Vi skal turde tage dialogen om sexisme

Beretningerne fra en lang række mediearbejdspladser skaber med rette fokus på sexisme på arbejdspladserne. På mange arbejdspladser er det en svær snak at tage, for hvad er egentligt sexisme? Opfatter vi det på samme måde kollegaerne imellem? Og må man give komplimenter? Det handler bl.a. om sprog og tone, men det er også meget mere. Uligeløn, forskelsbehandling og degraderinger efter barsel er alt sammen sexisme. Og alle aspekterne er en sag for os i fagbevægelsen.

Vi er nok mange, der aktuelt tænker særligt over, hvad der sker på vores egen arbejdsplads. Om nogen er blevet krænket - og om man endda selv er kommet til at sige og gøre noget forkert. Det, mener jeg, er nogle sunde overvejelser. For vi skal turde at både reflektere og tale om det ubehagelige og svære.

Det er selvfølgelig vanskeligt at sætte helt præcise regler og rammer op for den måde, vi omgås på. Og det er ikke en problemstilling, vi kan løse med et snuptag. Men vi kan gøre meget blot ved at tale om kulturen på arbejdspladsen og ved kollektivt at holde en god tone sammen. Der kan sagtens være et frirum til at joke og have det sjovt, uden at det kammer over i en sexistisk undertone. Men er tonen gået for langt, eller sker der konkret chikane, skal der selvfølgelig handles.

Og vi skal huske, at sexisme ofte handler om magt. Om magt i forhold til tildeling af opgaver, avancement, lønforhandling og meget mere.

Det kan være vanskeligt for den enkelte at sige fra i situationen, hvis man bliver udsat for sexisme. For mange vil det være lettere at tage fat i TR og fortælle om grænseoverskridende handlinger eller bemærkninger. Og det bliver lettere for TR at gå videre med det, hvis der på arbejdspladsen er rum for, at man kan tale frit om de ting, der måtte være.

Det skal være i orden at sige fra. Og det skal modtages med respekt, når en medarbejder i en situation siger fra over en tone, en bemærkning eller, når grænserne på anden vis bliver overskredet.

Men ikke alle får sagt fra, og her kan det være en ide, hvis du som tillidsperson gør det klart, at du er tilgængelig – også til at høre om de ting, som medarbejderen ikke synes, at du skal gå videre med til ledelsen.

Den tilgængelighed kan være god for den medarbejder, der har haft en dårlig oplevelse. Men det er også vigtig viden for dig som tillidsvalgt i forhold til den næste oplevelse, du hører om. For det er her, du har mulighed for måske at ane en uheldig kultur eller enkeltpersoner med uhensigtsmæssig adfærd, som kræver mere håndfaste tiltag. Og det kan være nødvendigt, at du agerer, når du hører om sexisme eller chikane.

Vi er heldigvis kommet langt, og det er sket med de mange dygtige tillidsvalgtes hjælp. Nu skal vi over endnu en hurdle, som handler om at skabe rum for den dialog, der er nødvendig for at forstå hinanden. Det skylder vi os selv og hinanden, så vi fortsat kan trives i vores forskellige arbejdsfællesskaber og have et godt arbejdsmiljø.

Mange hilsner
Camilla Gregersen