Gå til sidens indhold

Museumslønninger hænger efter – både indadtil og udadtil

Akademikere på museer ligger langt under de kommunale løngennemsnit. Men også blandt museerne er der meget store forskelle. ”Det har jeg det ikke godt med,” siger direktør på Vendsyssel Historiske Museum, der ligger i den tunge ende.

Arkæologer fra Moesgaard Museum på udgravning. Museumsansatte akademikere ligger langt under gennemsnittet på den kommunale overenskomst, viser en sammenligning af lønstatistikker. (Foto: Jacob Due / Moesgaard Museum.)

Af Lasse Højsgaard

Selv om museumsansatte akademikere er ansat på samme overenskomst, er der store forskelle på, hvor meget de får i løn, selv om de har samme anciennitet. Og sammenligner man med kommunalt ansatte akademikere generelt, er lønnen betydeligt lavere – typisk mere end 100.000 kroner om året.

Det viser en lønstatistik for akademikere på kulturhistoriske museer, som DM Natur & Kultur har sammenlignet med et udtræk fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

Statistikken, som bygger på lønoplysninger fra september 2018, viser store lønforskelle mellem de enkelte museer, selv hvis man sammenligner grupper med tilsvarende anciennitet. For eksempel er gennemsnits-bruttolønnen på VejleMuseerne for ansatte med 15 års anciennitet og mere ca. 485.000 kroner om året. På Sydvestjyske Museer får samme gruppe i gennemsnit 80.000 kroner mere om året. Tilsvarende forskelle ser man i gruppen af nyuddannede med 0-3 års erfaring. Her ligger Museum Midtjylland lavest i statistikken med ca. 366.500 kroner, mens gennemsnittet på Museum Sydøstdanmark i den anden ende lyder på ca. 443.500 kroner.

Store forskelle. Men slet ikke så store som hvis man sammenligner museumslønninger med de gennemsnit, der er blandt akademikere i almindelighed ansat på kommunale overenskomster. Her ligger museumsakademikere typisk 100.000 kroner under i årsløn, og på de lavtlønnede museer er forskellen således endnu større.

TR: ”Horribelt”

Moesgaard Museum er et af de museer, der ligger i den tunge halvdel af lønstatistikken. Tillidsrepræsentant Michael Vinter Jensen har på eget initiativ indhentet oplysninger fra Aarhus Kommune for at sammenligne lønniveauet med kommunens øvrige magistre.

”I sammenligningen kan jeg se, at vores bedst lønnende magistre her på museet – og det er altså folk med 15-20 års anciennitet – får det samme som gennemsnittet i hele kommunen. Hvis de bedst lønnede på et af landets største museer kun får, hvad der svarer til en gennemsnitsløn, så stemmer det altså ikke overens i min verden”.

Han forklarer det lave lønniveau på museer med, at det faglige engagement er så stort, at folk tilsidesætter kravene om at få en god løn.

”Der er en mærkelig opfattelse af, at museumsfolk får lov at beskæftige sig med det, vi brænder for, så vi er bare glade for at have et arbejde, og derfor holder vi kæft omkring lønnen”, siger Michael Vinter Jensen, der kalder bundniveauet blandt museer for ”horribelt”.

Museumsområdet har, som det øvrige kulturområde, været presset økonomisk i de senere år af de vedvarende 2-procents-besparelser på statstilskuddet. Men det, mener han, undskylder ikke det lave lønniveau.

”Det er rigtigt, vi har haft et omprioriteringsbidrag, men behøver det have indflydelse på lønnen? Så må der jo bare være opgaver, vi ikke løser. Desuden er mange opgaver eksternt finansieret. Og om man skriver 400 eller 450 kroner som timepris på budgettet, er jo ikke noget, der gør, det ikke bliver godkendt. Tilsvarende er der ingeniører, der snildt tager 1000 kroner i timen”, siger han.

Han tilføjer dog, at det er lykkedes at rykke lønniveauet på Moesgaard, blandt andet ved hjælp af museum-lønstatistikken, som ud over den seneste udgave også blev lavet i 2017.

Hvis de bedst lønnede på et af landets største museer kun får, hvad der svarer til en gennemsnitsløn, så stemmer det altså ikke overens i min verden.
Michael Vinter Jensen

”Jo, måske er vi for blødsødne”

At Moesgaard – et stort museum ved landets næststørste by – ligger i den tunge ende illustrerer, at der ifølge statistikken ikke er nogen tydelig sammenhæng mellem geografi, størrelse og lønniveau. Museer med lave lønninger findes eksempelvis både i udkantsområder og ved storbyerne.

Vendsyssel Historiske Museum i Hjørring ligger også lavt i statistikken. En konkret forklaring på det er, at museet er et af de få, hvor medarbejderne er på den statslige overenskomst, hvor grundlønnen er noget lavere end den kommunale.

Men det er blot en af flere forklaringer, mener museumsinspektør og tillidsrepræsentant Marlena Haue. En anden er, at medarbejderne i mange år ikke har været internt organiseret.

