Gå til sidens indhold

Lex-samarbejde skal give endnu mere ordbogs-trafik

Formanden for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab tror på, at den nye, fælles opslagsportal lex.dk vil gøre de digitale ordbøger endnu mere brugt og dermed synlige over for de politikere, der skal sikre økonomien.

Ordbog over det danske sprog er et af de værker, som Det Danske Sprog- og Litteraturselskab vil gøre til en digital ressource i den nye vidensportal lex.dk.

Af Lasse Højsgaard

Den fælles vidensportal, som blandt andet skal rumme en åben, digital udgave af Den Store Danske Encyklopædi, har fået et navn: lex.dk. Navnet er samtidig den internetadresse, hvor man fra 2020 vil kunne finde valid, forskningsbaseret opslagsviden på dansk.
Vidensportalen blev reelt besluttet, da Finansloven 2019 afsatte en bevilling på 23 millioner kroner over fire år til etableringen, og som det første skridt har de fire parter bag initiativet nu stiftet Foreningen lex.dk.

Projektet bliver ofte fremstillet som redningen af Den Store Danske, som Gyldendal ellers opgav at videreføre, fordi økonomien var for dårlig. Men der er langt mere på spil end blot det. Portalen skal være indgang til en række åbne opslagsværker, som drives ved hjælp af fonde og offentlige bevillinger. Det skal sikre mere trafik og dermed styrke dem i de evige bestræbelser på at finde finansiering.

Det gælder ikke mindst for Det Danske Sprog og Litteraturselskab (DSL), som er et af de fire medlemmer i foreningen. DSL udgiver en række ordbøger og andre værker digitalt, hvoraf den mest udbredte er Ordnet.dk.

”Vi forventer, det vil øge trafikken på vores del af systemet og øge anvendeligheden af de andre dele af tjenesten. Så vi opfatter det som en ekstra gevinst for os, at vi kan være med i det projekt”, fortæller Gorm Tortzen, der er formand for DSL’s bestyrelse.

Usikker trods succes

Ordnet.dk har trafikmæssigt været en dundrende succes. Mere end 100.000 gange i døgnet går nogle ind på den åbne ordbog for at tjekke stavningen eller betydningen af et ord.

”Vi havde nogle drømme om, at vi måske ville få 20-30.000 daglige besøg, men tænkte også, at det nok var lidt højt sat. Så vi har fået meget større succes, end vi egentlig havde forventet. Og det viser, at der er et behov for det her”, siger Gorm Tortzen.

Men trods den store popularitet er Ordnet.dk i en økonomisk usikker situation. Driften af det digitale opslagsværk er i øjeblikket finansieret med 60 procent af Carlsbergfondet, mens resten i de seneste tre år har været betalt af en finanslovsbevilling, som udløber dette år. Gorm Tortzen føler sig imidlertid ikke sikker på, at det vil ske.

”Vi har haft vanskeligt ved at råbe politikerne op. I dele af Folketinget opfatter man ikke det her som et offentligt projekt. Og det gør, at vi kan få problemer med at få Ordnet finansieret i fremtiden”, siger han.

Vidensbaser supplerer hinanden

Og derfor er lex-portalen vigtig for DSL. Her er der nemlig tale om, at et bredt kulturpolitisk flertal anerkender, at åbne, digitale opslagsværker er et offentligt gode, som skal betales med offentlige penge.

”Ordnet er open access, og det betaler ikke sig selv. Carlsbergfondet har valgt at finansiere den, og det er jo meget pænt af dem. Men egentlig synes jeg, det burde være en offentlig opgave. Og det er et af motiverne til, at vi er gået ind i det her samarbejde. Her bliver det synligt, at vi i lex trækker på samme hammel, og laver open access-faciliteter for hele samfundet”.

DSL’s ordbøger skal fortsat være selvstændige værker med egen indgang. Men fremover skal de yderligere virke som en slags sproglig baggrundsressource for teksterne i eksempelvis Den Store Danske Encyklopædi og Trap Danmark.

”Det geniale er, at vi kan koble vores informationskilder med andres – encyklopædiens, Traps, Biografisk Leksikon og hvad der ellers kommer til at være tilknyttet. Så hvis man eksempelvis læser i Trap Danmark om morænelandskab og studser lidt over det ord, så får man ved at trække musen hen over ordet en henvisning til Den Danske Ordbog, som forklarer, hvad det betyder. Så ordbøgerne bliver pludselig tilgængelig på en anden måde end de ellers ville være.”

Her bliver det synligt, at vi i lex trækker på samme hammel, og laver open access-faciliteter for hele samfundet. Gorm Tortzen

Andre ministerier bør bidrage

Ifølg Gorm Tortzen vil DSL levere omkring 407.000 sprog- og ord-artikler ind til systemet. Artiklerne stilles gratis til rådighed, men to af selskabets datalingvister kommer til i perioder at arbejde med at få systemerne til at tale sammen – arbejde, som vil blive afregneret og betalt af finanslovsbevillingen til lex.

Kan du frygte, at den store bevilling til lex gør, at kulturpolitikerne ikke vil bruge flere penge på åbne opslagsværker og derfor dropper støtten til drift af Ordnet.dk?

”Nej, det gør jeg ikke. Når der er tale om politikere, kan man jo aldrig vide sig sikker. Men vi mener, at vi ved at indgå det her samarbejde tydeliggør, at vi ligesom Trap og encyklopædien hele tiden er nødt til at udvikle os. Lex.dk skal være pålideligt og moderne, og det skal det være i alle felter, også i det, vi leverer”, siger Gorm Tortzen.

I stedet for ensidigt at satse på at få Ordnet-finansieringen fra Kulturministeriet, vil Tortzen og DSL foreslå, at tre ministerier – Kultur-, Undervisnings- samt Uddannelses- og Forskningsministeriet – i fællesskab står for finaniseringen. Blandt andet med henvisning til, at rigtig mange af Ordnets brugere er elever og studerende, der skriver opgaver.

Medlemmer af Foreningen lex.dk er ud over DSL Gyldendal, der står bag Den Store Danske Encyklopædi, Gads Forlag, der ejer Trap Danmark, samt Danske Universiteter.