Gå til sidens indhold

Kulturmillioner går ind – medarbejdere går ud

En ekstra ’kulturpakke’ på finansloven skaber kun behersket glæde hos medarbejdere på de trængte kulturinstitutioner. Pengene er små, og midlertidige bevillinger redder ikke faste arbejdspladser.

Af Lasse Højsgaard

Et ”økonomisk løft” til kulturen i Danmark. Det var kulturminister Mette Bocks egne ord om den særlige bevilling på 400 millioner kroner til kulturområdet, som Regeringen spiller ud med som en del af deres finanslovsforslag.

Pengene skal ikke fordeles jævnt, men er øremærket en række særlige institutioner og for en stor dels vedkommende nogle særlige institutioner.

Men selv på de arbejdspladser, hvor pengene lander, har man svært ved at lade sig begejstre. For dels dækker beløbene ikke den årlige 2 procents-besparelse, som stadig spiser af budgetterne. Dels er der tale om midlertidige bevillinger, der sjældent kan omsættes i faste stillinger.

Stor fyringsrunde på Natmus

Mest paradoksal var situationen måske på Nationalmuseet. Ugen efter, at Kulturministeriet havde annonceret en pose penge til museet, kunne direktør Rane Willerslev fortælle, at de planlagte budgetbesparelser vil betyde afskedigelsen af 35-40 medarbejdere i dette efterår.

”Det er en frygtelig trist situation, og der er ikke noget, der tyder på, at nogen fra kulissen kommer og redder os”, siger tillidsrepræsentant John Lund.

Kulturudspillet giver i alt 33 millioner til de statslige museer de næste fire år, og selv om Nationalmuseet vil få den største andel, skal andre museer, blandt andet Statens Museum for Kunst, også have deres del. Ifølge Kulturministeriet gives pengene ”med henblik på at åbne museernes udstillinger for bredere publikumsgrupper”.

”Vi ved ikke, hvor meget Nationalmuseet får ud af den her bevilling. Men uanset er det så lidt, at det ikke kommer til at betyde noget i det store billede. Desuden er pengene øremærkede til udvikling. Det er altid godt med udvikling, men det store problem for Nationalmuseet er, at vores driftsmidler er blevet udhulet. Og det er det, der vil udmønte sig meget klart i starten af oktober,” siger John Lund.

”Midlertidigt plaster på såret”

På Statens Museum for Kunst skrev medarbejderne i denne sommer et opråb til regeringen, efter en større nedskæring af personalet. Nu konstaterer tillidsrepræsentant Vibeke Vibolt Knudsen, at der er kommet opmærksomhed omkring den udsultede kultursektor, og at bevillingen er udtryk for dette.

”Det er som om, der er gået hul på bylden, og man har indset, at man ikke bare kan fortsætte med at stramme skruen. Desværre rækker det jo slet ikke til at løse problemet. Der kommer nogle penge, men det stopper slet ikke det hul, 2 procents-besparelsen skaber,” siger hun.

Museet måtte denne sommer nedlægge 13 årsværk. Og det vil ekstrabevillingen ikke lave om på.

”Det var det første, jeg tænkte, da jeg hørt om bevillingen – om det var muligt at trække afskedigelserne tilbage. Men man kan hurtigt se, at det her blot er et midlertidigt plaster på såret. Så jeg har ikke oplevet nogle kolleger her, der klapper i hænderne over det udspil,” siger Vibeke Vibolt Knudsen.

TR føler sig provokeret

De statslige biblioteker får en relativ stor ekstrabevilling på 63 millioner over 4 år, som blandt andet skal bruges på Det Kongelige Biblioteks samarbejde med universitetsbibliotekerne og øget bevilling til det digitale blinde-bibliotek Nota.

Jeg synes, det er at stikke blår i øjnene på offentligheden. Mette Colding Dahl, TR

På Det Kongelige Bibliotek varslede man i juni, at der skal nedlægges 8 stillinger. Men tillidsrepræsentant Mette Colding Dahl tror ikke på, at den nye bevilling vil kunne bruges til at lukke de huller i driften, som nedbemandingen indebærer.

”Selvfølgelig vil vi hellere have 63 millioner end ikke have dem. Men som jeg forstår det, bliver der tale om projekter, der skal skrives ind i rammeaftalen. Det, man typisk gør ved projekter, er at frikøbe nogle medarbejder til projektet, og så bliver der brugt penge på studentermedlemmer. Det fører ikke til nye stillinger. Og de stillinger, der er nedlagt, er jo driftsstillinger,” siger hun, men håber dog, pengene kan være med til at holde liv i nogle stillinger, som 2 procents-grønthøsteren ellers ville bringe i fare.

Men dybest set er hun mest af alt provokeret af, at regeringen og kulturministeren slår sig op på nogle bevillinger, taget ud af penge, der er sparet bort fra institutionerne.

”Jeg synes, det er at stikke blår i øjnene på offentligheden, når man siger, man tilbagefører pengene, men i virkeligheden fodrer hunden med dens egen hale. Folk rundt omkring er begyndt at stille spørgsmål ved, om det er smart, at vi sjofler vores kulturarv, og så laver man det reklamestunt,” siger hun.

KB-chef: det ser bedre ud nu

Mette Colding Dahls chef – Det Kongelige Biblioteks chef Svend Larsen – ser dog lidt mere optimistisk på muligheden for at kanalisere dele af bevillingen ned i almindelig drift.

”Jeg opfatter det ikke så firkantet. Der er nogle aktiviteter, vi har skruet ned for, som vi kan skrue op for igen, blandt andet omkring digitalisering. Men det skal vi have en snak med Kulturministeriet om,” siger Svend Larsen.

Han vurderer, at bevillingen fjerner en væsentlig del af risikoen for flere afskedigelser de kommende år.

”Det stiller os bedre, især i forhold til 2021 og 2022, som så meget dystre ud. Vi har lavet en spareplan for 2019 og 2020, og den skulle holde med de afskedigelser, vi allerede har gennemfør. Men det er en usikker verden, og finanslove kan også ændre sig, så jeg kan ikke give nogen garantier”.

Selv om bevillingen til Det Konge Bibliotek er blandt de større i ’kulturpakken’, lukker den dog ikke det hul, som 2 procent-besparelsen forårsager.

”Det er ikke en tilbageføring af de penge, der er sparet. Så der er stadig udfordringer, blandt andet på grund af de bygninger, vi skal holde. Vi er glade for bevillingen, men det løser ikke alle problemer”.