Gå til sidens indhold

Politik for job på særlige vilkår

Det er vigtigt, at en politik for job og særlige vilkår formulerer præcist, hvad man som medarbejder kan forvente af hjælp og støtte, hvis man mister en del af sin erhvervsevne og ikke mere kan klare sit job.

Den nordiske arbejdsmarkeds- og velfærdsmodel er bygget på et princip om, at det sociale ansvar for borgere, der ikke kan forsørge sig selv på grund af arbejdsløshed, sygdom, invaliditet eller alder, bliver varetaget af det offentlige og er fastlagt i social- og arbejdsmarkedspolitikken. 

Gennem de sidste årtier har man fra politisk side arbejdet på, at få offentlige og private arbejdspladser til at påtage sig et større socialt ansvar og være med til at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked i Danmark. 

Målsætningerne har været at forebygge udstødning af arbejdsmarkedet, både ved at fastholde dem, der er der er truet af udstødning, og ved at integrere dem, der ikke kan finde ordinær beskæftigelse på arbejdsmarkedet. 

Midlerne har været tilskudsordninger til virksomheder og sociale kapitler i overenskomsterne, som inden for overenskomstens rammer gør det muligt at ansætte på særlige vilkår. Ansættelse på særlige vilkår betyder, at en del af overenskomstens bestemmelser fraviges. 

Job på særlige vilkår falder i to hovedkategorier: 

1. Job på særlige vilkår i socialpolitiske ordninger, hvor målet erfastholdelse på arbejdsmarkedet

Her er hensigten at fastholde de mennesker på arbejdsmarkedet, der har en nedsat arbejdsevne eller har mistet en del af deres erhvervsevne på grund af sygdom, ulykke eller lignende og derfor ikke kan arbejde på normale vilkår (fleksjob, skånejob). 

2. Job på særlige vilkår i arbejdsmarkedspolitiske ordninger, hvor målet er integration af dem, der står udenfor arbejdsmarkedet

Her er hensigten at sikre lediges muligheder for at vedligeholde eller udvide deres kompetencer og dermed øge muligheden for at få ordinær ansættelse (løntilskudsordninger, jobrotation), at afklare eller opkvalificere lediges evner, så det bliver nemmere for dem at få job (virksomhedspraktik), at skabe nye jobmuligheder i virksomheder (videnspilot, innobooster), at introducere ledige på arbejdsmarkedet med mulighed for oplæring og kompetenceudvikling (introduktionsstillinger) eller at sikre ældre ledige beskæftigelse frem til efterlønsalderen (seniorjob).

  • Det skal med i en politik om job på særlige vilkår

    En personalepolitik på området har til formål at fremhæve de forpligtelser, arbejdspladsen har over for de ansatte på særlige vilkår: Integration for de lediges vedkommende og fastholdelse for gruppen med nedsat erhvervsevne. 

    Personalepolitikken retter sig ofte mod allerede ansatte i virksomheden. Derfor er det vigtigt, at den formulerer præcist, hvad man som medarbejder kan forvente af hjælp og støtte, hvis man mister en del af sin erhvervsevne og ikke mere kan klare sit job.

    For nye kolleger, der ansættes på arbejdspladsen i fx virksomhedspraktik eller løntilskudsjob, kan der i personalepolitikken sættes fokus på jobindhold, oplæring og kompetenceudvikling, således at den ledige får et optimalt udbytte af ansættelsen i virksomheden og bliver bedre rustet til at finde en ordinær ansættelse. Det er vigtigt at signalere, at ikke bare ledelsen, men også kollegerne på arbejdspladsen har et ansvar for et udbytterigt forløb – at det er et fælles ansvar.

    Konkrete elementer i en personalepolitik om job på særlige vilkår kan være:

    • Arbejdspladsens holdning til ansættelser på særlige vilkår, herunder at job på særlige vilkår ikke må fortrænge ordinære job. 
    • Retningslinjer og procedurer for ansættelse i forskellige typer job med særlige vilkår. 
    • Regler for udarbejdelse af en individuel job- og udviklingsplan ved ansættelse i virksomhedspraktik, løntilskudsjob, jobrotation etc. 
    • Introduktions- og mentorordning. 
    • Fysisk indretning af arbejdspladsen og adgangen til denne. 
    • Fastholdelsesplan. 
    • Kontaktperson-ordning.
  • Hvad arbejder DM for?

    Overordnet er det DM’s opfattelse, at medlemmer, der ansættes på særlige vilkår på en arbejdsplads – inden for de regelsæt, der er gældende for den enkelte ordning – skal sikres et jobindhold, der svarer til den enkeltes kvalifikationer og kompetencer. De skal tilbydes udviklingsmuligheder og kompetenceudvikling på lige fod med ordinært ansatte samt i øvrigt være omfattet af de personalepolitiske ordninger, der findes på arbejdspladsen.

    DM’s tillidsvalgte har en vigtig opgave – både i samarbejdet med ledelsen og i forhold til de enkelte ansættelser – i at sikre, at de aftaler, som de tillidsvalgte er med til at indgå om et job på særlige vilkår, overholder reglerne, så den enkelte ansatte får optimale vilkår, og misbrug af ordningerne undgås.

  • Sådan gør de andre

    De to personalepolitikker fra ATP og Københavns Universitet er meget forskellige, men indeholder på hver deres måde gode beskrivelser og rammer for job på særlige vilkår:

    ATP’s personalepolitik vedrørende job på særlige vilkår

    Københavns Universitets personalepolitik vedrørende job på særlige vilkår