”Vi fik forholdsvis sent oprettet en DM-klub, og det har haft en stor betydning, for så var der ikke nogen, der kunne slå i bordet på fællesskabets vegne. Derfor er vi forholdsvis nye i forhandlings-gamet, og det gør, at vi stadig ligger efter”, siger Marlena Haue.

Hun kan godt genkende et billede af museumsansatte som nogen, der er så glade for deres arbejde, at de ikke sælger sig dyrt nok.

”For arkæologer hænger de faste jobs ikke på træerne. Hvis man gerne vil grave, er der jo kun et vist antal museer i landet, og dertil kommer, at man så skal rykke familien op med rode, hvis man vil skifte job. Så jo, måske er vi for blødsødne. Men hverdagen går jo bare derudaf, og så stiller man sig tilfreds og får ikke tænkt på, at man skal forhandle den der løn”, siger hun.

Med til historien hører dog, at det lykkedes Marlena Haue at få forhandlet et nyt tillæg til en medarbejder pr. 1. januar – umiddelbart efter statistikken var blevet opgjort. Hendes store mål er dog, at få medarbejderne over på den kommunale overenskomst.

”Det vil give et kæmpe løft, også i forhold til pension. Men Rom blev ikke bygget på en dag, og vi må langsomt bevæge os opad”, siger hun.

Ikke noget fokus på løn

Det at ligge lavt på lønstatistikken er bestemt ikke noget, der huer Marlena Haues chef Anne Dorthe Holm, som er direktør for Vendsyssel Historiske Museum.

”Det har jeg det ikke godt med. Dels fordi jeg ikke synes, det er rimeligt, men også fordi jeg gerne vil have de bedste medarbejdere og være en attraktiv arbejdsplads”, siger hun.

Anne Dorthe Holm forklarer de store forskelle på museumslønninger med de meget varierende tilskudsordninger fra henholdsvis stat og kommuner, som museerne eksisterer under, men hun nævner som Marlena Haue også den enkle begrundelse, at der nogle steder bare ikke er fokus på lønnen. Og Vendsyssel har været et af de steder.

”For mit eget vedkommende er det noget, jeg har meget fokus på, og jeg har selv forsøgt at rette op på forholdene. Jeg kan godt se, at det ligger tungt for akademikernes vedkommende. Vi har et generelt lønefterslæb, og vi tager grupperne en af gangen, men vi er ikke i mål endnu”, siger Anne Dorthe Holm, der tiltrådte som direktør 1. december 2017.

Hun bekræfter også, som Marlena Haue siger, at det har haft en betydning, at medarbejderne har fået sig ordentligt organiseret med en klub og en tillidsrepræsentant.

”Det har helt klart en betydning, at der bliver talt med en fælles stemme. Så lønløftet er både noget, jeg selv forsøger at tage hånd om, men også noget der sker, fordi det bliver italesat overfor ledelsen”.

Lønstatistik har hjulpet

Lars Egholm Nielsen er museumsinspektør og tillidsrepræsentant-suppleant ved Nordjyllands Historiske Museum, og så står han bag museum-lønstatistikken sammen med kollegaen Niels Haus, som er tillidsrepræsentant. Han ser også netop medarbejdernes organisering som en faktor og måske et mønster for, hvilke museer der ligger højt og lavt på lønningerne.

”Museumslandskabet har jo ændret sig en hel del i forhold til, at mange mindre museer er blevet lagt sammen i fællesskaber, og det har medført bedre struktur omkring lønforholdene. Det gælder blandt andet mit eget museum. Vi er 14 små lokalmuseer, der er blevet lagt sammen, og vi har fået en tillidsrepræsentant og fået styr på lønstrukturen. For 10-15 år siden var det meget individuel forhandling og uigennemskuelige grunde for tillæg”, fortæller Lars Egholm.

Både fra Moesgaard og Vendsyssel lyder meldingen, at lønstatistikken har været et godt redskab til at få løftet lønningerne, og det er præcis, hvad Lars Egholm har håbet på.

”På mit eget museum har direktøren hilst statistikken velkommen og glædet sig over, at vi lå på gennemsnittet, og jeg tror helt klart, at især nogle af de mindre museer kan bruge den som løftestang til at få forhandlet en bedre lønstruktur på plads”, siger han.

Statistikken indeholder imidlertid kun oplysninger fra de museer, der har en AC-tillidsrepræsentant, og Lars Egholm frygter derfor, at det samlede lønbillede ser endnu værre ud.

”De arbejdspladser, der er helt bag om dansen, er slet ikke med i rapporten. Så det er i virkeligheden nok der, det største stykke arbejde ligger”.

Grafikken viser henholdsvis løngennemsnit på museumsområdet samlet samt udvalgte museer, opgjort på baggrund af indberetninger fra september af 2018, henholdsvis løngennemsnit for kommunalområdet samlet samt gennemsnittet for kommuner i udvalgte regioner pr. december 2018 (kilde: ’Lønstatistik for AC-medarbejdere på Kulturhistoriske Museer’ og Kommunerne og Regionernes Løndatakontor).