Gå til sidens indhold

Kulturlivet ryster på hovedet over finanslovsforslag

Kulturinstitutioner slipper ikke for besparelser de kommende år ifølge regeringens forslag til finanslov. Det skuffer både ansatte og politikere uden for regeringen. Professor ser dog oplagte muligheder for, at man kan finde pengene i finanslovsforhandlingerne.

Nationalmuseet og andre kulturinstitutioner vil fortsat få skåret 2 procent af statstilskuddet hvert år. Det fremgår af regeringens finanslovsforslag. ”Helt uforståeligt”, lyder det fra museets fællestillidsrepræsentant. (Foto: Torben Åndahl / Ritzau Scanpix.)

Af Lasse Højsgaard

Spareskruen, som statsstøttede kulturinstitutioner har lidt under i flere år, kommer ikke til at stoppe. Selv om regeringen nu lader uddannelsesområdet slippe for det årlige omprioriteringsbidrag på 2 procent, så slipper kulturen ikke. Det fremgår af regeringens forslag til finanslov for 2020.

Udspillet går stik imod de politiske udmeldinger, der blev givet op til valget. Her lød det fra en lang række partier på både højre- og venstrefløjen, at man ønskede at stoppe besparelserne på kulturområdet fra 2020.

Det ønske fik også varm opbakning fra Socialdemokratiets daværende kulturordfører, Mogens Jensen. Efter regeringsskiftet har kulturminister Joy Mogensen sagt, at hun ønsker omprioriteringsbidraget ”hen hvor peberet gror”, men at hun ikke kunne melde noget ud, før finansministeren havde afklaret de økonomiske muligheder.

Og onsdag stod det altså klart, at S-regeringen ikke ønsker at prioritere at lempe vilkårene for kulturinstitutionerne – i hvert fald ikke i første omgang.

Svært at planlægge aktiviteter

Finanslovsudspillet bliver umiddelbart modtaget med stor skuffelse blandt ansatte inden for kulturlivet.

”Det er helt uforståeligt for mig, at man kan fremsætte sådan et finanslovsforslag. Der er jo brug for, at man styrker museumsområdet, og så gør man det stik modsatte. Det virker absurd, at man fjerner besparelserne stort set alle andre steder, men ikke inden for kulturen. Og det stemmer heller ikke særlig godt overens med de løfter, der blev givet under valgkampen”, siger seniorforsker John Lund, der er tillidsrepræsentant på Nationalmuseet.

Her mærkede man sidste år konsekvenserne af omprioriteringsbidraget med en sparerunde, der kostede 34 stillinger og lukningen af to udstillingssteder.

”Som vores direktør Rane Willerslev allerede har sagt, vil det være katastrofalt for museet, hvis nedskæringerne fortsætter efter i år. Det er helt uforsvarligt. Så det eneste håb, vi klynger os til nu, er de andre partier, der har meldt ud, at besparelserne skal tages af bordet”, siger John Lund.

Også arkiv- og biblioteksområdet kan med finanslovsforslaget se frem til stadig færre midler.

”Det er vi kede af og skuffede over, eftersom de fleste partier i Folketinget havde lovet, at besparelserne ville høre op. Hvis vi i det mindste kunne få at vide, hvornår de stopper. For det gør det voldsomt svært for os at planlægge vores aktiviteter, når vi ikke ved, hvor længe det bliver ved”, siger Helle Damgaard Andersen, tillidsrepræsentant ved Rigsarkivet.

Partier vil presse S

Også politisk har der været skuffelse over for de fortsatte kulturbesparelser. Zenia Stampe, kulturordfører for Radikale, kritiserede regeringens udspil, og 7. oktober lancerede partiet et kulturudspil, der indebærer at området tilføres i alt 200 millioner kroner yderligere på finansloven. Ud over et stop for besparelserne skal der afsættes flere penge til både museer og musiklivet. Også Jakob Mark, tidligere kulturordfører for SF, har efter finanslovsudspillet krævet, at omprioriteringsbidraget på kulturområdet helt stoppes.

Op til valget var Venstre også blandt de partier, der ønskede fuldt stop for det omprioriteringsbidrag de, som regeringsparti, selv indførte i 2015. Og det ønske vil de holde fast på i finanslovsforhandlingerne, siger partiets kulturordfører Britt Bager.

”Det er fortsat vores politik. Vi vil gøre, hvad vi kan, og det håber jeg regeringens støttepartier også vil. De gik også til valg på at afskaffe omprioriteringsbidraget, så jeg håber, de vil hjælpe Venstre med at presse Socialdemokratiet på det”, siger Britt Bager til Magisterbladet.

Et lille nøk

Op til finanslovsforhandlingerne har regeringen afsat en reserve på 2,1 milliarder kroner til initiativer, der kan forhandles med finanslovens aftaleparter. I finanslovsforslaget hedder det, at pengene skal gå til ”blandt andet velfærd, herunder minimumsnormeringer og grøn omstilling”, men penge til kulturområdet vil potentielt set også kunne findes i denne reserve.

Når det ikke er et større beløb, er det svært at forestille sig, at man ikke vil bruge den mulighed fra regeringens side. Hans Dam Christensen

Og det er måske slet ikke så usandsynligt, at finanslovsforhandlingerne kan føre til, at besparelserne alligevel bliver fjernet. Det vurderer Hans Dam Christensen, professor i kulturformidling ved Københavns Universitet. Besparelserne, der er tilbage på kulturområdet, løber nemlig kun op i cirka 50 millioner kroner årligt, og det er en lille brik i det store, finanspolitiske puslespil.

”Det vil skabe tilfredshed mange steder, og når det ikke er et større beløb, er det svært at forestille sig, at man ikke vil bruge den mulighed fra regeringens side. Nu er omprioriteringsbidraget jo blevet fjernet andre steder, og det er et meget lille nøk, der skal til for at gøre det på kulturområdet også”, siger Hans Dam Christensen.

Borgerligt kulturprojekt lukket ned

Da finansloven for 2019 blev vedtaget sidste efterår, havde regeringen lavet en såkaldt ”kulturpakke” med en række særbevillinger til forskellige initiativer og institutioner. I den efterfølgende debat mente flere, herunder også Hans Dam Christensen, at disse bevillinger var målrettet detailønsker fra enkelte kulturpolitikere, og man på denne måde brød armslængdeprincippet ved at omfordele penge fra overordnede rammebevillinger til målrettede politiske projekter.

I forhold til dette tager det nye finanslovsforslag imidlertid et skridt tilbage, vurderer Hans Dam Christensen. Han bemærker, at et af de største punkter i ”kulturpakken” – projektet ’Kend dit land’, som går ud på at finansiere busrejser med 4. klasser til kulturattraktioner rundt omkring i landet – er blevet droppet.

”'Kend dit land' var et politisk projekt, der passede til ønskerne for en borgerlig regering og dens støttepartier. Så med lukningen af det kan man generelt håbe, at der måske kommer færre af de der små øremærkede projekter. Også ud fra en forståelse af, at politikerne skal have armslængde”, siger han.

Lukningen af ’Kend dit land’ har dog også været med til at finansiere, at Kulturministeriet trods alt har droppet besparelserne på de videregående uddannelser, der hører under ministeriet.

”Det var et voldsomt dyrt projekt til over 70 millioner kroner over fire år, og dermed er der blevet frigjort en del penge til kulturbudgettet. Men jeg noterede også, at det var mange penge, der blev allokeret, uden at man egentlig havde evidens for, at de virkede. Så på den måde var der en vis saglig begrundelse for at lukke projektet,” siger han.