Gå til sidens indhold

De formelle rammer

Et godt samarbejde på arbejdspladserne er afgørende for medarbejdernes hverdag og for arbejdspladsens muligheder for at levere kvalitet. Her får du en række råd og redskaber til at søge indflydelse på din arbejdsplads.

Formelle rammer

På alle større offentlige arbejdspladser med mere end 25 medarbejdere skal der være Samarbejdsudvalg (SU).

På de kommunale og regionale arbejdspladser kan man dog vælge i stedet at oprette Medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg (MED-udvalg), hvor også arbejdsmiljøarbejdet er forankret i udvalget. Dette har alle regioner og langt de fleste kommuner valgt.

Endvidere skal der oprettes et Hoved-SU eller Hoved-MED-udvalg centralt i kommunen/regionen.

Beskyttelse af SU-medlemmer

Medlemmer af samarbejdsudvalg (SU) er beskyttet mod afskedigelse på samme måde som tillidsrepræsentanter.

Det betyder dels, at en eventuel afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager, dels at der er forlænget opsigelsesvarsel (med mindre der er tale om arbejdsmangel). Endelig kan et SU-medlem ikke afskediges, før der har fundet en forhandling sted med DM.