Gå til sidens indhold

Bestyrelsen for Højskolernes Lærerforening

Forkvinde
Sigrid Lauenborg Dahl
T: 61 65 45 30
Krogerup Højskole

Næstformand
Malthe Ibsen Sørensen
T: 61 27 40 79
Ubberup Højskole

Sekretær
Sine Baungård Nielsen
T: 61 27 98 32
Egå Ungdoms-Højskole

Pia Beltoft 
T: 41 18 75 17
Vallekilde Højskole

Johnnie Bøtker Laursen
T: 21 77 58 86
Gymnastik og Idrætshøjskolen Viborg

Mads Philipsen
T: 28 43 52 57
Krogerup Højskole

Opdateret 2. maj 2016

  • Vedtægter for højskolernes lærerforening

    § 1.
    Sektionens navn er: Højskolernes Lærerforening (HL)

    § 2.
    Sektionens formål er, inden for rammerne af DM (Dansk Magisterforenings) vedtægter, at virke til gavn for medlemmernes løn - og ansættelsesforhold samt formidle fagligt og pædagogisk samarbejde med andre organisationer.

    § 3.
    Medlem af sektionen er ethvert medlem af DM, der er lærer eller forstander ved danske folkehøjskoler.

    § 4.
    Sektionen ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer. Bestyrelsen vælges ved urafstemning i november i ulige år. Stemmesedler udsendes senest 1 uge efter generalforsamlingen. Stemmesedlerne udformes således, at der kan stemmes på op til 7 kandidater. Stemmesedlerne skal være returneret til DM’s sekretariat senest 2 uger efter generalforsamlingen.
    DM’s sekretariat forestår optællingen.

    § 5.
    Bestyrelsen konstituerer sig på sit første møde efter valget med valg af formand, næstformand og sekretær.

    Bestyrelsen træffer sine beslutninger ved simpelt flertal.

    For at bestyrelsen er beslutningsdygtig skal mindst 4 af medlemmerne være til stede. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

    Der afholdes minimum 4 bestyrelsesmøder om året. Mødeindkaldelse med dagsorden skal på formandens foranledning ske skriftligt med 1 uges varsel.

    Bestyrelsesmøder skal indvarsles, når formanden finder det fornødent eller når mindst 3 bestyrelsesmedlemmer overfor formanden skriftligt anmoder herom.

    § 6.
    Medlemmer, der ønsker at opstille som kandidater til sektionsbestyrelsen skal senest på generalforsamlingen indgive en kandidatanmeldelse med mindst 5 medlemmers underskrift (stillere) samt egen underskrift på, at de er villige til at modtage valg. Anmeldelsen kan også sendes til DM’s sekretariat senest 1 uge før generalforsamlingen. Hvis færre end 7 kandidater er opstillet kan bestyrelsen beslutte at supplere sig med interesserede medlemmer af sektionen.

    § 7
    Generalforsamlingen for alle medlemmer afholdes hvert år inden d. 30. november. Tid og sted bekendtgøres mindst 4 uger før.

    Dagsordenen skal indeholde:

    1. Valg af dirigent.
    2. Beretning om sektionsbestyrelsens arbejde i det forløbne år.
    3. Fremtidigt arbejde.
    4. Særlige emner/temaer, der ønskes drøftet.
    5. Evt. ændring af vedtægter.
    6. Eventuelt.

    Emner fra medlemmer til pkt. 4 på dagsordenen eller vedtægtsændringsforslag skal skriftligt være fremsendt til sektionsbestyrelsen senest 2 uger før generalforsamlingen.

    Dagsorden og skriftlig beretning samt evt. ændringsforslag til vedtægter skal udsendes til medlemmerne senest 8 dage før generalforsamlingen

    Stk. 2. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen med mindst 2 ugers varsel, eller skal afholdes senest 1 måned efter at mindst 25 medlemmer har krævet en sådan afholdt.

    § 8.
    Vedtægtsændring kan kun finde sted på en generalforsamling. Der kræves en majoritet på 2/3 af de afgivne stemmer. Ændringer godkendes af DM.

