2017

Frokost-krigen: Derfor bliver det op ad bakke for staten

Akademikerne er gået i offensiven i spillet om betalt frokost, og det ser ud til, at lønmodtagerne har en stærkere sag end Moderniseringsstyrelsen. Det vurderer en ekspert i arbejdsret.

5 eksempler på, at statens ansatte har ret til betalt frokostpause

Den betalte frokostpause er en del af de statslige ansattes overenskomst. Det har Finansministeriet fem gange tidligere anerkendt, mener Akademikerne at kunne bevise med forskellige historiske dokumenter. De skal nu mødes om sagen med minister Sofie Løhde (V).

Nyt forskningscenter skal sikre bedre IT i det offentlige

Hvordan kan det offentlige bedst udvikle, drive og evaluere IT-systemer? Det skal et nyt forskningscenter, der bliver etableret af Digitaliseringsstyrelsen og IT-Universitetet, nu undersøge videnskabeligt.

Stor fyringsrunde blev pludselig meget større

Langt flere end forventet skal afskediges på UCC's pædagoguddannelse i en ny fyringsrunde. Cirka to tredjedele af de berørte er over 50 år, og ledelsen har afvist mange ældre medarbejderes ønske om frivilligt at gå ned i tid. "Det er mærkeligt, at man tilsyneladende bliver diskvalificeret, udelukkende fordi man har været længe på arbejdsmarkedet", siger TR.

Så meget skal din kommune spare på indsatsen for syge og arbejdsløse

Kommunerne skal spare mellem 122 millioner kroner og praktisk talt ingenting på beskæftigelsesindsatsen som følge af den ny erhvervspakke, der er vedtaget af regeringen, DF og Radikale Venstre. Se på kortet, hvad din kommune kan forvente at miste.

Efter valget: Disse magistre bliver borgmestre (igen)

Socialdemokratiet har genvundet en del af de borgmesterposter, partiet mistede til kommunalvalget i 2013. Det betyder også, at mange magistre kan sætte sig på borgmesterstolen i den kommende periode. Se listen over landets kommende magister-borgmestre her – og en enkelt, der må træde af.

Efter valget: Disse magistre sætter sig i borgermesterstolen

Godtgørelser for sexchikane har været fastfrosset siden 90’erne

Antallet af sager om seksuel chikane er sandsynligvis kunstigt lavt, blandt andet fordi retssagerne er så traumatiske for de krænkede, som ofte har store psykiske problemer efter sexchikane på arbejdspladsen. Det vurderer to forskere i en ny bog, der er baseret på en gennemgang af 150 sager om sexchikane siden 1980'erne. De ser et klart billede: De krænkede bliver ofte mistænkt for selv at have været ”med på legen” og lever ofte med en høj grad af skyld og skam.