Gå til sidens indhold

Kulturliv skal vænne sig til løftede pegefingre

Den politiske korrekthed har ramt synet på kulturens sponsorstøtte. I udlandet demonstreres der foran de store museer, og danske institutioner bør også ruste sig til mere kritiske syn på, hvor pengene kommer fra, lyder det blandt andet fra CSR-forsker.

Kulturinstitutioner bliver i højere grad stillet til ansvar for deres sponsorer. Her protesterer aktivister foran British Museum over sponsorstøtte fra BP, som de mener har brugt Irak-krigen til at skaffe sig oliekoncessioner. Foto: Dinendra Haria / Ritzau Scanpix

Af Lasse Højsgaard

I februar stivnede smilene på kunstmuseet Louisiana, da det kom frem, at en af museets hovedsponsorer, den schweiziske finansvirksomhed UBS, er sigtet for skattesvindel for 33 milliarder kroner.  Afsløringen sætter museet i et dilemma, for kan de tillade sig at beholde penge, sponsoren har tilegnet sig på uærlig vis?

Situationen er usædvanlig. Men danske kulturinstitutioner skal muligvis ruste sig til en lavere tolerancetærskel fra offentligheden omkring de støttemidler, de modtager. Det mener en række kilder, DM Natur & Kultur har talt med.

”Hvis vi får bare en snert af det, man mærker i USA og England, så kommer det her tema til at vokse. I USA har man mange hidsige diskussioner om alt muligt, og det gælder også museer, der angribes for at have modtaget penge fra de forkerte. Politisk korrekthed står højt på dagsordenen, og det er noget, man er nødt til at forholde sig til”, siger Flemming Just, direktør for Sydvestjyske Museer og formand for Organisationen Danske Museer.

Demonstrationer mod museer

I udlandet har man inden for de seneste par måneder set adskillige eksempler på protester mod museer på grund af deres sponsorer. I New York har der været demonstrationer mod Guggenheim og The Metropolitan for at have modtaget midler fra Sacklers-familien, der ejer medicinalfirmaet Purdue Pharma, der fremstiller et smertestillende, men meget vanedannende middel.
I London har der været demonstrationer mod British Museum for at modtage penge fra olieselskabet BP, og tilsvarende har Louvre i Paris været ramt af demonstrationer på grund at støtte fra olieselskaberne Total og Eni.

I USA har man mange hidsige diskussioner om alt muligt, og det gælder også museer, der angribes for at have modtaget penge fra de forkerte. Flemming Just, direktør for Sydvestjyske Museer og formand for Organisationen Danske Museer

I foreningen Danske Kulturbestyrelser vurderer konsulent Jens Nielsen også, at institutionerne kan forvente større opmærksomhed og mindre tolerance, hvis der kan stilles spørgsmål ved de virksomheder, der støtter dem.

”Jeg tror i høj grad, det er i bevægelse. De sociale medier er hurtigere til at registrere den slags ting, og tidsånden flytter sig i øjeblikket. Vi ser, at sådan noget som klimatruslen og MeToo er stærke faktorer i den offentlige meningsdannelse. Og jeg tror også, man vil være mindre tolerant over for virksomheder, der går over etiske grænser eller skader folks helbred, eksempelvis med hvidvask, sort energi eller rygning”.

Kultur finansieret af øl og tobak

Danske Kulturbestyrelser har netop vedtaget et kodeks for god ledelses af kulturinstitutioner, og her peges der i en af anbefalingerne på, at der også er samfundsforventninger til institutionerne omkring bæredygtighed og social ansvarlighed, og der bør derfor ”med jævne mellemrum foretages en kortlægning af institutionens interessenter, herunder offentlige og private tilskudsydere”.

”Det er jo op til den enkelte at beslutte, hvem man vil modtage midler fra. Vi siger ikke, at noget er skævt, vi anbefaler bare, at man drøfter det i bestyrelsen og ledelsen”, siger Jens Nielsen.

Kræftens Bekæmpelse har eksplicit opfordret kommuner og institutioner til ikke at tage imod penge fra de to store ”tobaksfonde” Augustinsfonden og Obel-fonden. Og forebyggelseschef Mette Lolk Hanak tror generelt, at kulturlivet skal vænne sig til flere kritiske blikke på deres finansieringer.

