Gå til sidens indhold

Dansk kultur er høj på tobak

Danske ”tobaksfonde” er nogle af de vigtigste støtter af dansk kulturliv, men kulturinstitutionerne er med til at legitimere tobaksindustrien, når de tager imod pengene, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse. Det synspunkt møder ikke forståelse på museerne.

Trelleborg-vikingeborgen skal delvis genopbygges med en stor bevilling fra Augustinusfonden. Fonden, hvis indkomst delvist kommer fra tobaksindustrien, er en vigtig pengetank i den danske kulturverden. Foto: Nationalmuseet.

Af Lasse Højsgaard

Tag ikke imod tobakspenge, det legitimerer firmaer, der tjener penge på en dødelig vane. Sådan lyder opfordringen fra Kræftens Bekæmpelse til kulturinstitutioner og kommuner.

”Det er fonde med mange penge, og jeg kan godt forstå, det kan friste nogen at tage imod. Men vi synes, man skal tænke sig godt om, for selvom der er en fond som mellemled, er det altså penge, der er tjent på tobak, som er et kæmpe sundhedsproblem”, siger Mette Lolk Hanak, der er forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse.

Man normaliserer et produkt og en industri, som vi ikke mener, fortjener det. Mette Lolk Hanak, forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse

Men et dansk kulturliv – og særligt museumsområde – uden penge fra de to store ”tobaksfonde” Augustinusfonden og Obel-fonden, ville se helt anderledes ud. Så sent som for et par uger siden blev det annonceret, at vikingeborgen Trelleborg skal delvist genskabes efter en stor bevilling på 15 millioner kroner fra Augustinusfonden. Og den store donation er et velkendt billede. Eksempler på uddelinger fra Augustinusfonden bare i 2018 inkluderer 26,6 millioner til udstillingen på Nyborg Slot, 25 millioner til udbygning af Bornholms Museum og 25 millioner til ombygning af Designmuseum Danmark. Og det er bare toppen af et stort isbjerg af kulturdonationer på over 245 millioner. Tilsvarende er Obel-fonden en vigtig donor på kunstområdet, hvor det i 2017 blev til 33,5 millioner.

Kultur pynter på omdømme

”Det handler om, at man fra industriens side har en opgave i at gøre sig attraktiv. Det gør man på mange forskellige sofistikerede måder. En af dem er at støtte arrangementer og steder, hvor man kan få positiv omtale. Så kultur og musik er sådan nogle steder, der typisk får støtte”, siger Mette Lolk Hanak.

Og kulturinstitutioner, der tager imod tobakspenge, er således med til at holde tobaksindustrien i det gode selskab.

”Man normaliserer et produkt og en industri, som vi ikke mener, fortjener det”, siger hun og henviserer til at FN-organisationen WHO i deres konvention ’Framework of Tobacco Control’ definerer tobak som en vare, som medlemslandene er forpligtet til at være restriktiv imod.

Det handler om at afnormalisere det her område så meget som muligt, herunder tobaksindustriens mulighed for at købe aflad og pynte på deres omdømme via fonde og donationer”, siger Mette Lolk Hanak.

Vil ikke gå ind i ”moralsk rivegilde”

Blandt modtagerne til de store kulturbevillinger er der imidlertid ikke de store betænkeligheder ved at tage imod penge fra tobaksfonde.

”For mig ligger der ikke et dilemma i, at folk ryger eller drikker alkohol for den sags skyld. Dilemmaet ville opstår, hvis vi fandt ud af, at midlerne kunne spores tilbage til kriminel virksomhed eller forbryderiske formål som eksempelvis hvidvask. Det ville jeg personligt have det meget dårligt med”, siger Erland Porsmose, direktør for Østfyns Museer.

Han mener, det vil være uoverskueligt, hvis man som modtager af kulturdonationer skal forholde sig til enhver moralsk kritik, der kan rettes mod donoren.

Kræftens Bekæmpelse peger på, at pengene beror på sundhedsskadelige produkter?

”Det samme kan man jo også med god ret sige om vores kødproduktion. Og efter 2. verdenskrig hyldede vi modstandsbevægelsen, men så igennem finge med, at landbruget bidrog til ti procent af Tysklands madproduktion. Jeg har stor sympati for, at nogle forsøger at bekæmpe skadesvirkninger af rygning, usund kost, alkohol og så videre. Men at skulle diskutere den historiske baggrund for enhver donation, det vil jo blive et kæmpe moralsk rivegilde”.

