Spring menu over

Vil du være digitaliseringsrådgiver?

DM

DM

Del artikel:

Få overblikket over, hvordan en rådgiver arbejder, og hvilke kompetencer rollen og branchen kræver

Drømmer du om at bruge din faglighed til at blive rådgiver inden for digitaliseringsområdet? Enten som intern konsulent i en offentlig eller privat virksomhed eller som en del af den eksterne rådgivningsbranche, hvor du arbejder for forskellige kunder.  

På dette webinar giver vi dig overblikket over mulige karriereveje og fokuserer på, hvordan du kan sætte din uddannelse, faglighed og erfaringer i spil som rådgiver.

Vi kommer bl.a. rundt om:

  • Hvilke karriereveje er der som rådgiver inden for digitaliseringsområdet?
  • Hvordan omsætter du din faglighed og erfaring til rådgiverkompetencer? Og hvad er dine styrker og udfordringer?
  • Hvilke roller udfylder du som rådgiver? Hvor er du stærk, og hvor skal du udvikle dig?
  • Hvilke projekter løser du som rådgiver, og hvordan håndterer du komplekse projektudfordringer?

Vi udfordrer dig med praktiske cases og øvelser, så du får en god fornemmelse af, om rådgivning er en karrierevej for dig. Øvelserne kan du arbejde med enten individuelt eller i grupper. Du skal have mulighed for at downloade pdf-filer, og du skal kunne have både egen lyd og kamera tændt, så du kan bidrage til diskussionerne.

Hvem kan deltage?

Webinaret er for dig, ønsker en introduktion til jobbet som digitaliseringsrådgiver. Du kan både være nyuddannet og overveje at søge ind i rådgivningsbranchen, eller du kan have arbejdserfaring og ønsker et karriereskifte til rådgivningsbranchen.

Allan J. Christensen og Nina Riis

Hvem kan du møde?

Nina Riis og Allan J. Christensen har undervist sammen over de seneste 12 år med et særligt fokus på rollen som rådgiver. De har begge +20 års erfaring som både interne og eksterne konsulenter og fokuserer særligt på, hvordan du kan omsætte dine akademiske kompetencer til en rådgiverfaglighed. De har et indgående kendskab til hele rådgivningsbranchen.

Afbud

Bliver du forhindret i at deltage, vil vi gerne have dit afbud så hurtigt som muligt, og senest dagen før arrangementet. Dette er af hensyn til planlægning og så en anden kan få glæde af din plads.

Du kan melde afbud på Mit DM

Information om webinar

Webinaret afholdes via det virtuelle møde- og undervisningsværktøj Zoom. Som deltager får du tilsendt et link og et password til webinaret via den mailadresse, du har oplyst til DM. Læs om DM’s brug af Zoom

Optagelse af webinar

Som udgangspunkt har DM valgt ikke at optage alle online arrangementer. Det skyldes flere og ofte forskellige ting – dels har oplægsholderen rettighederne til oplægget, dels skal DM efterleve persondataloven og sidst, men ikke mindst prioriterer vi den nære og fortrolige oplevelse på vores kurser og workshops, hvad enten det afholdes online eller fysisk.

Nogle gange får vi lov til at optage et arrangement, og så deles det efterfølgende med de tilmeldte til arrangementet på Mit DM i en kort periode. 

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 20. februar 2025 09:00 - 12:00
Sted Online
Tilmeldingsfrist 18. februar 2025 - kl. 08:00
Medlemspris Gratis
Pris for andre Kun for medlemmer