Coronavirus

Du kan bruge DM’s digitale vejledning eller kontakte os, hvis du har spørgsmål til, hvordan virussen påvirker dit arbejdsliv.

Gå til sidens indhold

Leder

Tæppefald for NATUR & KULTUR, tak for denne gang!

Af Lars Trap-Jensen, DM NATUR & KULTUR

At man som ansat i kulturbranchen skal være mere end almindeligt omstillingsparat, kommer nok ikke som nogen nyhed for dette magasins læsere. På denne plads har vi gennem årene skrevet meget om nedskæringer og økonomisk pres på museerne, om konsekvenserne af omprioriteringsbidraget og om politikeres og direktørers ensidige optagethed af billetsalg og publikumstal. Dette nummer af NATUR & KULTUR udgør ingen undtagelse i den henseende. Vi fortæller bl.a. historien om en ny runde med omstrukturering på Nationalmuseet, der for tiden planlægger at flytte sin afdeling for forskning, samling og bevaring fra Prinsens Palæ i det indre København til det nu lukkede udstillingssted Brede Værk i Lyngby. Og samme museum kaster sig ud i en ny formidlingsform som en del af partnerskabet bag den nye radiokanal LOUD, der vandt udbuddet af den nye DAB-kanal for næsen af Radio24syv – sammen med bl.a. postmuseet Enigma. Det sker i endnu et forsøg på at få flere kunder i butikken; denne gang er det især de unge, man håber at få fat i.

Hvad der til gengæld er nyt, er, at NATUR & KULTUR nu selv skal smage den medicin, vi så ofte har skrevet om. Et flertal i DM’s hovedbestyrelse har nemlig besluttet, at der skal findes besparelser på foreningens kommunikationsbudget, og her er de kritiske øjne bl.a. faldet på sektorbladene for DM Offentlig, DM Privat og altså vores eget magasin for DM Forskning & Formidling. Begrundelsen er, ja gæt engang, for lave besøgstal eller, omsat til det digitale blads verden, for få klik. Dette magasin er derfor det endegyldigt sidste nummer i rækken, idet lukningen sker med udgangen af 2019.

Det kan man beklage, og det skal vi da være de første til at gøre, men som de loyale, imødekommende og omstillingsparate magistre, vi er, ser vi derefter straks på de muligheder, den nye virkelighed byder på, for at sikre, at der også i fremtiden kan fortælles historier til vores medlemmer om de ting, der rører sig på museerne, arkiverne, bibliotekerne, sygehusene og de naturvidenskabelige institutioner.

Det stof skal nu alene behandles i Magisterbladet. Med lukningen af tre magasiner og en plan for Magisterbladet, der betyder at der udkommer et nummer mindre om året fra 2020, vil det være urigtigt at påstå, at området vil blive dækket lige så godt fremover. Det vil det ikke. Til gengæld er der et håb om, at artiklerne dels vil nå ud til flere medlemmer, dels vil få et endnu mere aktuelt præg.

Midlet til at nå ud til flere hedder segmentering. Det betyder, at de nyhedsbreve, som DM’s medlemmer modtager, gerne skulle have et indhold og komme i et tempo, der opleves som passende af det enkelte medlem. Det er noget, som løbende skal finjusteres, i takt med at Magisterbladets redaktion får tilbagemeldinger og gør sig erfaringer.

Nogle af de penge, der spares med den nye plan, tænkes til gengæld brugt på at skrive flere mindre, men dagsaktuelle nyheder – også fra vores verden.

Vi håber, at den plan lykkes. Og vi agter i øvrigt ikke at pensionere os selv af den grund. Noget af det, der efter vores mening har været en stor fordel ved magasinet, er, at redaktionsgruppen er sammensat af medlemsvalgte repræsentanter, der til hverdag er ansat på den samme type arbejdspladser som de medlemmer, vi har skrevet for. Det gør, at vi har god føling med, hvad der optager medlemmerne fagligt og politisk, og det har vi kunnet bruge til at videregive idéer og stof, der fortjente at blive behandlet journalistisk. Den særposition har vi tænkt fortsat at gøre brug af ved at tippe Magisterbladets journalister, når vi støder på nyheder af enhver art fra vores område.

Fra redaktionsgruppen skal lyde en tak til alle, der har fulgt med og læst magasinet gennem årene. Vi håber, at I fremover vil finde de gode og relevante artikler i jeres nyhedsmail.