Stop regeringens planer om 1-årige kandidatuddannelser

Del artikel:

Regeringen foreslår at forkorte op til halvdelen af alle kandidatuddannelser fra 2 til 1 år. Det mener vi er en virkelig dårlig idé. Er du enig? Så skriv under og vis din modstand mod forslaget.

Skriv under

Når du tilkendegiver din støtte, oplyser du dit navn og e-mail til DM. Vi gemmer dine personoplysninger som en del af underskriftsindsamlingen og indtil formålet med behandlingen ikke længere er til stede. Efterfølgende opbevares oplysningerne alene i anonymiseret form til brug for statistik og analyse. Du kan altid anmode os om at slette dine oplysninger igen.
Læs DM's privatlivspolitik

Derfor er det en dårlig idé

  • Man kan ikke presse to års viden ind i hovederne på de unge på bare ét år, uden det går ud over både faglighed og trivsel.
  • Alt for mange studerende mistrives i dag. En etårig kandidatuddannelse risikerer at skubbe de unge længere ud mod kanten.
  • Arbejdsgivere efterspørger mere viden ikke mindre. De unge, der må nøjes med en forkortet uddannelse, risikerer at blive stillet dårligere på arbejdsmarkedet.
  • Danmark har stærke videnstunge industrier, der yder et væsentligt bidrag til BNP. Derfor er det finansieringen af fremtidens velfærd, der er på spil, når uddannelserne forringes.
  • Der er serveret 29 reformer på universiteterne de seneste 20 år! Giv dem arbejdsro og ikke mere bureaukrati.
  • De studerende vil komme længere væk fra arbejdsmarkedet, når der bliver dårlig tid til praktik, studierelevant arbejde og udenlandsophold. Ting, vi ellers ved, bygger bro til det første job og skaber værdi for arbejdsgivere.

Sammen står vi stærkest. Derfor: skriv under for at støtte budskabet om, at det er en dårlig idé at forkorte kandidatuddannelser.