Gå til sidens indhold

Sådan fungerer norsk encyklopædi-forbillede

I Norge drives nationalleksikonet Store Norske Leksikon af en forening af videnskabsinstitutioner. Med 2 millioner unikke besøg om måneden har man skabt en kæmpe kanal for forskningsformidling.

Store Norske Leksion var tæt på lukning, men drives nu succesfuldt af en række universiteter og vidensinstitutioner. (Foto: SNL)

Af Lasse Højsgaard

Der bliver kigget nordpå i den overlevelsesplan, som der er lagt for Den Store Danske Encyklopædi, og som partierne bag finansloven 2019 har valgt at støtte. Online-leksikonet skal efter planen drives af en forening, hvor de danske universiteter har en central rolle. Og det forslag er lavet med direkte inspiration fra Store Norske Leksikon (SNL).

SNL blev frem til 2010 udgivet af Kunnskapsforlaget, men på grund af dårlig økonomi besluttede de – som Gyldendal har gjort i Danmark – at lukke online-værket. I første omgang blev SNL reddet af to fonde, der finansierede udgivelsen frem til 2015, og så valgte universiteterne at overtage driften sammen med 6 andre videnskabsinstitutioner i foreningen SNL. Universiteternes motiv var bedre at kunne leve op til deres formidlingsforpligtelser.

Søsterværk

”Den danske encyklopædi er vores søsterværk. Indholdet i de to leksika ligner meget hinanden, og for nogle år siden stod vi i Norge i fuldstændig samme situation, som den danske encyklopædi står i nu. Men den model, vi har fundet, fungerer godt, og omkostningerne er forholdsvis små for dem, der er med til at finansiere”, fortæller Erik Bolstad, der er chefredaktør for SNL.

De norske universiteters motiv for at overtage driften af SNL var, at det kunne styrke deres forskningsformidling.

”Universiteterne er gode til at forske og undervise. Men de havde i flere år fået kritik for ikke at formidle nok og godt nok. Med SNL fik universiteterne en meget velegnet kanal for forskningsformidling”, siger Erik Bolstad.

Han fortæller, at den trykte udgave af SNL over 40 år nåede at sælge 270.000 eksemplarer. I dag har snl.no flere læsere på én dag end salget af alle de trykte leksika til sammen og 2 millioner unikke besøg på en måned.

Ekstra indkomst til forfattere

Organisationen omkring SNL består af et sekretariat på 9 fastansatte personer, der hver især har redaktøransvar for et antal fagområder. Den faglige redigering og en stor del af skribent-arbejdet varetages dog af 700 fagfolk, der har fået uddelegeret faglige ansvarsområder. En stor del af disse er universitetsforskere. Der er tale et såkaldt ”betalt tillidshverv”, hvor ny tekst aflønnes med 44 ører per tegn. Ifølge Erik Bolstad ligger en typisk årlig honorarindkomst for 10.000 kroner. Men nogle frasiger sig honoraret, fordi de laver arbejdet i arbejdstiden.

Honorar-betalingen sluger cirka en tredjedel af budgettet på 15 millioner. Den anden tredjedel går til aflønning af sekretariatet, og resten bruges på husleje, udvikling af publiceringssystemet og diverse udgifter.

Driften af SNL finansieres som nævnt af foreningen SNL, hvor udgifterne fordeles efter institutionernes – medlemmernes – størrelse. Der er imidlertid også politisk bevilgede penge inde over, nemlig et fast tilskud fra det norske storting på 5 millioner kroner.

Til sammenligning satser gruppen bag relanceringen af Den Store Danske på at få et årligt budget på 25 millioner kroner. Den danske portal forventes at blive noget større, da den også skal indeholde det topografiske leksikon Trap Danmark og muligvis en række andre opslagsværker.

Når jeg skriver en videnskabelig artikel, er der måske ti, der læser den. Men de populæreste leksikon-artikler, jeg har skrevet, har måske haft 20.000 læsere. Rune Selbekk, geolog

Belønnes med mange læsere

Rune Selbekk er lektor i geologi ved Universitet i Oslo, og så er han en af Store Norske Leksikons mest aktive fagansvarlige med ansvar for indholdet i omkring 1350 artikler om bjergarter, meteoritter, vulkanologi med mere.

Arbejdet med at tjekke og ajourføre artikler eller skrive nye foregår mest i fritiden eller som et afbræk i arbejdsdagen.

”Hvis man trænger til en pause fra forskningsarbejdet, er det fint at gå ind og redigere lidt artikler. Det er også en måde at holde sig opdateret omkring en masse mindre emner”.

Men han også opgaven som en del af den forskningsformidling, som norske forskere præcis som danske har som en del af jobbeskrivelsen.

Og arbejdet med leksikon-artiklerne har en indbygget belønning, som de færreste forskningsartikler giver – de bliver læst. Af mange.

”Når jeg skriver en videnskabelig artikel, er der måske ti, der læser den. Men de populæreste leksikon-artikler, jeg har skrevet, har måske haft 20.000 læsere. Så det er inspirerende. Du får også ofte tilbagemeldinger fra læserne om, at de synes, det er interessant, og om jeg kan give dem yderligere oplysninger. Jeg ser det som en fin måde at markedsføre universitetet.

Ansvar for 1250 artikler

Rune Selbekk har selv skrevet godt 100 artikler i SNL om bjergarter og mineraler. Men hans faglige ansvar dækker over yderligere ca. 1250 artikler inden for 6 geologiske kategorier.

”Jeg har ansvaret for at gå dem igennem og sørge for, at de er opdaterede og korrekte. Vi har et værktøj, der viser, hvor meget artiklerne bliver læst, og hvornår de sidst blev opdaterede. Så hvis der er gået eksempelvis 2-3 år for en artikel, bør jeg lige tage et kig. Særligt hvis det er en af de mere læste”.

Han har ikke selv et estimat på, hvor meget tid, han bruger på opgaven.

”Nej. Vi videnskabsfolk er ikke gode til at tælle timer”.

Ifølge Joachim Malling, direktør i G.E.C. Gads Fond og med-initiativtager til projektet omkring Den Store Danske, skal det videnskabelige arbejde med den danske encyklopædi have udgangspunkt i universiteterne, men også trække på faglige kræfter uden for universitet.

”Det skal blot være folk med en faglig og uddannelsesmæssig baggrund, så de kan udtale sig som eksperter”, siger Joachim Malling.

Det er Gads Forlag, der står bag Trap Danmark, og her er der i lighed med Norge været en eksterne gruppe af bidragsydere på omkring 800 forskere og akademikere, der har fået betaling for deres tekster.

Interviewet med Erik Bolstad og Rune Selbekk har tidligere været bragt i bladet Forskerforum.