Gå til sidens indhold

Fra april udstiller Nationalmuseet også i radioen

Samarbejdet med den nye radiokanal LOUD passer perfekt med Nationalmuseets formidlingsstrategi, fortæller museets kommunikationschef, som dog indrømmer, at det er en svær opgave at ramme den unge målgruppe.

Artikel i Natur & Kultur, december 2019
Lydfortællinger i radio og som podcast er en af fremtidens formidlingsformer på Nationalmuseet. © Foto: Colourbox

Af Lasse Højsgaard

Det blev til manges overraskelse Radio LOUD, der vandt udbuddet om en ny kulturradio på DAB-sendenettet. Dermed har to museer – Enigma og Nationalmuseet – fået radio på spisesedlen. De er formelle partnere til den nye radiostation, hvilket indebærer, at de skal levere en del af indholdet, når LOUD går i luften 1. april 2020.

På Nationalmuseet har man forpligtet sig til at levere et ugentligt program, fem årlige temaudsendelser og mindst et stort projekt, hvor radioformidlingen spiller sammen med andre aktiviteter på museet.

Hvad det nærmere indhold af programmerne skal være, er man dog først lige gået i gang med at få idéer til.

”Jeg drømmer selv om et programformat, der kan rumme kulturhistoriens mange facetter, men samtidig skrive sig ind i nogle aktuelle dagsordener”, fortæller Jacob Frische.

Han er kommunikationschef på Nationalmuseet og ansvarlig for det projekt, der handler om opbygningen af et ’mediehus’ på museet.

En hurtig beslutning

Tankerne om at udbrede viden gennem radio og andre medieformer er nemlig slet ikke ny. Idéen om et mediehus har rumsteret et par år. Men da Radio LOUD henvendte sig i august med en invitation til partnerskab, gik det pludselig stærkt.

”Vi tog en hurtig beslutning om at gå med i projektet, fordi det passer så godt til vores mediestrategi. LOUD bliver så en trædesten i opbygningen af vores mediehus, som på den her måde får en reel kickstart”, siger Jacob Frische.

Ordet mediehus lyder flot. Virkeligheden bliver ikke helt så pompøs. Ifølge Frishe bliver der tale om en lille afdeling ved siden af kommunikationsafdelingen – en redaktion – med få ansatte, der specifikt får til opgave at lave formidlingsprodukter i lyd og levende billeder. Afdelingen eksisterer ikke endnu, men arbejdet med medieprodukter er allerede i gang med hjælp fra eksterne producenter. I øjeblikket er Nationalmuseet i gang med at producere en række korte tv/video-indslag, der handler om danefæ. Tilsvarende har man fået lavet en podcast-serie om tidens store spørgsmål set i historisk lys. Et afsnit handler for eksempel om klima set i kulturhistorisk perspektiv – hvordan mennesket har håndteret de klimaforandringer, der har været i menneskets epoke.

Indholdsmæssigt bliver det svært at lave noget, der kan ramme denne målgruppe.
Jacob Frische

Flere samarbejder end LOUD

Podcast-serien skal ligge tilgængelig på Nationalmuseets egen hjemmeside samt på internet-radioen Heartbeats. Sådan bliver det også fremover. Radio LOUD skal kun være en af flere medieplatforme for Nationalmuseet.

Jacob Frische taler om, at museet på denne måde udvider sit ”formidlingsmæssige klaviatur”.

”Vi skal stadig have udstillinger, men vi har en udfordring i den demografiske skævhed. Det er hele Danmark, der finansierer os, så vi er forpligtet til at være noget for alle, også dem, der ikke besøger os på vores fysiske adresser. Vi er så gode til historier, viden og forskning, at vi næsten er ved at sprænges af indhold. Og derfor skal vi udkomme på nogle flere forskellige platforme. Det er simpelthen et spørgsmål om public service”, siger han.

Målgruppen bliver svær at nå

Netop det med at nå en ny målgruppe er det, Radio LOUD har promoveret sig selv på. Der er nemlig tale om kulturradio for målgruppen 16-32 år. Det er lidt af en opgave, taget i betragtning at langt de fleste unge lægger deres medieforbrug i digital streaming.

”Det lægger op til, at man laver et digitalt lydunivers, der går ud over den æterbårne radio. Men indholdsmæssigt bliver det svært at lave noget, der kan ramme denne målgruppe, som er usandsynligt svære at få fat i. Det, som LOUD vil gøre, er at producere med målgruppen, og ikke bare for målgruppen. I øjeblikket er man i gang med at sammensætte et stort panel bestående af 100-150 unge. Det bliver en af nøglerne, og det vil vi også gøre”.

Jacob Frische er da ikke bleg for at indrømme, at målgruppen bliver noget af en udfordring.

”Reelt er det jo næsten ikke forsøgt før – en decideret taleradio med kulturindhold til unge – det er en stor opgave at stille sig selv. Men det er også et utroligt sympatisk projekt, og det er også en af grundene til, at vi er gået med”.

Podcast-formidling: Jeg skulle bare fortælle om min forskning

Det er hverken raketvidenskab eller ”Stjerne for en aften” at medvirke i en podcast eller et radioindslag. For seniorforsker på Nationalmuseet Morten Fischer Mortensen var det i hvert fald en god og afslappende oplevelse, da han bidrog til museets podcast-serie, der har arbejdstitlen ”Tilbage til fremtiden”.

”Jeg blev bare ringet op af en journalist, der kunne tænke sig at spørge ind til, hvordan klima og natur har udviklet sig siden de første mennesker. Det var ikke noget, jeg havde forberedt mig særligt på, jeg skulle bare fortælle om min forskning. Hun kom ud og besøgte os, og jeg fik en mikrofon sat på tøjet og viste hende rundt, mens hun spurgte ind til vores forskning og arbejdsprocesser. Det var en rar måde at blive interviewet på”, fortæller Morten Fischer Mortensen.

Han hilser det velkomment med et radiomedie som ekstra formidlingsplatform.

”Jeg synes, det er super spændende. Vi har en lang tradition for at skrive artikler, men det er jo ikke alle, der bruger tid på at sidde og læse museets årsskrift. Jeg synes, det er fint, man prøver nogle forskellige ting for at finde ud af, hvad der er efterspørgsel på”.