Få indflydelse – tænk i økonomi

Del artikel:

DM tilbyder i samarbejde med Michael Moos-Bjerre seminaret "Få indflydelse - tænk i økonomi".

Mange tillidsvalgte, der ikke har en økonomisk baggrund, savner ind i imellem at være et skridt foran i forhandlingsprocessen, når det kommer til overblik over hele det økonomisk-strategiske felt.

Derfor kan du og dine tillidsvalgte kolleger, fx medlemmer af klubbestyrelsen eller AMR nu melde jer til et fælles seminar i økonomiforståelse. Andre interesserede medlemmer er også velkomne.

Seminaret er gratis, det tager 3 timer, og vi kan komme ud til jer, eller I kan holde det i Akademikerhuset på Frederiksberg.

Underviser er Michael Moos-Bjerre, som er ekspert i økonomistyring og budgetprocesser både i den offentlige sektor, staten såvel som kommuner og offentlige institutioner, og i private virksomheder. Han har indsigt i, på hvilke tidspunkter i procesforløb og årshjul, man som TR har de bedste muligheder for forhandling og indflydelse. Michael har endvidere opbygget solid viden om økonomistrategiske forhold gennem analyser og rådgivning inden for området, og gennem sine tidligere ansættelser som både medarbejder og chef i kommuner og ministerium med økonomistyring, finanslov og regnskab i centrum.

Vil I have et seminar på din arbejdsplads, så skriv til os på tillidsvalgte@dm.dk.

Seneste nyheder

Alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje

}