    Vedtægterne er godkendt 8. november 2008 på generalforsamlingen på Egmont Højskole

  • HL's formål og mærkesager

    Højskolernes Lærerforening (HL) ser det som en af sine fornemmeste opgaver at være med til at bevare de danske folkehøjskolers mere end 160 årige tradition som frie skoler, hvor den enkelte skole har ret til at ansætte lærere, hvis kvalifikationer alene måles på aktuel kunnen og ikke på særlige uddannelsesmæssige kriterier.

    Hvis denne tradition skal bevares, er det vigtigt, at der på den enkelte skole er gensidig tillid mellem bestyrelse, forstander og medarbejdere. Erfaringen siger dog, at en sådan tillid kun kan opnås, hvis der er nogle klare, gennemskuelige spilleregler, som alle parter er indstillet på at overholde.

    Løn- og ansættelsesvilkår for højskolelærere og forstandere er ensidigt fastsat af Kulturministeriet ud fra Finansministeriets direktiver. Lærerforeningen ser det derfor som sin opgave, dels at varetage højskolelærernes og forstandernes interesser over for de to ministerier, dels at varetage det enkelte medlems interesser over for arbejdspladsen.

    Lærerforeningen tilstræber et godt samarbejde med vore partnere i den øvrige fagbevægelse og i højskolebevægelsen, repræsenteret ved Folkehøjskolernes Forening i Danmark.

    Højskolerne er for tiden i en meget vanskelig situation, hvor mange skoler mærker økonomien stramme til. Vi må derfor imødese et stadig voksende krav om større fleksibilitet i ansættelsen. Vi ser ind imellem mærkelige tiltag, hvor skolerne ansætter lærere på tidsbegrænsede ansættelser eller som kvotalærere eller timelærere uden tilstrækkelig sikkerhed i ansættelsen via deres kontrakt. Det er fagforeningen gerne behjælpelig med at undgå, så ansættelsesforholdet kan blive lovligt.

  • Efteruddannelsesepolitik

    Højskolernes Lærerforening har i samarbejde med FFD lavet et 1-årigt efteruddannelsesforløb for højskolelærere:

    Højskolepædagogisk uddannelse
    Højskolepædagogisk uddannelse (HPU) har som formål at styrke højskolelæreren på tre niveauer som:

    • Underviser
    • Deltager og medansvarlig i skolens udvikling
    • Repræsentant og eksponent for skoleformen

    HPU er højskolernes pendant til gymnasiernes pædagogikum og skal både give lærere på ny løn et kvalifikationstillæg og kompetencer, der bidrager til alle tre niveauer og dermed gør

    • Højskolelærerjobbet mere attraktivt
    • Den enkelte højskole mere udviklingsorienteret
    • Skoleformens profil mere tydelig

    HPU skal skabe personlige netværk blandt højskolelærerne og give udviklingsredskaber, som kan have betydning for højskolelærerens personlige karriereforløb og skoleformens sammenhængskraft. En lærer, der har gennemført HPU og modtaget kursusbevis, tildeles et varigt kvalifikationstillæg på ca. 6.250,- årligt. Efter yderligere 2 års ansættelse forhøjes dette tillæg til ca. 12.500 kr. årligt.

    Andre kurser
    Endvidere anbefaler vi stadig kursustilbuddene på Danmarks Pædagogiske Universitet samt højere læreranstalter. Ligeledes anbefaler vi højskolernes specielle orlovsordning til personlig og faglig udvikling inden for ens beskæftigelsesområder.

    Højskolernes Lærerforening ønsker stadig at forbedre timereduktionsordningerne og vikardækningen ved deltagelse i kurser. De bør således også omfatte en dags kurser/konferencer og sammensatte kurser.

    Dansk Magisterforenings Efteruddannelse tilbyder mange spændende kurser, men de er desværre trods medlemsreduktion så dyre, at man ikke skal forvente, at højskolerne betaler for dem. Arbejdsløse kan søge friplads.