Gå til sidens indhold

Princip- og arbejdsprogram

Gældende for perioden 2016-2018 for DM Professionshøjskoler og Erhvervsakademier

Vores fornemste arbejdsopgave vil være at sikre, at Dansk Magisterforening kan varetage medlemmernes interesser for løn- og arbejdsvilkår, jobmuligheder og for ret til at udvikle deres faglige identitet og kompetencer. Samtidig med denne faglige interessevaretagelse vil DM varetage medlemmernes interesser for indflydelse på professionshøjskolernes og professionernes udvikling i de mellemlange videregående uddannelser.

Vores største udfordringer er fravær af arbejdstidsaftaler og nærvær af drastiske og permanente besparelser. Det vil i denne proces være vigtigt at holde fokus på at bevare ordentlige arbejdsvilkår selv under besparelser.

Internt i DM foregår dette arbejde på mange forskellige platforme. På det overordnede fagpolitiske plan i hovedbestyrelsen, hvor det er vigtigt at sætte en fælles dagsorden for de store medlemsgrupper i DM: privatansatte, offentlig ansatte i administration og kommunale forvaltninger, studerende og vores egen gruppe af undervisere og forskere. Det afgørende på den bane er, at få vores interesser som undervisere til at spille sammen med de øvrige interesser i DM på en måde, der er udviklende og dynamisk og ikke blot en afstemning af forskelligheder.

Dernæst foregår arbejdet i DM's sektor for forskning, formidling og videregående uddannelse: DM Viden. Sektoren er dannet som resultat af DM´s nye vedtægter fra sidste år. Her foregår arbejdet i et samspil med universitetslærerne og landsklubben af sektioner for forskning og videregående uddannelse for bedre arbejdsvilkår for undervisere i de videregående uddannelser, og så som noget nyt samtidig i et samspil med landsklubben for forskning og formidling, der har sin største medlemsgruppe på museerne, men også er repræsenteret på en række mindre arbejdspladser.

Først og fremmest foregår arbejdet i vores landsklub. I DM Professionshøjskoler og erhvervsakademier har vi en meget høj grad af tillidsrepræsentantdækning – langt over gennemsnit i DM – og en tradition for at involvere TR i politikformulering. Den tradition er arveguldet, som vi ikke må sælge ud af.

DM´s nye vedtægter har som noget nyt indført en kongres ved start af valgperioden på tre år. Landsklubben vil være repræsenteret af bestyrelsen og vores medlem af sektorens arbejdsmarkedsudvalg som repræsentant for de arbejdsløshedsberørte. Vi ser det som en demokratiseringsbestræbelse, at føre DM som helhed tættere på medlemmer og tillidsrepræsentanter, og vi håber i bestyrelsen at kunne yde vores bidrag til denne bestræbelse både i DM som helhed og på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne. I den forbindelse er det en fordel at kongressen indkaldes oftere end hvert tredje år og det vil bestyrelsen arbejde for. Samtidig har de nye vedtægter overført arbejdsløse og deltidsansatte til landsklubben, og der har vi en særlig udfordring, fordi disse medlemmer ofte falder gennem vores ellers finmaskede net på arbejdspladserne.

Det er DM Professionshøjskolers bestræbelse at etablere og videreudvikle rammer for udveksling af erfaringer, som kan danne baggrund for flest mulige fælles aftaler, politikker og vejledninger. Den aktuelle ledelsesdiskurs i rektorkollegiet og hos regering og folketingets flertal udfordrer vores position omkring kollektiv interessevaretagelse.

I en status af permanent omstilling og omstrukturering er det vigtigt at fastholde en kollektiv tilgang til løsning af tillidsrepræsentanternes meget komplekse arbejdssituation og behovet for at sikre medarbejderindflydelse på uddannelsesinstitutionerne.

DM mener, at den bedste sikring af arbejdspladser for foreningens medlemmer sker gennem at fremme og styrke uddannelsernes og institutionernes kvalitet og position i det danske uddannelsessystem. Derfor skal foreningen bidrage til udviklingen af uddannelserne på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne, samt sikre medlemmerne indflydelse på hvilke kriterier, der anlægges for kvalitetsvurdering.

