Spring menu over

Invitation fra DMO: Fortæl om hjemmearbejde efter corona

Del artikel:

Kære tillidsrepræsentant

Vi vil gerne høre om jeres erfaringer med hjemmearbejde og håber derfor, at du og dine kolleger har lyst til at få besøg af bestyrelsen for DM Offentlig.

DM Offentlig er DM’s sektor for det offentlige, administrative område. Som bestyrelse for sektoren og dens cirka 10.000 medlemmer varetager vi de politiske interesser for jer og de medlemmer, I repræsenterer. Og som bestyrelse er vi med til at bestemme, hvad der skal fylde i DM’s arbejde, hvad enten vi taler om medlemsarrangementer, politikudvikling eller medlemsrådgivning.

Vi vil gerne være sikre på, at vi har fokus på de ting, der fylder for jer og jeres medlemmer – og derfor vil vi gerne på besøg på jeres arbejdspladser. Helt aktuelt vil vi gerne drøfte hjemmearbejde efter corona med jer. Der er stor forskel på, hvordan det foregår rundt omkring, og vi vil gerne være med til at samle erfaringer og påvirke arbejdsgiversiden i den rigtige retning.

Det kunne være i forbindelse med klubmøder, men det kunne også være i helt andre sammenhænge. Og har du lyst til som TR at mødes med et par repræsentanter fra bestyrelsen, er vi også meget interesserede i det.

Som sagt synes vi, at der for tiden er grund til særligt fokus på hjemmearbejde, men i øvrigt vil vi meget gerne høre om øvrige glæder og bekymringer i jeres arbejdsliv. Det hjælper os til at sørge for, at DM arbejder for medlemmernes interesser.

Har I lyst til at få besøg af DM Offentligs bestyrelse (eller bare en telefonsamtale) – så skriv endelig til mig på abp@adm.aau.dk Jeg kan også kontaktes telefonisk på 22 29 53 13. 

På vegne af sektorbestyrelsen

Anne Pors
Formand for DM Offentlig