DM Pensionist Sydjylland-Fyn

Del artikel:

DM Pensionist Sydjylland-Fyn er for medlemmer af DM’s Pensionistsektion på Fyn og i Sydjylland, geografisk svarende til Region Syddanmark.

Historie

Afdelingen blev grundlagt som den første af sin art i 2004 under navnet DM-Seniorklub Fyn, idet alle initiativtagerne havde bopæl på Fyn. Efterhånden fandt også DM-pensionister bosiddende vest for Lillebælt vej til klubben.

Med de nye vedtægter inden for DM, der trådte i kraft i 2015, ændrede klubben navn til DM-Seniorer Fyn og blev således en af de fire regionale afdelinger inden for Pensionistsektionen.

Efterhånden kom der flere medlemmer fra Sydjylland til, og det var derfor naturligt at skifte navn og på en ekstraordinær generalforsamling den 22. januar 2020 blev det nye navn DM Pensionist Sydjylland-Fyn vedtaget med overvældende flertal.

Målgruppe

DM Pensionist Sydjylland-Fyn henvender sig til pensionister og efterlønsmodtagere, herunder førtidspensionister inden for DM, der samtidig er medlemmer af DM’s Pensionistsektion. Magistre, som er på vej ud af arbejdsmarkedet og over i pension/efterløn, er velkomne til at deltage som gæster i afdelingens aktiviteter i en afgrænset periode.

Formål

Afdelingens formål er at bevare og styrke det regionale seniornetværk inden for DM gennem primært kulturelle og sociale aktiviteter samt i mindre omfang politiske diskussioner. Fagpolitiske aktiviteter foregår gennem DM’s pensionistsektion.

Aktiviteter

Afdelingen afholder normalt et arrangement en gang om måneden – dog normalt ikke i sommerferieperioden juni-juli. Undergrupper inden for forskellige interesseområder kan oprettes og mødes efter behov. For tiden opererer vi med:

  • foredrag
  • museumsbesøg
  • udflugter, herunder sommerudflugten, der normalt finder sted i maj eller juni måned
  • diskussioner om seniorpolitik
  • deltagelse i pensionistsektionens årsmøde i oktober.

Det er gratis at deltage for medlemmer. Arrangementerne afholdes normalt i Seniorhus Odense, Toldbodgade 5, 5000 Odense, kl. 14-16. Arrangementerne annonceres så vidt muligt også i Magisterbladet.

Afdelingens opbygning

I henhold til afdelingens vedtægter ledes det daglige arbejde af en bestyrelse, der mødes efter behov, dog normalt tre gange om året. Generalforsamlingen finder normalt sted i december og efterfølges af en julefrokost.

Til at bestride de løbende udgifter til arrangementerne i de fire regionale afdelinger får pensionistsektionen af DM et beløb, der fordeles af pensionistsektionens bestyrelse i henhold til vedtagne kriterier.

Kontakt os

Interesserede kan henvende sig til Annette Sode

Meld dig ind i din regionale afdeling

Som medlem af DM Pensionist er du ikke automatisk medlem af en af de regionale afdelinger for DM-seniorer. De regionale afdelinger er åbne for alle efterlønnere og pensionister, der er medlemmer af DM.

Seneste nyheder

Alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje

}