Meningsfuldt og udfordrende arbejde for den enkelte hænger nøje sammen med de kvalitetskriterier, der anvendes.

Det er DM Professionshøjskoler og Erhvervsakademiers overordnede mål at øve størst mulig indflydelse på alle disse forhold og at arbejde for følgende:

  • 1. Tillidsrepræsentanten

    Tillidsrepræsentanten har en central rolle ved undervisernes interessevaretagelse og som ledelsens sparringspartner. Det er af afgørende betydning, at tillidsrepræsentanterne er synlige på det lokale niveau såvel som på det centrale niveau. DM skal arbejde på at sikre tillidsrepræsentanterne reel mulighed for at kunne spille denne rolle.

    TR arbejdet drejer sig om at varetage medlemmernes interesser på eget uddannelsessted men vil foregå i et rum, hvor man skal forholde sig til flere ledelsesrepræsentanter og afstemme sin interessevaretagelse med andre personalegrupper.

    Det er bestyrelsens mål at give tillidsrepræsentanterne muligheder for at kunne gå ind som central aktør i det spil, og at DM er den centrale og toneangivende fagforening for undervisere i professionshøjskolerne, og at placere DM mere synligt end hidtil på erhvervsakademierne.

    De store forandringer i uddannelsesverdenen har givet tillidsrepræsentanterne et udvidet arbejdsområde med supervision af medlemmernes relation til nærmeste leder omkring differentierede arbejdsporteføljer.

    Det er fortsat DM´s position at arbejdstilrettelæggelsen bedst varetages gennem lokale arbejdstidsaftaler, og at vi arbejder hen i mod en situation, subsidiært en situation, hvor der etableres klare indbyrdes accepterede retningslinjer for god arbejdstilrettelæggelse og god personaleledelse.

    Det vil være en kerneopgave at tilvejebringe erfaringsudveksling blandt tillidsrepræsentanterne og støtte udvikling af tillidsrepræsentanternes kompetencer.

    Arbejde i perioden:
    I arbejdet med aftaler om arbejdstid vil bestyrelse sammen med tillidsrepræsentanterne sigte efter at fastholde en fælles strategi for at modvirke konkurrence på arbejdsvilkår - internt som eksternt.

    Gennem de sidste to år har bestyrelsen været optaget af at kortlægge disse forandringer i TR arbejdet sammen med vore tillidsrepræsentanter, og vi vil fortsat have fokus på at følge udviklingen, og sammen med tillidsrepræsentanterne at udforme strategier og politik til at udvikle vores fælles beredskab.

    Endelig vil bestyrelsen arbejde på at forbedre tillidsrepræsentanternes mulighed for forstå budget og regnskab samt styringsmekanismer som fx akkreditering, udviklingskontrakter og strategiplaner.

  • 2. Usikre ansættelsesformer

    Ansættelsesformerne i professionshøjskolerne har været præget af høj grad af fuldtidsstillinger. Området er reguleret gennem stillingsstruktur, der har medvirket til at begrænse løse ansættelser.

    Gennem de senere år er ansættelsesforhold på det danske og udenlandske arbejdsmarked bevæget sig i retning af mere usikre ansættelsesforhold. Det der med et meget lidt mundret ord bliver kaldt prækariatet. En artikel i magisterbladet i februar 2016 starter:

    På pædagoguddannelsen UCC i Skovlunde, er 10 ud af 50 undervisere timelærere på korttidskontrakter. Det er ikke et usædvanligt højt tal, at hver femte medarbejder på en professionshøjskole er løst ansat.

    Er det virkeligt kommet så vidt?
    Hvad har vi tænkt os at gøre ved det?
    Hvordan arbejder vi for at sikre de løst ansatte ordentlige arbejds- og lønvilkår?
    Hvordan arbejder vi for at de bliver medlemmer af DM og bliver fagligt aktive?

    Arbejde i perioden:
    Undersøge omfanget af timelæreransættelser og andre former for løse ansættelser i professionshøjskolerne samt følge udviklingen som følge af afskedigelser.

