Gå til sidens indhold

Udenlandske kolleger er svære at organisere

Fagforeninger som DM har en særlig udfordring med at få akademikere fra andre lande til at melde sig ind. En arbejdsgruppe skal se på, om der findes nogle veje til bedre organisering af de udenlandske kolleger.

Af Lasse Højsgaard

Der er alt for få udenlandske akademikere, der er medlem af en fagforening. Det er et problem, man længe har været bevidst om i DM, og det bliver stadig mere presserende, efterhånden som internationaliseringen gør, at der bliver flere og flere udlændinge i danske, akademiske jobs.

”Vi ser et kæmpe potentiale i den her gruppe, især på universiteterne, hvor snart halvdelen af det videnskabelige personale kommer fra udlandet. Det har vi længe haft fokus på, og spørgsmålet er, hvorfor de ikke melder sig ind”, siger forhandlingskonsulent i DM Sarah Rosenkrands.

Hun er deltager i en arbejdsgruppe med konsulenter og tillidsrepræsentanter, der skal diskutere, hvordan man kan knække koden til de udenlandske kolleger.

Udfordringen her er blandt andet, at der ikke er én, men mange koder, der skal knækkes. Med andre ord: der er utrolig store forskelle på, hvordan man ser på fagforeninger, alt efter hvilken del af verden, man kommer fra.

”Som en af vores tillidsrepræsentanter lidt karikerende fortæller: Amerikanere er mest interesserede i, hvad de kan få i løn. Italienere og grækere er nervøse for at udstille sig som medlem af en faglig organisation, for de tror, de kommer i bad standing hos arbejdsgiveren. Asiaterne er sådan nogle, der finder sig i alt. Så alt efter, hvor man kommer fra i verden, er der forskellig forståelse for, hvad der ligger i at være medlem af en faglig organisation”, siger Sarah Rosenkrands.

TR og ledelse skal stå side om side

Hun peger på, at der ligger en stor udfordring i at fortælle nye, udenlandske kolleger om den danske model og om fordelen ved at melde sig ind i en fagforening. For det er ofte ikke noget, de har stort kendskab til i forvejen.

”Vi tror, det er gennem de lokale tillidsrepræsentanter, at det skal fortælles, sådan at de også kender deres tillidsrepræsentant og ved, hvem de skal gå til, hvis de kommer i problemer. Men vi tænker også, at vi skal gøre det i samarbejde med arbejdsgiverne. Hvis tillidsrepræsentanten står ved siden af ledelsen og taler om faglige organisationer, så bliver de der nervøse grækere og italienere beroliget, fordi de kan se, at vi er enige om modellen”.

Sarah Rosenkrands fortæller, at de deltagende tillidsrepræsentanter i arbejdsgruppen alle har en rutine med at skrive til nye kolleger og byde dem velkommen. En af dem har oven i købet lavet et standard-brev, der forklarer, hvad den danske model er.

”Hun skriver et introbrev til dem og holder to klubmøder årligt i arbejdstiden, hvilket hun har fået lov til af ledelsen – typisk temamøder om karriere, løn og den slags. Hun lægger meget vægt på at være en synlig tillidsrepræsentant, som jævnligt er ude og fortælle, hvad hun laver, og hun siger, hun kan mærke, at der er ved at ske noget, blandt de udenlandske kolleger – en større bevidsthed.”

Midlertidigt ansatte kan ikke se idéen

Men det er op ad bakke, erkender Sarah Rosenkrands. På forskningsinstitutionerne, hvor der er mange udenlandske medarbejdere, der oplagt passer ind i DM’s medlemskreds, er det ofte midlertidige stillinger, de er ansat i – typisk som postdoc’er eller ph.d.-studerende.

”Og det er klart, at hvis de kun er her for en kortere periode som tidsbegrænsede ansatte, så giver det måske ikke mening at melde sig ind og betale til noget, man ikke helt forstår værdien af”, siger hun, men tilføjer også, at der kan være rigeligt brug for DM’s rådgivning og støtte fra tillidsrepræsentanten, selv om man er tidsbegrænset ansat.

Oven i problemerne med at forstå formålet med fagforeningen, kommer også små praktiske udfordringer, for eksempel at der ofte tales dansk på klubmøderne. Det hører Sarah Rosenkrands jævnligt om.

”Det er jo et problem, for hvis der konsekvent bliver talt dansk, bliver man holdt udenfor og er ikke en del af fællesskabet. Så det skal man også være opmærksom på.”

I forhold til den sproglige udfordring har DM taget det første skridt med et engelsksproget subsite på dm.dk, der netop fortæller om den danske model og fordelene ved et DM-medlemsskab.

Hvis der konsekvent bliver talt dansk, bliver man holdt udenfor og er ikke en del af fællesskabet. Sarah Rosenkrands

Behov for mere individ-fokus

Arbejdsgruppen i DM har også talt om muligheden for at stifte netværk blandt de udenlandske medarbejdere og måske arrangere særlige møder, der måske også kan inkludere medlemmernes ægtefælle og familie. En hjælp til at lære andre at kende og lære om de praktiske forhold i det nye land, de bor i.

Og endelig er det muligt, at man er nødt til at gå lidt bort fra den danske, kollektive tilgang og slå på individuelle fordele ved medlemskabet.

”Vi går jo meget op i det kollektive – at det er vigtigt at stå sammen og bidrage til fællesskabet. Men det kan godt være, at tilgangen mere skal handle om: hvad kan jeg få ud af det? Spørgsmålet er, hvor meget det sælger, at man som medlem støtter op om den kollektive overenskomst. Måske skal de i højere grad høre de gode historier om, hvordan vi har været i stand til at hjælpe de enkelte medlemmer?” siger Sarah Rosenkrads.

Arbejdsgruppen omkring hvervning af udenlandske akademikere er i første omgang fokuseret på universiteterne. Men ifølge Sarah Rosenkrands skal ideerne, gruppen kommer med, også udmøntes på andre forskningsinstitutioner og DM-arbejdspladser med mange udlændinge.

DM på engelsk

På denne side kan du bl.a. se DM's engelsksprogede film, der kort fortæller om den danske arbejdsmarkedsmodel.

Læs mere