Gå til sidens indhold

TR-uddannelser for arbejdsmiljørepræsentanter

Vores uddannelser for tillidsrepræsentanter indeholder en række kurser, der er relevante for dig som arbejdsmiljørepræsentant. Derfor tilbyder vi vores arbejdsmiljørepræsentanter at deltage på alle vores TR-uddannelser.

Som arbejdsmiljørepræsentant kan du deltage på vores uddannelser for tillidsrepræsentanter. Det er en god mulighed for at skabe et netværk blandt andre tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter, der arbejder med nogle af de samme problemstillinger som dig. At deltage i uddannelsen giver dig også indblik i, hvordan tillidsrepræsentanterne arbejder, så du bedre og mere strategisk kan samarbejde med tillidsrepræsentanten på din arbejdsplads.

Grunduddannelse for tillidsrepræsentanter

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter består af fire grundkurser. For dig som arbejdsmiljørepræsentant er de mest relevante kurser dem, der handler om organisation og trivsel. Alle grundkurserne varer to dage. Du er velkommen til at deltage i alle fire grundkurser, hvis du vil.

Læs mere om grunduddannelsen

Diplomuddannelse for tillidsrepræsentanter

Hvis du tager de fire kurser på vores grunduddannelse for tillidsrepræsentanter, kan du herefter tage gratis kurser på DM’s diplomuddannelse for tillidsrepræsentanter. Du kan tage diplomkurser på i alt 15 ECTS-point i fag, som DM har udviklet særligt til tillidsvalgte. Du bestemmer selv, hvornår du vil tage diplomkurserne. Diplomkurserne er oplagte for dig, der vil specialisere dig endnu mere i eksempelvis stress, social kapital eller forandringsprocesser og blive endnu klogere på din egen rolle som arbejdsmiljørepræsentant.

Læs mere om diplomuddannelsen