    Hvilke forhold ansættes de under. Både faktuelt, men også så der skabes en større gennemsigtighed på de lokale arbejdspladser

    Gøre en særlig indsats for at organisere disse kolleger i DM og danne netværk for de løst ansatte.

    Bestyrelsen skal arbejde med vejledninger til medlemmerne og til TR med anbefalinger til varetagelse af de løst ansattes interesser og arbejde for at klæde tillidsrepræsentanterne bedre på, så de kan varetage denne gruppes interesser.

    Vi skal arbejde på at påvirke DM´s arbejdsmarkedspolitik og kvalificere det arbejdsmarkedspolitiske udvalg i DM Viden.

  • 3. Arbejdsmiljø

    Arbejdsmiljøet er under pres i en situation med nærmest permanent usikkerhed omkring sektorens økonomi og fyringsrunder, der i mange tilfælde er kommet med kort varsel og uden at medarbejderne har haft mulighed for at organisere arbejdet på måder, der kan mindske antallet af fyringer eller måder, der kan modvirke stress.

    Ligeledes har trivselsundersøgelser vist at sunde og sikre arbejdsmiljøer lider rundt om på landets professionshøjskoler, og et af områderne der opleves at der er særligt pres på er forholdet mellem krav og ressourcer. I samtlige af sektorens kerneopgaver er der høje forventninger og krav om kvalitet i arbejdet, og det er bestyrelsens opfattelse, at det kræver anerkendelse af sammenhængen til, at de fornødne rammer og ressourcer er til rådighed.

    Vi er optaget af, hvori arbejdspladsens forskellige repræsentanter har overlappende funktioner og fælles berøringsflader - hvor vil samarbejdet med fordel kunne styrkes? Hvor har vi fælles interesser? Og hvor er rationalerne for forskellige?

    Fusioner af medarbejdergrupper og ledelseslag der er under omkalfatring giver AMR nye arbejdsbetingelser og udfordringer og kalder på spørgsmål om hvordan vi sikre tid og ressourcer til at udføre en stadig mere kompleks AMR-portefølje

    Arbejdet i perioden:
    Bestyrelsen skal arbejde for at arbejdsgiverne anerkender sammenhængen mellem høje forventninger og krav om kvalitet og tilstedeværelsen af fornødne rammer og resurser.

    Bestyrelsen skal arbejde for etablering af netværk for arbejdsmiljørepræsentanter og for et forbedret samarbejde mellem arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter.

  • 4. Uddannelseskvalitet

    Uddannelsespolitisk har omprioriteringsbidraget vidtrækkende konsekvenser for uddannelserne på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne. Derfor arbejder DM løbende for at få indflydelse på at videreudvikle centrale værdier samt fastholdelse af kvalitet i de kendte og nye uddannelser. Effektivisering og digitalisering af studieadministrative områder betyder imidlertid, at underviserne på uddannelserne langsomt oplever en øget glidning af studieadministrative arbejdsopgaver over til den enkelte underviser. Det får også betydning for mulighederne for kvalitetssikring af undervisningen og uddannelserne, da underviserne oplever, at disse opgaver kommer til at tage tid og ressourcer fra undervisning. Specielt vil der være fokus på kvalitetssikringssystemer som en konsekvens af akkrediteringskravene.

    En væsentlig faktor for at fastholde uddannelseskvalitet er endvidere at sætte fokus på undervisernes muligheder for kompetenceudvikling.

    Arbejde i perioden:
    Vi skal her følge en dobbeltstrategi om både at fastholde og udvikle kvalitet i undervisningen samt at sikre underviserne arbejdsvilkår. Vi skal arbejde på at hindre opgaveglidning af studieadministrative opgaver.

    Bestyrelsen skal arbejde for tid og ressourcer til kompetenceudvikling.

    Bestyrelsen skal søge at involvere medlemmer og TR ved formulering af uddannelsespolitikker med henblik på at fremme en identitetsopbygning for medlemmerne i professionshøjskolerne og erhvervsakademierne med henblik på at spille DM på banen som en central aktør som talerør for undervisernes og forskernes interesser på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne.

