Gå til sidens indhold

DMI er klar med guide til fremtidens vandmasser

Med Klimaatlas vil alle kunne se, hvor meget vand – både fra oven og fra neden – vi må indrette vores samfund på at tage imod i de kommende år. ”Det kan sagtens være, at nogle vil spærre øjnene op, når de opdager de konkrete konsekvenser”, siger klimaforsker.

Der kommer regn, rigtig meget regn, fremgår det af DMI’s klimaatlas – en stor satsning, der nu er gået i luften. (Foto: Colourbox)

Når man taler om konsekvenser af den globale opvarmning, tænker mange på smeltende gletsjere, orkaner ved ækvator og stigende vandstand i verdenshavene. Men konsekvenserne vil kunne mærkes i hver eneste danske kommune, når vandet langs kysterne stiger, og når kældre og kloakker oversvømmes af de voldsomme regnskyl, som der bliver flere og flere af.

Hvor meget danskerne kommer til at mærke de klimamæssige konsekvenser, er nu blevet nøje beregnet og beskrevet af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) i det nye Klimaatlas, der nu er offentligt tilgængeligt på internettet. Her kan man helt ned på kommuneniveau se, hvor meget vandstanden i fjorden eller ved kysten kan forventes at stige, og hvor ofte man må indstille sig på skybrud, tørke eller stormflod.

Og vi kan godt belave os på meget større vandmasser, end vi er vant til i dag, fastslår Peter Lang Langen, leder af DMI’s enhed for klimaforskning.

”Ja, det viser tallene. Det afhænger naturligvis af, hvordan udledningen af CO2 udvikler sig, men hvis vi følger det høje scenarie, så vil antallet af skybrud blive omtrent fordoblet frem mod slutningen af dette århundrede. Havniveauet vil også stige, så der skal relativt mindre stormflod til, at havet skvulper ind over kajkanten. Det, der i dag er en 20 års-hændelse, vil indtræffe langt oftere”.

Mere ekstremnedbør

Når den globale opvarmning fører til mere regn i Danmark, skyldes det, ifølge Peter Lang Langen, at varm luft kan indeholde mere vanddamp. Den stigende temperatur vil derfor føre til mere fordampning, mere vand i atmosfæren og mere nedbør – det, meteorologer kalder en stærkere hydrologisk cyklus.

Følger man scenariet for den største temperaturstigning, forventes mængden af nedbør at stige med 25 procent i løbet af dette århundrede, og det vil især komme til udtryk i mange flere tilfælde af ekstremnedbør.

Hvis vi følger det høje scenarie, så vil antallet af skybrud blive omtrent fordoblet frem mod slutningen af dette århundrede. Peter Lang Langen

Det nye Klimaatlas er først og fremmest tænkt som et værktøj, som kommunerne kan bruge til at planlægge klimasikringen. Men oplysningerne er frit tilgængelige, så alle kan gå ind og se, hvordan scenariet ser ud i ens lokalområde.

Blandt andet kan man konstatere, at Bornholm kommer til at opleve større temperaturstigninger end resten af landet, og at Sjælland vil få større stigning i nedbør end Jylland.

Det i alt fireårige projekt blev sat i gang for to år siden med en særbevilling på godt 27 millioner kroner. For DMI har det været et stort, tværgående stykke arbejde.

”Det har krævet indsatser på en lang række område. På grund af usikkerheden kan man ikke nøjes med at kigge på en enkelt klimamodel. Man må kigge på en helt masse. Så der har været en del metodeudvikling med at opsætte og køre klimamodellerne på supercomputere og med at indsamle data. Vi har haft en høj grad af brugerinddragelse, hvor vi har talt med kommuner og en række andre interessenter om, hvad de har brug for at vide. Og så er der selve præsentationen med at designe og teste hjemmesiden. Det har virkelig været et projekt, der har samlet store dele af huset”, fortæller Peter Lang Langen.

Øjenåbner

Tallene i Klimaatlas er nye for så vidt, at det er første gang, DMI regner på så stort et antal klimamodeller og viser tal på et så geografisk detaljeret niveau. Desuden har man også inkluderet tallene fra den seneste IPCC-rapport, der netop er udkommet.

At der kommer mere nedbør og voldsomt vejr, er noget, man længe har været klar over på kommunernes tekniske forvaltninger. Men med Klimaatlas kan enhver borger få et billede af, hvordan klimaforandringerne kommer til at virke på det sted, man bor.

”Tallene er i sig selv ikke noget, der revolutionerer vores viden. Men nu kan alle og enhver logge ind, hive tallene ud og se, hvor slemt det bliver. Og det kan sagtens være, at nogle, der ikke før har været opmærksomme, vil spærre øjnene op, når de opdager de konkrete konsekvenser”.

Klimaatlas

Klimaatlas indeholder data om forventede fremtidige ændringer i klimaet på kommuneniveau og dækker hele Danmark.

Se Klimaatlas