Gå til sidens indhold

Sygefraværspolitik

Sygefraværspolitikken skal ofte bruges til begrænse sygefraværet, men for den sygemeldte er det også en forsikring om en fair behandling.

Sygefravær har store omkostninger for både arbejdspladsen og samfundet som helhed. Af den grund har sygefravær også været et centralt politisk spørgsmål de seneste år.

På sygedagpengeområdet har især de langvarige sygemeldinger fået meget opmærksomhed.

For at følge systematisk op på sygefraværet og få det begrænset mest muligt har man iværksat en række initiativer med udgangspunkt i Jobcentrene. Formålet med initiativerne har været at understrege og understøtte mulighederne for hurtigere og gradvis tilbagevenden til arbejdet med begrænsede opgaver.

  • Det skal med i en sygefraværspolitik

    På arbejdspladserne har der også været fokus på det hyppigt forekommende, drypvise sygefravær. Det overordnede formål med en lokal sygefraværspolitik er derfor at sætte rammerne for organisationens håndtering af sygefravær i form af en beskrivelse af de retningslinjer, man følger.

    Hertil kommer, at sygefraværspolitikken ofte skal bruges til at forebygge, undgå eller begrænse sygefravær, at sætte grænser for hyppigt forekommende, drypvist sygefravær og at beskrive de værdier og holdninger, der ligger til grund for anvendelsen af retningslinjerne.

    Konkrete elementer i en sygefraværspolitik kan være:

    • Forebyggelse af sygdom og sygefravær.
    • Procedure ved sygemeldinger og raskmeldinger.
    • Retningslinjer for dokumentation af sygefravær.
    • Sygefraværssamtaler ved hyppigt forekommende sygefravær.
    • Sygefraværssamtaler og omsorgssamtaler og mulighed for at have bisidder med til disse.
    • Rollefordeling mellem leder, kolleger og tillidsrepræsentant.
    • Mulighedserklæring.
    • Fastholdelsesplan.
    • Tilbagevenden til arbejde – deltidssygemelding, andre arbejdsopgaver, skånehensyn, omplacering.
    • Afskedigelse på grund af sygdom.
    • Dækning af vakancer på grund af sygefravær.

    Det vigtigste i en sygefraværspolitik vil for den sygemeldte, der ofte er bange for at miste sit job, være en forsikring om en fair behandling hele sygdomsforløbet igennem – uanset om man er syg på grund af arbejdsbetinget stress eller en kræftsygdom.

    I forbindelse med formuleringen af en lokal sygefraværspolitik skal man være opmærksom på, at de overordnede retningslinjer for sygefravær er bygget op omkring de rettigheder, den ansatte har i henhold til overenskomster og Funktionærlov på den ene side og bestemmelserne i sygedagpengeloven på den anden side.

    De fleste af DM’s medlemmer har ret til løn under sygdom, der er lovligt forfald, men ledelsen kan kræve lægelig dokumentation.

    Sygdom, herunder særligt hyppigt forekommende sygefravær og langvarigt fravær på grund af sygdom, kan være en saglig grund til afsked.

    Ved langvarig sygdom kan en arbejdsgiver efter 30 dages sygdom få refusion af lønudgifter svarende til de sygedagpenge, den ansatte har ret til. Det gør samtidig arbejdsgiveren forpligtet til at gennemføre en række af de tiltag, der er beskrevet i sygedagpengeloven: Fx samtale om muligheden for at genoptage arbejdet delvis eller vende tilbage til arbejdet med ændrede opgaver for at begrænse af sygeperioden.

  • Hvad arbejder DM for?

    DM anbefaler, at man på den enkelte arbejdsplads får en sygefraværspolitik, der klargør arbejdspladsens holdninger til sygefravær, de retningslinjer den sygemeldte skal kende under sit sygdomsforløb, muligheder for hjælp til tilbagevenden til arbejdet samt risikoen for en afsked på grund af sygdom.

  • Sådan gør de andre

    Nedenfor kan du se to gode eksempler på sygefraværspolitikker.

    Aarhus Universitet, sygefraværspolitik (pdf)

    Roskilde Kommune, sygefraværspolitik (pdf)