Om DM

© Lasse Martinussen

Del artikel:

DM er en akademisk fagforening for mere end 75.000 humanistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige bachelorer, kandidater og studerende.

DM bygger bro på tværs af fagligheder og arbejder for at sikre vores medlemmer de bedste løn- og arbejdsvilkår.

Hvad arbejder DM for? 

DM arbejder for et samfund, der muliggør et bæredygtigt arbejdsliv. Vi vil være en fagforening, der sikrer de bedste løn- og arbejdsvilkår for vores medlemmer og et stærkt fagligt handlerum. For fællesskabet og for den enkelte.

DM arbejder for, at vores medlemmer kan skabe et meningsfuldt arbejdsliv med plads til både karriere og privatliv. Og vi tror på, at forandringer er noget, vi opnår i fællesskab. 

Hvad hjælper vi vores medlemmer med?

Hvert år afholder vi mere end 35.000 samtaler med vores medlemmer, hvor vi rådgiver om blandt andet løn, ansættelsesforhold, jobsøgning, karriereudvikling og arbejdsmiljø.

Derudover tilbyder vi omkring 60 arrangementer om måneden, der spænder over alt fra workshops til ekskursioner og værktøjskurser. Med andre ord har vi noget for enhver smag. Intentionen er, at vores medlemmer altid kan finde et arrangement, der passer til deres behov og ønsker.

DM tilbyder desuden et hav af netværk, som er gratis at være en del af som medlem af DM. Netværkene er søsat og drevet af medlemmerne selv. Du kan f.eks. finde netværk for akademikere i forlagsbranchen, agronomer og humanister, der arbejder i tech-branchen.

Partipolitisk uafhængige

I DM er vi partipolitisk uafhængige. Det betyder, at vi ikke er tilknyttet et bestemt politisk parti og ikke lader os påvirke af partipolitiske interesser og dagsordner. Vi søger i stedet at påvirke konkrete beslutninger, der har betydning for vores medlemmers arbejdsliv.

Mere end 100 år på bagen

DM blev oprettet 26. april 1918 som Almindelig Dansk Cand.Mag. Organisation. Foreningen havde dengang 149 medlemmer. I 1946 skiftede foreningen navn til Dansk Magisterforening og i 2020 skiftede vi navn til DM.

DM's strategi

Læs mere om DM's strategi, vision og mærkesager.

Seneste nyheder

Alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje

}