Gå til sidens indhold

S’ nye kulturpolitik: Kultur skal være nyttig og understøtte velfærden

Kulturen skal være en løftestang for bedre velfærd, lød det fra Joy Mogensen på Kulturmødet på Mors. God strategi for at tale kulturen op i regeringen, vurderer museumsdirektør.

Kulturminister Joy Mogensen (S) havde masser af smil, men ingen gaver med til Kulturmødet på Mors. Foto: Jakob Dall.

Af Lasse Højsgaard

Kulturmødet på Mors var kun få minutter gammelt, da den nye kulturminister, Joy Mogensen (S), dryppede den første malurt i bægeret.

“Jeg ville gerne love, at de hårde tider er ovre, men det kan jeg ikke”.

Alle vidste, hvad det handlede om: Det årlige omprioriteringsbidrag på to procent, som i flere år har udpint de statsstøttede kulturinstitutioner. Alle håbede – og mange har troet – at det med sikkerhed ville forsvinde efter valget. Men det kan man ikke tage for givet, lod den nye minister forstå.

“Både finansministeren og jeg ønsker omprioriteringsbidraget hen, hvor peberet gror, men vi må samtidig forbeholde os ret til at tænke os om”, sagde Joy Mogensen og mindede om de mange udfordringer i samfundet, Socialdemokratiet også ønsker at tage fat på.

Det sidste var et budskab, kulturministeren gentog mange gange på Kulturmødet. Flere gange blev hun spurgt, om man kunne regne med hende som forkæmper for kulturen i regeringen. Og hver gang lød svaret, at kulturen er vigtig, men at andre velfærdsopgaver er mindst lige så vigtige.

Stoledans på plejehjem

“Det handler ikke om, at jeg skal lykkes. For mig er det vigtigt, at Danmark, danskerne og regeringen lykkes. Og vil regeringen lykkes, hvis kulturen sprudler, men der ikke er nok pædagoger? Hvordan skal vores ældre kunne gå på museum, hvis ikke de får gjort rent?” spurgte ministeren retorisk i en samtale med Christian Have, der spurgte, hvad der skal til, for at hun lykkes som kulturminister.

Det vigtigste for Joy Mogensen er velfærden. Kulturen er et af mange redskaber, som kan være med til at løfte opgaven på andre områder.

“Når kulturen er prioriteret i Roskilde, er det, fordi kulturlivet har været god til at lave koblinger og række ind i de velfærdsproblemer, vi har. Da vi fik et egnsdanseteater, var der mange, der undrede sig. Men med det arbejde, de har lagt i at tage i børnehave og indarbejde dans med fokus på motorik eller tage på plejehjem og arrangere stoledans, er det selvfølgeligt, at et teater for moderne dans kan ligge i Roskilde”, fortalte hun.

Kommunal kulturtilgang

Lasse Marker, partner i konsulentbureauet Rasmussen & Marker ApS, oplevede selv Joy Mogensen på Kulturmødet, hvor han modererede en række debatter. Han er spændt på, hvordan ministerens lokalpolitiske erfaringer kommer til at præge hendes politik.

“Kommuner og stat fører kulturpolitik på meget forskellige måder. For staten handler det om at få kulturen ud til alle, så vi kan dannes som demokratiske borgere. I kommunerne er man mere optaget af at bruge kulturen til at tiltrække skatteborgere, arbejdspladser og turister samt som løftestang for velfærdsopgaver som uddannelse, integration og sundhed. Jeg er spændt på, om kulturministeren vil bruge kulturpolitikken mere instrumentelt”, siger han.

I nogle kulturaktørers øjne kan det virke bekymrende, at Joy Mogensen så konsekvent nævner velfærdsstaten, før hun nævner kulturlivet. Men måske gør hun i virkeligheden kulturområdet en tjeneste med den tilgang. Ulla Tofte, direktør på M/S Museet for Søfart, der også var på Kulturmødet, peger på, at det kan være et strategisk smart træk af ministeren.

“Hun skal finde ud af, hvordan hun taktisk kan få tilført eller i det mindste fastholde midler på kulturområdet. Og det kan hun gøre, hvis hun går ind på den her meget partipolitiske linje, der handler om, at velfærdsydelserne er det centrale, og alt andet skal grundlæggende støtte op om det. Ellers risikerer hun, at det bliver en tabersag for hende i partiet”.

