En AC-klub eller en DM-klub på din arbejdsplads danner et godt afsæt for, at I får et velfungerende samarbejde med ledelsen og indflydelse på eget arbejde.
Klubbens vigtigste funktion er at være forum for diskussioner om de spørgsmål omkring organisering af arbejdet, arbejdsmiljø og arbejdsvilkår generelt, som optager jer på arbejdspladsen.
Det kan fx være fælles diskussioner op til den årlige lønforhandling, aftaler om arbejdstiden, retningslinjer for kompetenceudvikling eller andre personalepolitiske spørgsmål.
De repræsentanter, som kollegerne har valgt til at forhandle med ledelsen, får det mandat, de skal forhandle inden for, i klubben.
En faglig klub er et rigtig godt afsæt for at få indflydelse på både løn og arbejdsvilkår. I skal mindst være fem kolleger for at oprette en klub.
De tre vigtigste grunde til at oprette en klub på arbejdspladsen er:
I skal være mindst fem medarbejdere for at kunne oprette en klub, men medlemskredsen i en klub kan se forskellig ud:
Det kan være en fordel, at klubben har en hvis størrelse, fordi det sikrer jeres repræsentanter et bredt mandat. En lille klub vil som regel være meget afhængig af at have afstemt ønsker og krav med andre klubber på arbejdspladsen.
Uanset størrelse er det dog vigtigt, at I løbende samarbejder og afstemmer, hvis I har kolleger i andre klubber. Det giver jer et bedre forhandlingsgrundlag.
For alle klubberne gælder det, at chefer - uanset ansvar - ikke kan være med, fordi de repræsenterer ledelsen og dermed forhandlingsmodparten.
DM kan hjælpe med at sende en mail ud til de kolleger, som er organiseret i foreningen, hvis du ikke selv har et overblik over, hvem du skal indbyde til at deltage I klubben.
I opretter en klub ved at indkalde alle potentielle medlemmer til en generalforsamling med det formål at stifte en klub. I indkalder med tre-fire ugers varsel og vedlægger et forslag til vedtægter for klubben.
DM har udarbejdet et sæt standardvedtægter for klubber på private arbejdspladser, som I kan tage udgangspunkt I og tilpasse efter behov.
DM’s forslag til standardvedtægter på private arbejdspladser (pdf)
DM's forslag til standardvedtægter på private arbejdspladser (Word)
Dagsordenen for generalforsamlingen bør indeholde følgende:
Efter generalforsamlingen sender I referatet og klubbens vedtægter, som de blev vedtaget på generalforsamlingen, ind til godkendelse I DM. Når vedtægterne er godkendt, kan klubben få økonomisk støtte fra DM.
Hvis I på generalforsamlingen samtidig har valgt en repræsentant eller en kontaktperson, skal I informere DM om det, så foreningen kan registrere, hvem der er kontakten på arbejdspladsen.
I en nyetableret klub med en nyvalgt tillidsmand er særlig vigtigt, at få etableret et klart mandat til at udfylde rollen. Et klart mandat vil både gøre det lettere for dig at gå ind i forhandlinger med ledelsen og lettere at forankre resultatet af dine forhandlinger blandt kollegerne:
Som tillidsrepræsentant er du automatisk medlem af klubbestyrelsen, men du behøver ikke nødvendigvis at være formand.
Klubbens vigtigste funktion er at være forum for diskussioner af de aktuelle spørgsmål, der er til forhandling på arbejdspladsen. Det kan være den årlige lønforhandling, aftaler om arbejdstid, kompetenceudvikling eller andre personalepolitiske spørgsmål.
Det er normalt også i klubben, at den, der er valgt til at repræsentere kollegerne over for ledelsen, får sit mandat til forhandlingerne.
Klubben skal afholde generalforsamling en gang om året, og dagsordenen for generalforsamlingen bør indeholde:
Vedtægter for klubben - og eventuelle ændringer i dem – skal vedtages på en generalforsamling.
På generalforsamlingen skal I hvert andet år vælge en bestyrelse, der normalt skal have et ulige antal medlemmer. Størrelsen afhænger ofte af, hvor mange medlemmer I er, men tre-fem medlemmer af bestyrelsen er passende på de fleste arbejdspladser.
Har I valgt en medarbejderrepræsentant og -suppleant, er de automatisk medlemmer af klubbestyrelsen. En af klubbestyrelsens væsentligste opgaver er at fungere som det nære bagland for valgte repræsentanter for kollegerne.