”Sat på spidsen kan man sige, at de store institutioner i dansk kulturliv i høj grad er finansieret af salget af øl og tobak, og sådan har det været i årevis. Det synes mange stadig, er helt naturligt. Men kulturinstitutionerne bør være opmærksomme på, at tiderne ændrer sig. Vi stiller spørgsmål til, hvad vores pensionspenge bliver investeret i. Er det i virksomheder, der tjener deres formue på klyngebomber, krænkelser af menneskerettigheder, udvinding af fossile brændsler osv.? Jeg kan godt se for mig, at de samme spørgsmål kan ramme kulturinstitutioner”.

”Aldrig anskuet det som et problem”

DMNatur & Kultur har spurgt en række større museer, om de har en nedskreven etisk politik eller retningslinjer omkring sponsorer og donationer. Kun enkelte svarer positivt på dette.

”Vi foretager som udgangspunkt vurderinger på sektorniveau og modtager eksempelvis ikke midler fra ulovlige organisationer eller foreninger, våbenindustrien, selskaber der har forbrudt sig mod menneskerettighederne eller selskaber, der er dømt for korruption”, skriver Jakob Frische, kommunikationschef på Nationalmuseet.

Det mest almindelige svar er dog, at man ikke har en decideret politik omkring etiske grænser for støtte, men at man vurderer konkret hvert enkelt tilfælde.

”Nej. Vi har en CSR-politik blandt andet om miljø, arbejdsmiljø og andre gode ting. Men vi har ikke brugt kræfter på at gå i dybden med de enkelte dele. Det er noget, man i givet fald skal bruge mange ressourcer på”, siger Flemming Just fra Sydvestjyske Museer.

Tilsvarende lyder det fra Østfynske Museer:

”Nej, man kan ikke sige, vi har en politik for det. Når vi taler om donationer fra de større danske fonde, har jeg aldrig anskuet det som et problem eller noget, vi skal have en politik omkring”, siger direktør Erland Porsmose.

Forsker: Udfordringen bliver ikke mindre

Men hvis kulturinstitutioner ikke på forhånd har gjort sig nogle tanker og formuleret nogle retningslinjer for, hvor de etiske grænser for sponsorstøtte går, så bør de gøre det nu, mener Steen Vallentin, lektor ved CBS og forsker i virksomheders sociale ansvar.

”Vi lever i en tid, hvor de her sager kan sprede sig med lynets hast. Så det er en god ide, at man gør sig klart, hvad man vil være med til. En ting er, at man mange steder vil tage imod gamle tobakspenge, som man har gjort i generationer, men hvad hvis man er ude som i Louisiana-tilfældet – finansieringskilder, der har helt indlysende og store problemer, så man nødig vil slås i hartkorn med deres navn? Hvordan går man til det?” siger han.

Han henviser til en generel udvikling med mindre tolerance og flere kritiske øjne over for virksomhederne, hvilket blandt andet kommer til udtryk i pensionskasserne, der i stadig stigende grad fravælger investeringer i erhvervsområder, der kan rejses kritik imod.

”Der sker hele tiden noget på området med mere gennemsigtighed og vilje til at skære noget fra, for eksempel tobak. Og med de seneste erfaringer på museumsområdet i mente må man tro, at det ikke bliver en mindre udfordring fremover. Derfor er det nok en god ide, at man gør sig klart, hvor man står, og formulerer nogle generelle principper. Man kan risikere at stå i et dilemma, det er ikke sort-hvidt, og der er tit behov for noget elastik. Men man bør klæde sig på, så man er klar, hvis ens finansieringskilder viser sig at være udfordret på moral og ansvarlighed”, siger Steen Vallentin.

Vi lever i en tid, hvor de her sager kan sprede sig med lynets hast. Så det er en god ide, at man gør sig klart, hvad man vil være med til.
Steen Vallentin, lektor ved CBS og forsker i virksomheders sociale ansvar.

I sagen omkring Louisianas midler fra svindel-anklagede UBS har direktør Poul Erik Tøjner udtalt, at kravet til sponsorer er, at de overholder lovgivningen, men at man nu afventer sagens retsmæssige udvikling. Louisiana har for nyligt meddelt DM Natur & Kultur, at der ikke er noget nyt i sagen.