Tager gerne imod

Målet helliger midlet, skriver en anden modtager – Designmuseets direktør Anne-Louise Sommer – i et skriftligt svar til Natur & Kultur.

”Det er klart, at der altid følger overvejelser og ansvar i en relation, hvor man som modtager af støtte, hvad end det er finansieret af offentlige eller private midler, skal spørge sig, selv om målet helliger midlet.

Den store interesse vi oplever, nationalt såvel som internationalt, samt de mange undervisnings- og læringstilbud, vi har succes med, tjener et højere formål. Det gør vores samarbejde med fondene også. Det er vi dybt taknemmelige for”, skriver hun og peger også på, at fondenes midler kommer fra ejerskab af en række forskellige selskaber.

Også på Sydvestjyske Museer står man i taknemmelighedsgæld til Augustinusfonden, og heller ikke her er de bevillinger noget, der har givet panderynker.

”Man kan jo altid spørge, hvor grænsen går. Vil det for eksempel være forkert at modtage donationer fra A.P. Møller Fonden, fordi de har hevet olie op af undergrunden? Vi har også været med i en ansøgning til VolkswagenStiftung, som er en kæmpe fond. Men kan man tillade sig at få penge fra nogle, der har snydt og bedraget omkring deres udledninger?” spørger museets direktør Flemming Just, som også er formand for Organisationen Danske Museer.

Og han svarer selv:

”Jeg tror en hel del museer ville være kede af, at man skulle følge en så rendyrket politik. Jeg ville ikke have nogen som helst problem med at modtage penge fra VolkswagenStiftung. Og jeg er mere end lykkelig for at modtage penge fra A.P. Møller og Augustinusfonden.  Der er jo tale om aktiviteter, som langt de fleste er enige om, er helt legale”.

København vil ikke modtage tobaksmidler

Det er ikke kun institutioner, men også kommuner, der modtager midler fra tobaksfondene til kulturelle formål. Men i Københavns Kommune er den politiske udmelding, at det skal være slut. Kommunen modtog i 2016 midler fra Augustinusfonden til restaurering af Københavns Museum og Thorvaldsens Museum. Men kort efter vedtog man at ekskludere investeringer i tobak, og så mente sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (SF), at man måtte være konsekvent og også frasige sig tobakspenge som gaver. Det var også udmeldingen fra hendes efterfølger Sisse Marie Welling (SF) i 2018:

”Det er vigtigt for mig, at vi flytter Københavns Kommune i en sundere retning. Det gør vi ikke ved at tage imod penge fra fonde, der har rødder i tobaksindustrien og dermed er med til at legitimere den. I Københavns Kommune har vi en investeringspolitik, hvor vi ikke in­ve­ste­rer i virksomheder, der producerer våben eller tobak. Det bør også gælde, når det handler om at modtage penge fra de selv samme industrier”, sagde Sisse Marie Welling til Nyhedsbrevet Danmarks Fonde.

Fond står ved sit ophav

Mange pensionsselskaber har de senere år vedtaget ikke at investere i tobaksindustrien. Seneste skud på stammen er MP Pension, der i marts 2019 lancerede, at man vil frasælge alle tobaksaktier – i alt 0,21 procent af MP Pensions samlede aktieportefølje.

Jeg tror en hel del museer ville være kede af, at man skulle følge en så rendyrket politik. Flemming Just, direktør og Sydvestjyske Museer og formand for Organisationen Danske Museer

Augustinusfondens direktør Frank Rechendorff Møller fastslog sidste år over for Danske Fonde, at det kun er en tidendedel af fondes indtægter, der vedrører tobak, nemlig ejerskabet i Scandinavian Tobacco Group, og at man ikke har planer om frasalg af de aktier.

”Augustinus Fonden har en flere hundrede år lang historie baseret på tobak. Familien Au­gu­sti­nus begyndte tobaksvirksomhed i 1750. Den erhvervshistoriske arv står vi ved”, sagde han.

En tredje fond, der også støtter kulturen i stor stil – Færchfonden – blev tidligere regnet som ’tobaksfond’. I dag har den dog frasolgt alle aktier i tobaksindustrien.