Bestyrelsen konstituerer sig selv og fordeler opgaverne mellem sig. Det er en god ide at fordele opgaverne således, at arbejdsbyrden for den enkelte bliver så lille som muligt, og at flest mulige bliver engageret i arbejdet. Derfor er det heller ikke nødvendigvis medarbejderrepræsentanten, der skal være formand for klubben.
Det er en god ide at planlægge faste medlemsmøder i klubben - ud over den årlige generalforsamling.
Det kan for eksempel være en gang om måneden eller en gang i kvartalet, afhængigt af behovet for at samle klubbens medlemmer.
På mange arbejdspladser holder klubben et frokostmøde på en bestemt ugedag, hvor bestyrelsen eller medarbejderrepræsentanten orienterer, og hvor aktuelle eller løbende sager diskuteres.
Sørg for en fast møderytme, så der hele tiden er en god kontakt og opdatering med, hvad der sker fagligt og socialt i jeres klub og på arbejdspladsen.
I har mulighed for at invitere en oplægsholder med til et klubmøde, hvis I har brug for nye synspunkter eller erfaringer med et aktuelt emne på jeres arbejdsplads.
Det kan være en medarbejder fra DM’s sekretariat, der er ekspert inden for området, det kan være DM’s formand eller formanden for den sektor, som arbejdspladsen hører til, der kommer ud og lægger op til debat og diskussion om emnet, eller det kan være en ekstern oplægsholder.
I kan fx holde et temamøde om:
Hvis I gerne vil have en oplægsholder fra DM’s sekretariat, skal I kontakte sekretariatet. Hvis I gerne vil invitere en ekstern oplægsholder, kan I søge DM om midler til at betale et eventuelt honorar.
Som klub kan I vælge at opkræve kontingent blandt klubbens medlemmer. Der kan være behov for midler til at dække den almindelige drift af klubben, herunder udgifter i forbindelse med bestyrelsesarbejdet.
I skal naturligvis sørge for at råde over de nødvendige midler. Men samtidig er det naturligvis klogt at holde kontingentet så lavt som muligt, så kollegerne ikke oplever det som en alvorlig økonomisk byrde at deltage i det fagpolitiske arbejde. En del klubber opererer med kontingenter i størrelsesordenen 200 kroner i helårskontingent.
I kan få økonomisk støtte fra DM, hvis I skal honorere en ekstern oplægsholder, eller I vil kombinere et klubmøde med spisning. I mange klubber er der for eksempel tradition for, at man efter den årlige generalforsamling går ud og spiser sammen og hygger sig under mere uformelle former.
Det er godt for det fremtidige samarbejdet at orientere ledelsen om, at der er etableret en klub, og samtidig få aftalt rammerne for klubbens arbejde.
De spørgsmål, der bør afklares med ledelsen, er:
Hvis I oplever, at ledelsen er helt på tværs i forhold til klubbens arbejde, er I meget velkomne til at kontakte DM for at få nogle gode råd, før I går ind i yderligere forhandling med ledelsen.
I kan få økonomisk støtte af DM til fx aktiviteter i klubben, oplægsholdere eller mad og drikke i forbindelse med arrangementer.
Når I har fået jeres nyoprettede faglige klub godkendt af DM, kan I få økonomisk støtte til klubaktiviteter.
I kan få støtte til for eksempel:
Er jeres klub landsdækkende, kan I også få økonomisk tilskud til transport.
I får økonomisk støtte til et lokalt klubarrangement ved at henvende jer til DM’s sekretariat - pr. telefon, eller e-mail eller ved at sende skriftlig ansøgning.
DM refunderer udgiften, når vi har modtaget regningen efter arrangementets afholdelse. Se refusion
Betaling af eksterne oplægsholdere skal afholdes inden for de normalt anvendte takster, som pt. er cirka 3.000 kroner for et foredrag med efterfølgende diskussion.
Mad og drikke refunderes efter regning, men inden for de rammer, der er vedtaget af DM.
Udgifter til transport refunderes altid svarende til billigste offentlige transportmiddel.
DM giver ikke økonomisk støtte til den daglige drift af klubben, administrationsomkostninger, papir og porto, udgifter i forbindelse med bestyrelsesmøder og lignende. Det er normalt, at klubben opkræver kontingent af sine medlemmer til dækning af disse udgifter.
