Spring menu over

Den ultimative guide til russisk misinformation

Del artikel:

Morten Hammeken vil fortælle om hvilke falske narrativer, der bliver produceret i Rusland, og om de personer, der spreder dem.

Misinformation er blevet identificeret som en af de største trusler mod såvel det danske samfund som resten af verden. På daglig basis fyldes medierne med falske historier, computergenererede billeder og troldefabrikker, der oversvømmer de sociale medier med vildledende indhold.

Alligevel har kun de færreste styr på, hvorfor det sker, hvordan det sker - og hvilke redskaber vi kan bruge til at identificere det med. Kender du forskellen på disinformation og misinformation? Har du hørt, at Ukraine er blevet overtaget af nazister? Eller at Rusland “bare reagerede på NATO-udvidelse?”

I bogen Vatnik Soup gør den finske forsker Pekka Kallioniemi os klogere på, hvordan Rusland systematisk forsøger at undergrave den vestlige samfundsorden gennem misinformation, bestikkelse og udbredelse af konspirationsteorier. Morten Hammeken er medforfatter på bogen, og vil i dette foredrag fortælle om, hvilke falske narrativer der bliver produceret i Rusland, og om de personer, der mere eller mindre bevidst spreder disse narrativer.   

Hvem kan du møde?

Morten Hammeken har været selvstændig foredragsholder siden 2016. Han er cand.mag. i historie og idéhistorie, og har arbejdet som chefredaktør på netmediet Solidaritet (2019- 2023). Han driver nu sit eget selvstændige medie (Verdenspressen), og laver desuden journalistisk arbejde for en række andre medier og institutioner. Han har skrevet om international politik i bl.a. Weekendavisen, Solidaritet, Point of View International og Ræson. Derudover har han oversat flere bøger, og har været med til at skrive ovenfor nævnte bog om (russisk) misinformation på nettet sammen med den finske forsker Pekka Kallioniemi.

Information om webinar

Webinaret afholdes via det virtuelle møde- og undervisningsværktøj Zoom. Som deltager får du tilsendt et link og et password til webinaret via den mailadresse, du har oplyst til DM. Læs om DM’s brug af Zoom

Afbud

Bliver du forhindret i at deltage, vil vi gerne have dit afbud så hurtigt som muligt, og senest dagen før arrangementet. Dette er af hensyn til planlægning og så en anden kan få glæde af din plads.

Du kan melde afbud på Mit DM

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 18. februar 2025 16:00 - 18:00
Sted Online
Tilmeldingsfrist 18. februar 2025 - kl. 14:00
Medlemspris Gratis
Pris for andre Gratis