Nye forventninger til institutioner

Når Joy Mogensen taler om kultur, der løfter almene velfærdsopgaver, er det i Ulla Toftes øjne udtryk for nye forventninger, som kulturinstitutioner generelt vil blive mødt af i fremtiden.

“Der er en nyttetænkning overalt i samfundet, inklusive i kulturen. Den kommer fra begge sider af det politiske spektrum, men Joy Mogensen er måske den første, der formulerer det så direkte. I det senmoderne samfund er man ikke så bange for nyttetænkning. De unge ser kulturen som et tag selv-bord for deres egen selvrealisering. Kulturen er ikke længere et mål i sig selv, men et middel til at realisere sig som menneske”, siger Ulla Tofte.

Også Lasse Marker ser en tendens til, at branchen i stigende grad vil være med til at løse andre velfærdsopgaver.

“For nylig skrev direktør på Trapholt Kunstmuseum, Karen Grøn, en kronik om, at museet gerne vil være med til at lave forløb for stressramte borgere. Det er også en måde at gøre sig relevant på”.

Ud fra Joy Mogensens baggrund og hendes foreløbige udmeldinger tror Lasse Marker på, at kulturen har fået en minister, der vil skabe forandringer.

“Jeg oplever en minister, der gerne vil føre en aktiv og offensiv kulturpolitik, ligesom hun har gjort i sin tid som borgmester i Roskilde Kommune. Og det er noget, som næsten alle i branchen efterspørger. På Kulturmødet på Mors gjorde ministeren meget ud af, at man er nødt til at forventningsafstemme, for hvis hun skal forandre noget, vil der også være nogle, der bliver sure. Det tror jeg er klogt af hende”. 

Joy forsvarer Sass Larsens kulturkritik

På den kulturpolitiske front har Socialdemokratiet været præget af indre modsætninger, efter tidligere gruppeformand Henrik Sass Larsen inden valget kritiserede, at befolkningen over skatten betaler for finkultur, som sjældent kommer det brede flertal til gode. En kritik, der blev bakket op og gentaget af partifællerne Kaare Dybvad og Mattias Tesfaye.

Problemstillingen omkring manglende bredde og brug af kulturen blev på Kulturmødet flere gange adresseret af Joy Mogensen, der udtrykte høj grad af forståelse for Sass Larsens synspunkter.

"Når jeg læser citaterne fra Sass Larsen, læser jeg, at kulturen er meget vigtig, men for nogle er den ikke til at komme i nærheden af. Det bedste eksempel er mit eget forhold til billedkunst. Kunstmuseer har været de sidste institutioner, jeg begyndte at føle mig velkommen i. Selv om det er tilgængelig, og jeg ellers er en stor kulturforbruger, så er det at gå på kunstmuseer virkelig svært. Jeg følte mig ikke velkommen, jeg følte mig dum", sagde hun i en samtale i Museernes Telt.

I Kulturmødets store debat om de kommende års kulturpolitik, nævnte Det Kongelige Teaters direktør, Kasper Holten, Sass Larsens kritik af hans egen institution.

”Det, jeg virkelig hører ham sige, er, at der, hvor han voksede op, fik man ikke samme adgang til kultur som klasser i Nordsjælland. Målsætningen må være, at ingen vokser op i Danmark uden at have fået mulighed for aktivt at beskæftige sig med kreativitet og kultur".

Den udtalelse greb Joy Mogensen i luften:

"Jeg er glad for, at du sagde det, og jeg tænker, at her står en mand, der virkelig forstår, hvad Sass sagde".

Herefter pegede hun på, at kulturen skaber en større grad af engagement, når folk selv får lov at være aktive deltagere.

”Et eksempel fra Roskilde er vores vikingeskibsmuseum: Der, hvor folk virkelig hepper og siger: hold fingrene væk, borgmester, er, når der er bådelaug, og man skal ud og sejle skibene. Jeg mener, vi stadig har en snert af det gamle kunstnerideal. Vi dyrker stadig idealet af den guddommelige kunstner og hans projekt.”