierne, burde glæde lektor Erik Lomstein, der repræsenterer faggruppen i DM’s politiske arbejde. Alligevel er hans begejstring til at overse, selv om regeringen har besluttet, at der skal etableres 10 nye uddannelsesudbud uden for de store byer i løbet af 2018. Heraf er seks erhvervsakademiuddannelser.

“En vis spredning er en rigtig god idé, når man skal rekruttere unge til erhvervsakademierne. Men den plan, regeringen er landet på, virker ulogisk, når man kigger på geografi og omfang. Arbejdet bærer præg af, at man ikke har lyttet til os, der kender forudsætningerne for at skabe gode undervisermiljøer”, siger Erik Lomstein.

Også økonomiprofessor Per Nikolaj Bukh på Aalborg Universitet sår tvivl om det bæredygtige i regeringens plan.

Prisen for at uddanne en markedsføringsøkonom eller en automationsteknolog stiger med måske 50-100 procent for de udlagte årsværk, fordi holdstørrelserne bliver meget små, forklarer han.

“Man går glip af alle stordriftsfordele, og det bliver samtidig særdeles vanskeligt at skabe miljøer, der er fagligt befordrende for både medarbejdere og studerende. Selv om det bliver voldsomt meget dyrere at uddanne de 500-1.000 unge, som ambitionen lyder, så er der en stor risiko for, at uddannelseskvaliteten bliver ringere”, siger Per Nikolaj Bukh.

160 millioner frem til 2021
Ifølge uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) har regeringens mål med at oprette de nye lokalafdelinger været at gøre det nemmere for unge uden for de store byer at tage en uddannelse.

“Samtidig vil virksomheder ude i landet, som efterspørger kvalificeret arbejdskraft, få nemmere ved at rekruttere medarbejdere og få den arbejdskraft, de har brug for”, skriver Søren Pind i en mail til DM Professionshøjskoler.

De nye lokalafdelinger får et særskilt økonomisk tilskud. Regeringen har afsat 160 millioner kroner fra 2018 til 2021, heraf 50 millioner til opstarten.

Økonomiprofessor Per Nikolaj Bukh minder om, at etableringen af de små udbudssteder sker, samtidig med at uddannelsesinstitutionerne skal beskære deres budgetter med to procent om året som følge af omprioriteringsbidraget.

“Derfor ville det være mere logisk, hvis regeringen blandede sig meget hårdere i den overordnede landsdækkende uddannelsesplanlægning. Der er ingen ræson i, at to campusser tæt på hinanden udbyder helt ens uddannelser”, pointerer Aalborg-professoren.

Det er de allerede eksisterende akademier og professionsuddannelser, der skal varetage undervisningen i de nye lokalafdelinger.

“Det bedste for kvaliteten vil være, at alle undervisere deler deres tid mellem en lokalafdeling og campus, så længe de ikke skal pendle urimeligt langt. Det vil blive rigtig svært at tiltrække dygtige folk til steder, hvor der er en, højst to faste medarbejdere”, vurderer erhvervsakademiundervisernes repræsentant i DM, Erik Lomstein.

For der er medarbejdere, som pendler langt allerede i dag. 786 kilometer om ugen. Så langt kører Charlotte Ormstrup i gennemsnit for at undervise i naturfag og kemi på VIA-adresser og kurser i hele Region Midtjylland. Med 10 nye uddannelsesstationer på vej får den omrejsende adjunkt snart følgeskab af flere undervisere, der skal pendle.

“Jeg kan godt lide, at der er brug for mig mange steder. Men efter fem år kender jeg stadig ikke mine kolleger”, siger adjunkt Charlotte Ormstrup

S undrer sig over det faglige grundlag
Et Danmark i bedre balance, som regeringen har døbt sin plan, er vanskeligt at få øje på, når man kigger på placeringen af de 10 nye uddannelsesstationer, mener Per Nikolaj Bukh.

“Man udbyder to nye automationsteknologuddannelser i Østjylland med mindre end 50 kilometers afstand, og i forvejen ligger der en i Horsens. Samtidig lægger regeringen dele af en læreruddannelse i en by, hvor de unge med lethed kan tage et tog til eksisterende campusser i Hillerød og København. Det gør lidt ondt i mig at tænke på, at vi for mindre end halvdelen af det, som hele denne øvelse koster, fx kunne redde de udsultede fremmedsprogsuddannelser”, siger Per Nikolaj Bukh.

Til DM Professionshøjskoler siger uddannelsesministeren i en mail om placeringen, at “vores fremskrivning viser, at der bliver brug for flere lærere i Region Hovedstaden, og lige nu findes læreruddannelsen kun på Frederiksberg, Vesterbro og Bornholm. Det er også nemt for studerende fra Hillerød og omegn at tage til Helsingør”. 

Erik Lomstein vil blive dybt overrasket, hvis blot én af de nye erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser kan tiltrække mere end 10 studerende.

“Det vil være ærgerligt at ansætte og instruere nye kolleger, som vi så kan vinke farvel til, når det viser sig, at regeringens plan for en bedre regional dækning ikke er skabt på basis af et ordentligt forarbejde”, siger akademiundervisernes DM-repræsentant.