Gå til sidens indhold

Kort nyt

Kort nyt fra området

  • Vikingeskibsmuseet affredes

    Klimaudviklingen er løbet fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Bygningen fra 1969 kan simpelthen ikke holde til den stigende vandstand i Roskilde Fjord, og dermed følger risiko for oversvømmelse og ødelæggelse  af de udstillede genstande. Det erkender kulturminister Mette Bock, og hun har derfor ophævet den fredning, der indtil nu har gjort det umuligt at rive bygningen ned og opføre et mere sikkert hjem for de gamle vikingeskibe.

    I slutningen af sidste år afgjorde Slots- og Ejendomsstyrelsen ellers, at fredningen stod ved magt, og at Vikingeskibsmuseet må nøjes med at restaurere bygningen. Den afgørelse ankede museet, og nu har de altså fået medhold fra kulturministeren.

    Vikingeskibsmuseet blev fredet i 1997, selv om det allerede dengang var klart, at betonkonstruktionen var for spinkel, og at betontypen var uegnet til danske forhold. Bygningen blev blandt andet skadet betydeligt under stormen Bodil i 2013.

  • Brasiliens nationalmuseum brændt ned

    Den brasilianske kulturarv fik et voldsomt skud for boven, da landets nationalmuseum i Rio de Janeiro brændte ned i begyndelsen af september.  Bygningernes ydermure blev reddet, men en stor del af museets genstande er gået op i røg. Brasiliens præsident Michel Temer kaldte begivenheden ”en sørgelig dag for alle brasilianere”, mens museets direktør omtalte branden som en ”kulturel tragedie”.

    Museet blev grundlagt i 1818 og hører under universitetet i Rio de Janeiro og uddannelsesministeriet. Ud over genstande fra Brasiliens historie, rummede museet også artefakter fra Egypten, græsk-romersk kunst samt nogle af de ældste fossiler, der er fundet i Brasilien. Blandt klenodierne er Luzia, et 11.500 år gammelt kranium, som vurderes til at være et af Sydafrikas ældste menneskelige fossiler.

    Branden skete på et tidspunkt, hvor museet var mere eller mindre i forfald, da regeringen angiveligt har tilbageholdt store dele af vedligeholdelsesbudgettet. Af samme årsag var brandsikringen heller ikke tidssvarende. Ironisk nok have museet netop indgået en aftale med en bank om en fremtidig renovation og en brandsikring af museet.

  • Kulturen hyrer flere daglejere end landbruget

    Kulturområdet er den erhvervssektor med størst andel af løsarbejdere. Det viser tal fra Eurostat ifølge Magisterbladet.

    Andelen af løsarbejdere inden for Kultur, forlystelser og sport var i 2017 på tyve procent, hvilket er mere end i andre sektorer, og altså også mere end traditionelle sæsonarbejder-områder som landbruget og servicefagene.

    Ifølge Janne Gleerup, arbejdslivsforsker på RUC, har regeringens 2 procent-besparelser været med til at speede op for brugen af løst ansatte i kultursektoren og blandt andet gjort museerne til projektbaserede organisationer, med stor udskiftning af personalet.

    “Når økonomien er presset, bliver medarbejdernes fleksibilitet helt afgørende. Et museum kan håndplukke højt specialiserede akademikere til en opgave og sende dem hjem igen, når arbejdet er gjort”, siger Janne Gleerup til Magisterbladet.

  • Finanslovsmidler bebuder tilskudsreform for museer

    I regeringens finanslovsforslag er der afsat et større beløb – 400 millioner kroner – til ekstra bevillinger på kulturområdet. 30 millioner kroner af disse afsættes til museumsområdet som en slags overgangsstøtte i forbindelse med indkøringen af en ny tilskudsmodel.

    Formanden for Organisationen Danske Museer (ODM) Flemming Just ser det som tegn på, at en ny tilskudsmodel er lige på trapperne, og han har også en klar ide om, hvad den vil indeholde.

    ”Jeg tror, vi lander på det, som vi i ODM selv har foreslået og har opbakning til af ministeren. Det vil sige en model med et grundtilskud, et tilskud der er opgavebaseret og endelig noget der er mere resultatbaseret,” siger han til Magisterbladet.

    Det opgavebaserede tilskud kan fx tildeles efter antallet af medarbejdere der løfter museernes fem hovedopgaver, altså indsamling, registrering, bevaring, formidling og forskning. Den resultatbaserede andel kan gives efter parametre som antallet af unge museumsgæster, undervisningsforløb, forskningsproduktion eller kommunal og anden ekstern finansiering, mener han.

    Men udsigten til en tilskudsreform skaber også bekymring, blandt andet hos Limfjordsmuseets direktør Anders Bloksgaard.

    ”Så der skal tages fra nogen og gives til andre, for de siger, der ikke kommer flere penge. Så jeg er bange for, at det bliver en form for kannibalisme samtidig med, at grønthøsteren bare tøffer rundt”.