  • 5. Forskning og udvikling

    Professionshøjskolerne har en lang række af vigtige opgaver som følge af den forskningsforpligtigelse, sektoren har fået. Og netop i forhold til uddannelseskvalitet er det centralt at have for øje, i hvilken udstrækning de indsatser, som forsknings- og udviklingsaktiviteterne relaterer sig til, er understøttende for og har udgangspunkt i kerneydelsen undervisning.

    Det er en udfordring for landsklubben at finde en politisk linje, som sikrer en balance mellem forandring, udvikling, kontinuitet og ikke mindst autonomi i bestræbelserne på videnudvikling og forskning. Alle undervisere skal sikres retten og ressourcerne til at deltage i forsknings- og udviklingsarbejde.

    I forhold til docentstillinger på professionshøjskolerne peger de hidtidige erfaringer på, at stillingerne formuleres over samme generaliserede kriterier på tværs af professionshøjskolerne. Samt at stillingsbeskrivelserne i overvejende grad bliver formuleret i lukkede ledelsesmæssige sammenhænge. I forhold til at tilse (og sikre), at den nye stillingsstruktur underbygger professionshøjskolernes bestræbelser på at koble forskning og udvikling tæt til de eksisterende uddannelser, kan det selvklart opfattes som et problem med denne tilsyneladende centraliserede docentpraksis.

    Arbejdet i perioden:
    Igangsætte et arbejde med at formulere en forsknings- og udviklingspolitik, der kobler sig på tidligere formulerede politikker om uddannelseskvalitet.

    Undersøge om stillingsstrukturen fra OK 13 implementeres i overensstemmelser med de intentioner, som gælder i for de nu tre ansættelseskategorier: adjunkt, lektor og docent.

    Arbejde for at forsknings- og udviklingsarbejde er kvalificerende for de eksisterende uddannelser og undervisere.

    Arbejde for at docenter bliver en værdifuld og legitim deltager i uddannelsernes arbejdsfællesskab og praksis.

  • 6. Centrale aftaler

    Ved overenskomstforhandlingerne OK 18 vil DM Professionshøjskoler kæmpe for forbedringer af arbejdsforholdene gennem bedst opnåelige centrale aftaler på statens område for at modvirke det pres, der har været på arbejdsvilkår efter 2013. Vi skal arbejde for at AC rejser krav om klarere og mere tydelige aftaler om arbejdstilrettelæggelse og vi skal arbejde for at løst ansatte bliver sikret bedre.

  • 7. Samarbejde

    DM vil samarbejde med de øvrige underviserorganisationer i Danske Underviserorganisationers Samråd: Danmarks Lærerforening, Gymnasielærerne, Pædagogerne, Handelsskolelærerne; Undervisningsforbundet og Frie Skolers Lærerforening. Vi vil arbejde på at forberede koordineringen af den faglige interessevaretagelse.

    DM Professionshøjskoler vil samarbejde med DLF og LL om udvikling af læreruddannelse og med BUPL, SL og PLS om udvikling af pædagoguddannelse samt med Dansk Sygeplejeråd og Socialrådgiverforeningen om udvikling af de relevante uddannelser.

    Vi vil fortsætte samarbejdet med de studerende i de enkelte studenterorganisationer om uddannelserne samt i de studerendes MVU netværk med henblik på problemstillinger for professionshøjskolerne på tværs af de enkelte uddannelser. Vi vil koordinere og sammen med de studerende sætte en underviser og studenterdagsorden i alle de situationer, hvor der åbner sig en mulighed, som aktuelt ved feedback.

    Bestyrelsen vil søge størst mulig indflydelse hos rektorkollegiet for professionshøjskolerne om udvikling af professionshøjskolerne.

    På erhvervsakademierne vil vi holde et vågent øje med implementering af arbejdstid og i det hele taget med arbejdsvilkår, der mange steder synes meget pressede. Vi vil her fortsætte det gode samarbejde, der er etableret med de øvrige Djøf og Ida. Vi vil arbejde for et bredere samarbejde med hele spekteret af fagforeninger, der organiserer undervisere på erhvervsakademier.

    Bestyrelsen vil arbejde for, at DM og Magisterbladet får en central placering i debatten om videregående uddannelser og at de mellemlange uddannelser ses i et samspil med universitetsuddannelserne.